A Switchbox Tale slukkede med proppet gadekoncert

”Da vi mødtes første gang skulle folk lige føle hinanden på tænderne. Det tog faktisk tre dage, før vi var ”frie” og naturlige overfor hinanden. Denne gang var det fra start som en flok glade, gamle venner der mødtes”.

Ordene kommer fra en meeeget storsmilende Guadelupe-musiker, reggaesangeren Cali P. Og hans udsagn er med til at understrege, at andet  kapitel i A Switch Box Tale-samarbejdet ikke blot blev en kunstnerisk og tilskuermæssig succes, da en proppet Mikkel Bryggers Gade (lige bag Rådhuspladsen) i København torsdag aften tog i mod det internationale samarbejdsprojekt: For de fire musikalske fællesskaber havde det også forrygende sammen på det personlige plan.

Lad os lige remse op: A Switch Box Tale er et samarbejdsprojekt i forbindelse med EU’s år for interkulturel dialog og har ROSA som ansvarlig afvikler. Fire danske musikere har inviteret fire udenlandske kolleger musikalsk leg: As In RebekkaMaria (DK) & Tez (Frankrig), Morten Varano/Moussa Diallo (DK) & Mama Draba (Mali), Pharfar (DK) & Cali P. (Guadelupe) og projektets  praktiske tovholder Donna Cadogan (DK) & Malik Adouane (Algeriet).
De fire konstellationer skulle lave to numre hver og mødte første gang hinanden som hold blot to dage før SPOT Festivalen i Århus, hvor de optrådte på åbningsaftenen 5. juni – en stor del af kommunikationen forinden var foregået via nettet, hvor musikerne havde sendt musikfiler frem og tilbage via cyberspace. Det var først i juni trådene for alvor blev samlet.

Et musikerhold med lyst til samarbejde

Alle m/k på scenen til finalen.

I torsdags var det så andet officielle kapitel – i forbindelse med Strøm-festivalen i København. Og det blev mindst lige så succesfuldt som ved debut’en i Århus. Den gode stemning musikerne imellem var tydelig fra start (som ovennævnte Cali P.-citat fra onsdagens øveaften og første gensyn understregede). Også selv om der kom en smule grus i maskineriet, fordi algerieren Malik Adouane i sidste øjeblik måtte melde fra af familiemæssige årsager. Det fik bare de andre på holdet til at tænde ekstra for samarbejdsviljen og træde ind og tage Adouanes arabiske sangpassager efter bedste formåen – hellere det end aflyse numrene og forkorte showet.

I det hele taget hjalp musikerne hinanden på kryds og tværs aftenen igennem:
Hvornår har man ellers set den elektroniske popprinsesse As In RebekkaMaria  spille reggae-piano? Eller reggae-eksperten Pharfar sidde som kogende rytmisk centrum i en oppisket malinesisk/elektronisk fusionspuls? Eller  Donna Cadogan som mavedanser? Eller…?

Den lille sidegade til Strøget var og forblev
proppet koncerten igennem.

Publikumsmodtagelsen i Mikkel Bryggers Gade var ikke til at tage fejl af:
Der blev lyttet koncentreret til RebekkaMaria, og smilt når den franske humanbeatboxer Tez lagde sit humoristiske men også musikalske mundakkompagnement til de fine spinkle sange.

Der var store ”hvad sker der hér”-udtryk i folks øjne, når Mama Draba slap hele sit malinesiske følelsesregister og traditionelle ophav løs, og med sin mægtige, skarpe og meget direkte stemme tog kampen op med Moussa Diallos bas-groove og Morten Varanos klangflader og samplinger (specielt stærkt med den samplede Draba-vokal i nummeret ”Kanafo”).

Cali P. var naturligt midtpunkt på scenen – her med Morten Varano i baggrunden og percussio-
nisten Stephan Grabowski i front..

Der var piskende, slangebugtende rytmer og feeling i Donna Cadogan-styrede ”Sahara”, som klart var aftenens dansable højdepunkt trods Adouanes fravær.

Og det hélt store publikumstrækplaster var Cali P.  – Guadalupe-sangeren som med sin smittende udstråling og elastiske bevægelser fik folk med i I Know That Jah Is The Healing-fællessang i ”Dungya Inna Babylon”, lavet i samarbejde med Pharfar, som kompetent passede tønderne aftenen igennem.

I alt otte numre som både resulterede i smil medleven derude hos publikum, der koncerten igennem stod som sild i tønde foran scenen, som var placeret i den bageste ende af den lille sidegade til Strøget. Og det resulterede i massesmil hos musikerne – både på scenen, og da de var trådt ned. Og der var ikke én, der lød lunken ved deltagelse i fremtidige projekter af lignende art. Tværtimod. Lige som flere af Switch Box-makkerskaberne ser ud til at fortsætte.

Læs også: Switch Box’en giver fremtidige samarbejder