_uploads_gallery_5_5250_full

Afslutningsbrag i Enghaveparken

Et kraftigt regnvejr var det, København vågnede til lørdag morgen. Ikke ligefrem den perfekte start til en dag, som skulle tilbringes under åben himmel i Enghaveparken til andendagen af Strøms store udendørsarrangement.. Men vejrguderne var nådige, og inden arrangementet rigtig skulle i gang, begyndte  solen  at brænde nogle af skyerne væk.

Samtidig gik det første band på Asphalt Stage,  tyske Wareika. På scenen stod tre mænd fra Hamborg, og med sig havde de blandt andet saxofon og guitar, som blev blandet med elektroniske beats og frembragte en musikalsk bastard, der henledte tankerne på både jazz, funk og balkan. Fremmødet var begrænset, men det var ikke noget, der generede de tre fyre i bandet.

Samuel (tv.) og Simon satte stor pris på både
Wareika og Strøm. 

– Vi var faktisk glade for, der ikke kom så mange mennesker, griner guitarist og saxofonist Henrik og fortsætter:  – Det er første gang, vi står på så stor en scene, og vi er ikke vant til at spille for mange mennesker, da vi for det meste spiller i klubber.

Det var gruppens  første job i Danmark, og Wareika var i det hele taget glade for Strøm Festivalen. De syntes godt om at Enghave-koncerten er et gratis arrangement, for på den måde kommer der et nyt publikum, som ser, at elektronisk musik er meget andet end bare en mand, der trykker play på en computer.

De var ikke de eneste, der var glade. Blandt de fremmødte var 26-årige Simon Madsen og Samuel Madsen på 22. Samuel var kommet for at høre Wareika og er meget begejstret for deres musik. Han mente at koncerten var ”meget fed”.

When Saints Go Machine trak mange
mennesker til Enghaveparken.

Udover ros til koncerten, havde de to også pæne ord til hele festivalen. – Det er fedt at den elektroniske musik kommer ud i dagslys. Det er dejligt at se at der er små børn, der danser, det giver en rigtig god stemning, siger Samuel. Simon er enig og er desuden glad for, at det er et gratis arrangement i en park. Begge fremhæver det gode i  at Strøm er med til at få den elektroniske musik ud af klubberne.

Efter Wareika kom danske When Saints Go Machine på scenen. Bandet viste sig at være i godt humør, og leverede deres blanding af elektro, pop, rock og andre genrer på overbevisende vis. Forsanger Nikolaj Manuel Vonsild var ren coolness og lignede det han er – en ægte frontfigur.

Blandt publikum var Klara og Signe, der var kommet på grund af netop When Saints Go Machine og Troels Abrahamsen. Begge syntes, at Strøm Festivalen var et ”Helt vildt fedt” arrangement. Og da de blev spurgt om, hvad de syntes om koncerten med When Saints Go Machine, kom svaret promte.

Klare (tv.) og Signe  var kommet for at høre
When Saints Go Machine. 

– Det var fantastisk, vi elsker dem, siger Klara efter koncerten.

Græsk visit på Strøm
Strøm havde i år fået besøg fra Athen. Græske Olga Kouklaki gik på scenen klokken lidt i otte med flotte klangflader, der blev assisteret af hendes fine vokal. Hun var på sit første besøg i Skandinavien, og det var noget som hun var tilfreds med.

– Det var en meget god oplevelse, siger hun siddende backstage efter koncerten. Hun mente, at koncerten var gået godt på trods af, at publikum ikke kendte hendes musik, da den endnu ikke er udgivet i Danmark. Men hun kunne mærke en forskel på det nordiske publikum i forhold til det sydeuropæiske, som hun er vant til at spille for.

Græske Olga Kouklaki var glad
for at spille til Strøm. 

– Det sydeuropæiske publikum viser deres følelser, mens det danske virkede mere lukkede, siger hun. Hun skynder sig dog at tilføje, at det ikke er en dårlig ting – og det var sjovt at spille for en anden slags publikum.

Efter Olga Kouklaki gik Troels Abrahamsen på scenen,  flankeret af Michel Svane og Mads Katholm fra Marvel Hill. Da de kom på, var der godt fyldt på asfaltpladsen foran scenen og publikum var med fra første tone.  Koncerten var bygget op om sangene fra Troels Abrahamsens seneste album ”WHT” og med Abrahamsen selv placeret bag en pult, hvor det eneste, der stak frem var en mikrofon og en Mac. Altså stille og roligt – indtil der Ind imellem kom en energiudladning fra manden, som pludselig begyndte at hoppe eller slå takten i luften, mens han kiggede på sine to musikere, med et smil på læben.

Jo, der var ingen tvivl om, at festen på den sidste dag blev sparket godt i gang.