_uploads_content_images_3_3671_full

Campsite på Skand-All tur med Lampshade

Campsite på Skand-All tur med Lampshade
Erik Barkman Petersen

Årets anden Skand-All tur bliver med københavnske Campsite. Det unge rock-band har allerede sikret sig en udenlandsk pladekontrakt med det markante hollandske indie-label Sally Forth, og nu har de indstillet sigtekornet på Tyskland. Fire koncerter i fire tyske byer får kvintetten til at overbevise fremmødte branche- og pressefolk om, at deres dansable indie-rock kan gøre sig udenfor den trygge andedam.

Tre af turens koncerter spilles som opvarmning for odenseanske Lampshade, hvis bassist Johannes Andersson samtidig er Campsites manager. Lampshade er signet til det prestigiøse tyske Glitterhouse Records og nyder betragtelig opmærksomhed syd for grænsen – senest understreget af et to-siders interview i det store alternative rock-magasin Visions – så de to orkestre håber at kunne præstere et effektivt dansk mini-fremstød sammen.

For Lampshade er de tre fælles-koncerter med Campsite i øvrigt en del af en større turné syd for grænsen, hvor støj rock-orkestret også lægger vejen forbi Holland, Østrig og Kroatien.

Tid og sted

16.2.05 Knust, Hamburg m. Lampshade
17.2.05 Subrosa, Kiel
18.2.05 Fzw, Dortmund m. Lampshade
19.2.05 Museumskeller, Erfurt m. Lampshade