Aura går platin i Tyskland – og mere er i vente

 

Som tidligere skrevet her på sitet har Aura virkelig gang i karrieren syd for grænsen. Nu modtager hun platinplade for 300.000 downloads i Tyskland for singlen  “I will love you Monday (365)”, som i øvrigt stadig er i top 10 på det tysk airplay chart – helt præcist nummer 7 – og efter hele 26 uger på listen. Og da andensinglen “Song for Sophie” samtidig  er på10.pladsen, har Aura altså to sange samtidig på den tyske top 10-liste. En helt speciel situation for en dansk artist.

Samtidig ligger “I will love you Monday (365)”  på en 2. plads på det schweiziske airplay chart efter 18 uger, og i Østrig er sangenfortsat nummer 1 på airplay chartet – efter 15 uger!

Aura er i fuld gang med at promovere sit album i udlandet, hvor alt fra store tv-shows til intime showcases er på programmet. Frankrig er det næste land i rækken, hvor “I will love you Monday (365)” i følge Auras management er blevet taget godt imod af de største radioer.