_uploads_gallery_1_1104_full

Danish Metal Awards 2005 – hyldest til en scene med international succes

Der er heftig aktivitet og udlængsel på den danske metalscene. Det blev bekræftet, da Danish Metal Awards 2005 lørdag løb af stablen i Amager Bio som en hyldest til en levende scene, der normalt ikke ydes stor opmærksomhed i mainstream medierne.

Ikke overraskende tog favoritterne Hatesphere både prisen for Bedste Album og Bedste Produktion, men blandt de vindere, nominerede og optrædende ved DMeA 2005 var også en række nykommere med stort potentiale. Bands som Blindfault, Volbeat, As We Fight, Raunchy og The Psyke Project stormer frem, og flere af dem har allerede hul i gennem til udlandet.

Alene i år er over 20 danske metalbands blevet udgivet på udenlandske pladeselskaber, hvoraf en stor del er debutanter – så noget tyder på, at den næste generation af metalbands er sikret.

Vindere af DMeA 2005:

Bedste album: Hatesphere – The Sickness Within
Årets debut: Volbeat – The Strength/The Sound/The Songs
Bedste internationale album: Soilwork – Stabbing the Drama
Årets liveband: As We Fight
Talentprisen: Slow Death Factory
Bedste produktion: Tue Madsen, Tommy Hansen, Jacob Hansen og Hatesphere – The Sickness Within
Bedste video: Mnemic – Door 2.12
Bedste albumcover: Barcode – Showdown
Bedste website: The Psyke Project