_uploads_gallery_1_1270_full

Canadian Music Week: Damernes aften

Kira & the Kindreds Spirits optræden på Canadian Music Weeks første dag, blev hurtigt et af festivalens helt store samtaleemner. Hypen blev ikke mindre af at den landsdækkende avis ’The Globe’ anmeldte Kira som ’en performer man kun ser en eller to af på en generation’. Da Kira & Co. gik på samme scene præcis to døgn senere var det for en udsolgt sal med publikum helt oppe ved scenen. Tina Dickow lagde også vejen forbi og kvitterede for chancen ved at give en formidabel one-woman-performance. Danmarks jernhårde guitar-ladies kom så og sejrede.

 

Rasta-pigen Liz Garemewn der blev så
begjestret for Tina Dickow at hun til
lejligheden underskrev sig som
’Liz 4 in the Red’ på MXD’s medbragte
noteblok

Ved P3 Guld i januar viste Tina Dickow, at hendes tiltagende stjernestatus ikke er en tilfældighed. Hun tager med største selvfølgelighed de vildeste vokale chancer og hendes band er langt stærkere og mere pågående end for bare et år siden. At Tina også kan på egen hånd viste hun på Canadian Music Weeks tredje dag, på The Drake. Mange danskere var kommet, men flere udenlandske publikummer stod også i kø bagefter for at få den smukke blondines signatur på cd’en ”In The Red”. En pige med langt rastahår løb efter Tina, fangede hendes opmærksomhed og sagde ’You are beautiful’. MXD tog pigen ved navn Liz Garemewn – der til lejligheden omdøbte sig selv ’Liz 4 in the Red’ – til side for at spørge, hvad der får en ung canadisk rasta-freak til at gå i svime over en kvindelig dansk singer/songwriter, hun aldrig havde hørt om bare en time tidligere.

– Jeg syntes at hun var smuk og stærk. Hun har virkelig gode sange og meningsfulde tekster, man kan høre kommer fra hjertet. Det er noget vi canadiere altid vil kunne identificere os med. Uanset hvor meget vi går op i indie-rock, britpop, hiphop osv. ligger historiefortællingen så dybt i vores rødder, fra Leonard Cohen, Joni Mitchell, Neil Young og en masse andre. Tina passer rigtig godt til Canada, udtalte Liz, og håbede på at den danske sanger snart lagde vejen forbi Toronto igen.

Da Kindred Spirits to dage tidligere gik på scenen var der mildt sagt pæn plads på dansegulvet. Denne aften var der en sydende og kogende stemning, der indikerede, at der var lagt i ovnen til noget stort. MXD snakkede kort med Kira – der havde svært ved at holde det store smil tilbage –  inden koncerten.

Nadia McLaren og  Fabio Sartori –
canadisk musikungdom der nyligt har
tilføjet Kira & the Kindred Spirits på
listen over deres personlige
favoritter. 

Konklusionen; ’Det her er for vildt’. På dette tidspunkt var allerede mere end 50 mennesker blevet afvist i døren, grundet meddelelsen ’Alt udsolgt’. Med vanlig sikkerhed indtog Miss Skov og hendes velspillende åndsfæller scenen og gik på vandet de næste 45 minutter – og blev nådeløst afkrævet ekstranummer.

Som Tina tidligere, måtte Kira & Co. flittigt signere cd’er og andet merchandise efter koncerten. Blandt mange canadiere denne aften på The Drake, fangede MXD en lille trio der havde stået helt oppe foran scenen under hele koncerten, for at høre deres umiddelbare vurdering af vores musikalske landsmænd.

Nadia McLaren, musik entusiast fra Toronto:
– Jeg syntes at Kira er virkelig forfriskende, hun virker utrolig ægte og bandet har en fed energi. Hun har gode tekster, og i det hele taget synes jeg, det var en meget multi-dimensionel oplevelse. Så syntes jeg hun er utrolig smuk på grund af hendes stil og den kraft, hun har i sig. Og så syntes jeg at lead-guitaristen (Rune Kjeldsen, red) spiller vidunderligt. Bandet har fine pop-musikalske kvaliteter, og samtidig har de rødder i country og rock’n’roll. Det gør, at det på én gang føles familiært og nyt.

 

Kira og Geoff – en ny fan arm i arm
med kvinden og stemmen der lige har
slået bene væk under ham.

Nadias ledsager, den lokale singer/songwriter Fabio Sartori, var mere kortfattet men ikke mindre begejstret i sin beskrivelse:
– Bandet fik mig til at ville ryge mere alkohol og drikke flere smøger. Jeg elskede det!

Sidste mand i trioen var branchemanden Geoff Olson, der blandt andet arbejder for distributionsselskabet Entertainment 1. Inden han lidt befippet blev fotograferet sammen med den smukke, danske stjerne, gav han MXD følgende vurdering af Kira & Kindred Spirits:
– Jeg havde hørt folk i branchen snakke om, at denne lead-sanger var noget helt specielt. Folk sagde,  at hun kunne blive en ny stemme i rock’n’roll. Efter jeg så hende og bandet i aften, er jeg ikke i tvivl om, at det er rigtigt. Hun synger fantastisk og har stor personlighed, sangene er gode og bandet spiller virkelig godt. De må mindst kunne få en karriere som Cardigans.

Canadian Music Week, Toronto: Tina Dickow og Kira & The Kindred Spirits, The Drake, lørdag 4. marts 2006.