_uploads_gallery_1_1262_full

Canadian Music Week: Figurines slog til på legendariske The Bovine Sex Club

Figurines er nok det danske band, der på forhånd var de største forventninger til på Canadian Music Week. Bandet var nomineret til de tilhørende internationale indie awards, og blev i den forbindelse transmitteret live på landsdækkende tv. I går – 7.marts – udkom Figurines’ nye  i album i USA og Canada, via de optimale indie-kanaler på såvel plade- som distributionssiden. Alligevel skuffede bandet to dage tidligere på spillestedet ’The Drake’. På det intime og legendariske spillested The Bovine Sex Club tog Figurines så til gengæld revanche. MXD holdt mikrofonen og lod band, presse- og branchefolk føre ordet.

 Senior Editor, Eye weekly, Toronto

Senior Editor Stuart Berman, fra kultur-ugeavisen
Eye Weekly, som er mediesponsor for CMW.
Stuart var i januar inviteret til Danmark af MXD

Stuart Berman, Senior Redaktør på kulturmagasinet, Eye Weekly:
– Jeg har hørt Figurines plade og synes, at de har virkelig gode sange så derfor var jeg ikke overrasket over at de var gode. Men hvor de kan virke tilbageholdende på plade spiller de en løs og levende slackerstil live, som virkelig er et plus. Jeg frygtede lidt, at de var et indadvendt indie-rockband som stod og kiggede på sine egne skosnuder på scenen, men det var overhovedet ikke tilfældet. De gav virkelig en rock performance.

 

Linda Noell Bush. Managaer for fremtrædende
canadiske bands som Hidden Camera og Controllers
Tilknyttet booking bureauet New Romantics og
distributionsselskabet Outside, som bl.a.
repræsenterer Figurines.

Linda Noelle Bush. Manager tilknyttet agenturet New Romantic og ansat på distributionsselskabet Outside, som bl.a. repræsenterer Figurines.
Jeg kunne lide dem, de har en smittende energi. Jeg så dem på indie awards, hvilket de klarede virkelig godt. Der har været en god buzz på bandet op til CMW, ikke mindst på grund af artiklen i Eye Weekly. Jeg tror at Figurines har gode kommercielle muligheder, de har både indie-kvalitet og tilgængelighed. Så ser de cool ud og spiller godt sammen.

 

 

Figurines optræder på forsiden af musik-
magasinet Canadian Music Journal, den 6.
marts 2006.

Joanne Huffa  – skribent på diverse musikblade og aviser i Toronto området:
– Jeg kunne lide dem, det var virkelig sjovt at se dem spille. Jeg er vild med, at de har tre guitarister – det er også med til at give dem den powerful lyd. Jeg tror de har en god chance her i Canada på grund af de gode sange, som også er tilgængelige. Men det kræver, at de vil arbejde for sagen. De skal helt sikkert komme tilbage og spille, men så tror jeg også, at et større canadisk publikum vil være åbne over for dem. Det er godt, at de synger på engelsk, og at de tilsyneladende er indstillet på at arbejde hårdt for at slå igennem.

Christian, trommeslager – en halv time efter koncerten.
Jeg ved ikke, hvad der var galt på The Drake men det fungerede bare ikke. I dag var det meget bedre. Vi har spillet virkelig mange koncerter i Tyskland og klubben i dag var meget lig mange af stederne i det tyske .Vi følte os hjemme med det samme. Dybest set er vi meget glade for at være med på turen, og synes at det er vildt, at vi skal spille i Seattle (det sker 9. marts, red.).

 

Figurines (Christian th) backstage – eller rettere i bageste del – af Bovine sex club Et af de få indendørs steder i Canada hvor rygning er tilladt. Per fra Blue Van kigger sløret med i baggrunden

Bovine sex club altid spændt op til lir på den fede måde. Da Figurines  og Blue Van gav den gas var der gratis shots af det kradse germanske stads, serveret af super kinky ladies .

Canadian Music Week, Toronto: Figurines på Bovine Sex Club, 4. marts 2006.