Ahmet Ünal Alici - klar ved mikronen i dag i både Gellerup og på Radar.

Ahmet Ünal Alici afløser Naser Badran

Jammin’ har modtaget et sidsteøjebliks-afbud fra Nassar Badran, som er blevet nødt til at rejse til Libanon. Men erstatningen er faldet meget hurtigt på plads, nemlig sangeren Ahmet Ünal Alici fra Tyrkiet, som i stedet er med ved koncerterne i dag på Gellerup Bibliotek og spillestedet Radar, hvor han spiller sammen med Codys Kaspar Kaae, Fuat Talay og Dísa.

Kort om Ahmet Ünai Alici: Sangeren Ahmet Ünal Alici har gennem en årrække optrådt i en lang række tyrkiske folk- og pop-sammenhænge i Danmark såvel som i Tyrkiet. Senest har han medvirket på århusianske Hudna´s debut-udgivelse “Hudna”, hvorfra nummeret “Kadifeden Kesesi” vandt World Music Best track 2013. Ahmet forventer at udgive sin debut-single i august 2014.