Bruxelles-fremstød med markante resultater

“… the 3RD edition of SPOT On Denmark was by far the most successful to date boasting a completely full AB Club and ending with a real party… “

– Knack-anmeldelse af SPOT On Denmark.

“What’s fascinating at SPOT is the amount af talent a small country like Denmark can produce”

– Pure FM op til Spot On Denmark

Citaterne er markante (der kommer flere nedenfor), og nu er facitlisten oven på novembers SPOT On Denmark-fremstød i Bruxelles også ved at være klar. Ikke nok med at koncerten 26. november på spillestedet AB med fire danske acts var udsolgt og gav flot medie-omtale både før og efter arrangementet (se ligeledes nedenfor): Nu er succesen også ved at udmønte sig i konkrete aftaler og kontrakter – både for de medvirkende grupper og for den øvrige danske branche, der medvirkede.

Lucy Love har virkelig fået resultat af anstrengelserne med distributions- såvel som bookingaftale for hele Benelux-området med henholdsvis N.E.W.S. og Stage Mania. Indtil videre har det resulteret jobs i Belgien og Holland her i midten af januar – og belgisk MTV samt den anden store Bruxelles-klub Botanique kaldte allerede i forbindelse med den danske november-showcase.

Tilfreds Lucy Love-manager
– Det hele startede med SPOT Festivalen i maj sidste år, fortæller Lucy Love-manager Kettil Myrstrand: – Allerede dengang mærkede vi en kæmpeinteresse fra branchen fra Benelux-landene, som bl.a. fik os på med på festivaler i sommer. Og nu efter SPOT On Denmark i Bruxelles er aftalerne så kommet i hus. Jeg er meget glad for det follow-up, der sker. Altså først præsentation på SPOT – og så showcase i Bruxelles. Det har virkelig givet udbytte og virker meget professionelt og effektivt, siger Mystrand.

 

I Got You On Tape – foran en pakket AB Club
i Bruxelles.

I Got You On Tape ser også meget positivt på Bruxelles-fremstødet. Netop i denne tid er diverse kontakter ved at blive udmøntet.Gruppens manager Christian Møller (Tigerspring) er “80 procent sikker på, at det både bliver til en distributionsaftale og en booking-aftale for Benelux-området meget snart. Vi satser på at få pladen cd ud i Benelux-området i foråret – og gerne fulgt op af jobs i både forår, til sommerfestivaler og en lille turné til efteråret”

I forbindelse med november-showcasen spillede gruppen desuden både i Gent og ved Sonic Visions-festivalen i Luxemburg.

Fagget Fairys havde allerede booking- og distributionsaftale inden fremstødet, men fik ”genoplivet” interessen oven på sommerhittet ”Feed The Horse” – her arbejdes der på diverse festivaler i forår og sommer. Og enmands-hæren Prins Nitram opnåede job i Liège dagen efter SPOT On Denmark.

Dansk branche-bonus
Men derudover var der også bonus for den deltagende danske branche, der mødtes med de belgiske kolleger ved lejligheden:
Jim Q. Holm fra Merger Management fik en aftale på plads omkring Cody, som Stage Mania nu har lavet booking-aftale med – han regner også med at en distributionsaftale falder på plads.
Jesper Majdall fra Volcano Management har sikret sig nye aftaler for Under Byen: Ny promotion-aftale med firmaet Gentle og distributions-deal via N.E.W.S.
Og Niels Böttcher fra Jenka Music fik en aftale på plads med bang!/PIAS om distrubition af den nye Band Ane-udgivelse, lige som Stage Mania vil præsentere Analogik bl.s. for en festival.

– Man kan jo kun synes, det er glædeligt, at vores strategi ser ud til at bære frugt – både når det gælder den markante invitation af Benelux-branchen på SPOT og så SPOT On Denmark-opfølgningen i Bruxelles, siger  Thomas Rohde, der er leder af MXD som sammen med ROSA – Dansk Rock Samråd står for SPOT On Denmark-fremstødene.  – Det vigtige i den sammenhæng er, at det er belgierne selv der plukker deres favoritter på SPOT. De vælger den musik, de finder interessant i stedet for at vi stopper noget ned i halsen på dem. Det tror jeg er med til at give resultat – kombineret med en meget grundig og seriøs forberedelse. Og så det faktum at vi har bearbejdet branchen i Benelux-landede seriøst gennem de seneste mange år, siger Rohde.

Næste SPOT On Denmark-fre,stød bliver i øvrigt 4. februar i Wien, hvor When Saints Go Machine, Kiss Kiss Kiss og Ginger Ninja skal optræde – udvalgt af en østrigsk delegation på SPOT i 2009. Her er det allerede lykkedes at få vidoer med de to førstnævnte i daglig (og natlig) rotation på Østrigs største musik-tv-station GOTV.

Nedenfor en gennemgang af pressens interesse for SPOT On Denmark-arrangementet. Både anmeldelser samt foromtaler, interviews m.v. Men først lige endnu en håndfuld citater:

“…and thus our perception af Danish quality music yet again became broader. After the rock of the Raveonettes and the Epic of Mew they now boast rap and dance talent of the highest caliber… The Danes only need to win the next Eurovision Song Contest to beast the full spectrum of musical talent…”

– Goddeau.com anmeldelse af SPOT On Denmark.
“… … The Danes are simply hip..”
<- Studio Brussel-omtale op til SPOT On Denmark.
“… Our conclusion is that they make some truly interesting music in this most southern of the Scandinavian countries. Now if you’ll excuse us we’re gonna go hunt down a Lucy Love-style jacket…”

“- Gonzo Circus-anmeldelse af SPOT On Denmark.
 

1. Anmeldelser – reportager
Gonzo (reportage)
Studio Brussel (interview – Lucy Love)
Goddeau.com (reportage)
Spin Earth (tv-reportage)
Webzine.be (reportage +tv-indslag)
Vice (interview – Lucy Love + Fagget Fairys)
Gaffa (reportage)
Goddeau (anm. Lucy Love-cd)

Hør diverse indslag fra de landsdækkende radiokanaler Studio Brussel, Pure FM, FM Brussel og Radio 1:: www.myspace.com/spotbenelux

2. Foromtaler
Quido (interview, Fagget Fairys)
Knack (generelt)
Knack (overblik)
Vice (interview – Fagget Fairys + Lucy Love)
Brussels is burning (videoklip Lucy Love)
Da Music (tilbageblik på SPOT Festival)
Soundslike (generelt)
Gonzo (circus) (I Got You On Tape)
Goddeau (I Got You On Tape)
Goddeau (Prins Nitram)
Goddeau (Lucy Love)
Goddeau (Fagget Fairys)
Da Music (generelt)
It’s a trap (generelt)
Soundslike (konkurrence)
Gaffa (generelt)
Gonzo – interview m. I Got You On Tape (forside)
Gonzo – interview m. I Got You On Tape (side 1)
Gonzo – interview m. I Got You On Tape (fortsat)
Gonzo – interview m. I Got You On Tape (fortsat)
Guido Magazine (interview – Fagget Fairys)
VIF Magazine (generelt)
Metro (generelt)
Agenda (generelt)
De Morgen (generelt)