_uploads_content_images_3_3742_full

1345 bands kæmper om opmærksomheden ved SXSW i Texas – blandt dem fem danske

1345 bands kæmper om opmærksomheden ved SXSW i Texas – blandt dem fem danske
Af Martin Buck

“I den sene eftermiddag, hvor de texanske neonikoner begynder at flimre, bliver 6th Street i den lavt bebyggede bymidte til verdens mest højlydte og brogede menukort. I disse dage præsenterer enhver bar med respekt for sig selv omkring en håndfuld koncerter. Og det er ikke tilfældige koncerter. Det er showcases med intet mindre end 1345 nøje udvalgte bands, der indtager USAs livehovedstad, Austin, Texas, lige vest for den Mexikanske Golf. Danmark er med fem bands den bedst repræsenterede skandinaviske nation. Tina Dickow, The Blue Van, Powersolo, epo-555 og færøske Teitur venter på deres 45 texanske minutter på den lokale bar, der hedder noget så imødekommende som The Drink…”.

– – – –
Sådan lyder de første betragtninger fra vores skribent Martin Buck, som i de kommende dage vil rapportere fra verdens største branche-festival South By SouthWest i Austin, Texas. Den første reportage kan læses nedenfor, og Martin Buck vil i de næste artikler fokusere yderligere på festivalen og dens betydning – og på de danske bands deltagelse. Martin Buck er til daglig redaktør for Mymusic.dk

– – – –
AUSTIN. EN MUSIKALSK PILGRIMSBY I SYDEN
Herhjemme er amerikanerne kendt for at udleve deres fascination af størrelser. Store biler, storpatriotisme, åbne vidder, rekorder. Måske er det en af de medvirkende grunde til, at festivalen SXSW i den texanske hovedstad, Austin, ikke bare er en af verdens største festivaler, men også en festival, der slår sine egne rekorder hvert år.

SXSW står for South By South West. Vi er i syden, vest for den Mexikanske Golf, som sender upålideligt vejr indover festivalen, som døjer med en kold og blæsende vind, mens den lokale pool-manager står og roder søvnigt i den tomme pøl med et net. Her, hvor syd er den eneste rigtige retning, finder vi et af knudepunkterne i den amerikanske frihedsdrøm, hvor mexikanerne blev slået tilbage i 1836, i slaget ved the Alamo. Og selv om det er Texas’ hovedstad, så understreger flere taxachauffører, at Austin er langt fra den stereotype sydstat med boots, Stetson og squaredance: if you’re looking for rednecks, go to Houston or Dallas…

Live-musikkens hovedstad
Austin var den eneste større by i Texas, hvor flertallet stemte på John Kerry fremfor Bush jr. og den er hjertelandet for musikstilarten Texarkana, en amerikansk folkemusik, der koger frihedstrangen og de åbne vidder ind i en blanding af blues, folk, country, bluegrass og rock. Byen er kendt i hele USA for sin live-kultur og Austin kalder sig gladeligt live-musikkens hovedstad, fordi byen har et af sydstaternes mest omfattende bar-kvarterer, hvor der er live-musik året rundt. Dertil kommer så festivalen, som gør Austin til en musikalsk pilgrimsby.

Inge Colsen fra mediebureauet Girlie
Action har på forhånd lavet et
stort pr-arbejde for det nordiske
fremstød på SXSW. Vi vender
tilbage til Colsen i et senere interview.

South by South West er en byfestival og hvis man skal sammenligne med danske forhold, må det være århusianske SPOT, der huser omkring 100 live-koncerter på to dage. Til SXSW er intet mindre end 1345 bands, heraf 294 internationale navne, blevet inviteret til at fyre hver deres lille 45 minutters showcase af over musikfestivalens fem dage. I den sene eftermiddag, hvor de texanske neonikoner begynder at flimre, bliver 6th street i den lavt bebyggede bymidte til verdens mest højlydte og brogede menukort. Bargader som denne er typiske for sydstaterne, som har en meget vital tradition for folkemusik og roots. I disse dage præsenterer enhver bar med respekt for sig selv omkring en håndfuld koncerter. Dørmændene fortæller entusiastisk de forbipasserende om dagens menu. Hvilket ville være påtrængende, hvis menuen ikke stod på et rundhåndet udvalg af verdens fineste musikere.

Den musikalske pilgrim
Og udvalget er fornemt; ikke mindst fordi det er bundsagligt. Det er ikke en festival spækket med stjerner og store navne, som vi kender det fra festivalerne i den danske sommer. Af helt store crowd-pleasere finder man kun en stor håndfuld; Erykah Badu, Fatboy Slim, Elvis Costello, John Cale. Dertil kommer så et par kuriøse fascinationer som f.eks. The Donnas, Billy Idol(!) og Vanilla Ice.

Et hurtigt kig i programmet vil vise, at over 50 procent af de optrædende er behæftet med betegnelsen alternative – country, rock, blues – mens hiphoppen byder på spændende afrikanske navne og ellers er henvist til enkelte aftener i enkelte barer. Betegnelsen japanese noise bruges oftere end betegnelsen pop.

SXSW er et privatejet foretagende, der over et helt år grundigt gennemlytter og -læser ansøgninger fra over 10.000 bands. Derefter bliver de udvalgte musikere inviteret og skal selv sørge for at indhente midlertidige arbejdstilladelser, som godtgør, at de forlader landet, så snart deres kontrakt er ophørt. En stor del af de optrædende bands finansierer selv rejsen til Austin og har i det hele taget store udgifter for at komme og spille i 45 min for et honorar, der ligner en ølbillet. Ved en koncert i går sparkede forsangeren fra den britiske trio, the Amazing Pilots, guitarerne omkuld og fortalte opgivende til publikum, at han havde rejst 4.000 mil for 30 minutters dårlig lydprøve og dernæst 15 minutters koncert uden monitorer, hvilket i hans tilfælde ikke var heldigt, da han ramte en god inderside ved siden af tonerne. Han forlod scenen i raseri. Backstage sad imidlertid de rolige folk-giganter fra The Willard Grant Conspiracy, som fik overtalt den unge mand til at tage de sidste 5 minutter med, fordi SXSW er en oplevelse for livet. Og heller ikke det bedste sted at svine andre fagfolk til.

Kim Kix fra Powersolo – spiller
for en øl om det skal være.

Ingen tarif. Men du kan få en Lone Star…
– Vi har ingen penge, men vi ville være kommet, selv hvis det betød at vi skulle bygge en kano og padle over Atlanten, udtalte Simon Bradshaw, forsanger for det britiske band, Marlowe. Omtrent den samme holdning fandt jeg hos danske Powersolo over en middag med overdådige texanske ribs:

– Der er ingen tariffer til en festival som denne. Og det husker jo én på, hvor godt vi har det på spillestederne i Danmark og hvor godt organiseret det hele er i DK. Folk kommer her af ren spilleglæde. Vi spillede i New York i mandags. For én ølbillet! Vi fik faktisk to, men vi ville have gjort det for én…