_uploads_content_images_3_3454_full

Blue Van viste flaget i Tyskland

Blue Van viste flaget i Tyskland
Tekst: Erik Barkman Petersen. Foto: Lisa Marxen

Det var ikke nogen lang Skand-All tur, Brønderslev-drengene fra Blue Van blev sendt ud på. To koncerter – en i Hamborg og en i Berlin – kunne gøre det. Til gengæld gik de to koncerter glimrende, med fornemt fremmøde fra lokale og nationale branchefolk.

Bortset fra et teknisk svigt i forstærkeren til Blue Vans Hammond-orgel forløb Skand-All koncerterne helt efter planen: The Blue Van fyrede den af, og en medlevende publikumsskare påskønnede det efter fortjeneste. I begge byer lod de endda pengepungen tale ved merchandise-boden, hvor adskillige cd’er røg over disken.

Publikum talte på pladeselskabssiden repræsentanter fra selskaber som Warner, EMI og SPV samt direktøren for den tyske afdeling af Blue Vans eget TVT. På pressesiden var der besøg fra både Bild Am Sonntag og den respekterede indie-radiostation Motor FM, der siden valgte at interviewe firkløveret. Også en håndfuld bookere og managere fandt vej til Skand-All koncerterne.