Da argentinsk og nordisk musik smeltede sammen i nye fusioner

Koncertaften foran over 900 tilskuere afsluttede vellykket workshop-forløb og Buenos Aires-ophold for Días Nórdicos. Der tales allerede om fortsættelse.

Tekst og foto: Henrik Friis, Días Nórdicos, Buenos Aires

“CumbiaVikinga”! Og “Elefantes en Dinamarca”!?
Sangtitler, som fortæller ganske godt om humøret og overskuddet i den argentinsk-nordiske workshop, som fik sin konklusion søndag aften foran et stort Buenos Aires-publikum på udendørs-terrassen ved det fine gamle kompleks Centro Cultural Recoleta.

Julia Clara og Mariana Päraway – foran den store flok tilskuere.

Julia Clara og Mariana Päraway – foran den store flok tilskuere.

Numrene stammer fra Liimas sætliste med den musikalske sprællemand og tusindkunstner, argentineren Axel Krygier, som sluttede aftenen af. Men alle samarbejder havde kastet nye sange af sig, som blev præsenteret foran et dejligt åbent publikum, der helt forstod sammenhængen og var helt overbærende med hvis der blev serveret en “bøf”.

Musikalske veninder
Som aftenen skred frem fik vi numre af de to nye musikalske veninder, Ålands Julia Clara på el-guitar og Mariana Päraway på det lille strengeinstrument charanga – med fine melankolske ”Bittersweet”.

Teitur og Lucio Mantel – præsenterede to nyskrevne numre.

Teitur og Lucio Mantel – præsenterede to nyskrevne numre.

Ud over egne sange havde Teitur og hans makker, Lucio Mantel både ur-premiere på smukke ”Land of Maybe” med flot unison sang og ”I Have Found My Happiness”-med malanko-sødt fløjte-kor. (De to har allerede talt om at prøve at skrive flere sange, når Teitur fredag vender tilbage til Buenos Aires efter årets sidste Días Nórdicos-kapitel i brasilianske Sao Paulo, red.)

 


Færøerne, Åland og Argentina

Teitur på den lille charanga, Lucio, Mariana og Julia – færøsk, argentinsk-ålandsk samarbejde.

Teitur på den lille charanga, Lucio, Mariana og Julia – færøsk, argentinsk-ålandsk samarbejde.

Og så var der færøsk-ålandsk-argentinsk samarbejde, da de fire gik på scenen sammen til præsentationen af det nummer, de fire skrev musik og tekst til i fællesskab i tirsdags, ”Rivers and Rocks”. Med Teitur på Marianas charanga, Julia Clara lead vokal, godt med guitarer og et iørefaldende fælles spansk omkvæd i den nærmest country-argentinske sang: ”sigoandando, contracorrientevay” (jeg går stadig op mod strømmen) – som høstede lange pift og stort bifald fra det siddende publikum på pladsen.

 


Norsk med argentinske samplinger m.v.

På det tidspunkt blev tilskuertallet opgjort til 900, på en cikade-syngende aften, hvor de største distraktioner var de

Norske Sandra Kolstad og Diosque – musikken ser ud til at havne på deres respektive kommende udgivelser.

Norske Sandra Kolstad og Diosque – musikken ser ud til at havne på deres respektive kommende udgivelser.

lettende fly fra storbyen og trafikstøj fra de overbefærdede alléer –  og folk kom op at stå, da norske Sandra Kolstad og hendes musikalske makker Diosque fandt de hurtige rytmer og den dansable elektropop frem. Det samarbejde har virkelig været i banken med Diosque-samplinger , og har dels givet udtryk til et helt nyt omkvæd af den sprælske nordmands kommende ep – med forskellige udgaver af samme nummer– dels en ny bearbejdning af Diosques egen ”Vuele Cerca”, som ser ud til at lande på argentineres kommende album. Hurtige resultater af tre dages samarbejde – med lyst til mere. Og som med Diosques egne ord, også har som plus, ”at det præsenterer god ny god musik for vores respektive fans”.

Danske elefanter og cumbia-vikinger
Og så kom finalen så med Axel Krygier og Liima. Roligt vuggende latinamerikanske rytmer i “Cumbia Vikinga”, som viste at publikum havde bløde svaj i hofterne – såvel som på scenen. Venlig soulgroove i i “Liima Do” og den dejligt vraltende “Elefantes en Dinamarca” med sin charmerende tunge elefant-vraltende rytmik, som Krygier var ophavnsmand til. Super sange, der fortjener mere liv end at blæse væk i den Argentinske hovedstads luft – måske ved en fremtidig fælles fremførelse, eller på de respektives næste udgivelser, eller…

…og der blev lige til et Liima-ekstranummer – i improviseret samarbejde med Teitur på keyboards!

…og der blev lige til et Liima-ekstranummer – i improviseret samarbejde med Teitur på keyboards!

Publikum ville ikke sige farvel til aftenen – så Liima blev i hast hevet op på scenen til et ekstra-nummer uden for den oprindelige planlægning – med Teitur som herligt skævt keyboard på “Black Beats”.

Og så var det ellers tid til lykønsknings-krammere bag scenen, efter at alle havde fornemmelsen af at have skabt noget ganske specielt – efter blot tre dages bekendskab.

Ledelse taler om fortsættelse
Ledelsen af Instuto Culturel Recoleta var strålende lykkelige,  og er meget opsatte på en fortsættelse af samarbejdet med Días Nórdicos ved at arrangere ny argentinsk/nordisk workshop næste år, lige som der i landets kulturministerium arbejdes der med tanker om at sende argentinerne til Norden til et retur-besøg.

Enstemmig musiker-glæde
Og musikerne har også haft en god oplevelse:

– Det har været et godt møde og nogle gode musiker-sammensætninger.  Og det har været godt med en workshop. Selv om vi gerne ville have haft længere tid, er det også godt med en skarp deadline. Måske er de her workshops i virkeligheden lige så vigtige, som at vi hver spiller vores egne koncerter herovre. Det er her mødet mellem det sydamerikanske og det nordiske virkelig sker. Det er her man fordyber sig.

Tilskuer-leben til Sandra og Diosque…

Tilskuer-leben til Sandra og Diosque…

– Det her er den fede skabelses-proces, hvor alle tager tøjet hélt af…Der har været nogle vigtige match – se bare mellem Liima og Axel Krygier. Og konkret  finder  jeg og Lucio  også på mere sammen – jeg skal møde ham igen senere på ugen, sagde Teitur.

Liimas Casper Clausen:
– Vi er ekstremt glade for i aften. Det har været et perfekt match for os. Vi kommer fra forskellige baggrunde, men har samme mål for musikken. Og det var en fantastisk flot og varm aften her på terrassen – lige uden for dørene af det studie vi har indspillet i og det sted vi har boet.
– Det har været flot at opleve de forskellige samarbejder, og der er blevet skabt en musik, der hverken er nordisk eller argentinsk, men som er en anden slags musik. Og vi er glade for at lære et musikalsk sprog, men ikke selv kender.
– – – –
Foto top: Liima med Alex Krygier på scenen i Buenos Aires.
– – –
Días Nórdicos støttes af Statens Kunstfond og Nordisk Kulturfond
kunstfond-kulturfond
Arrangeres i samarbejde med/med støtte fra Innovationsnetværket BrandBase, Nordens institut på Åland, samt pladeselskabet Tutl og Sangskriverforeningen på Færøerne.
dn-2016-logoer