_uploads_gallery_5_508_full

Dansk fokus rettet direkte mod udlandet

Dansk fokus rettet direkte mod udlandet
Henrik Friis og Nils Åkesson

Fire danske grupper deltog ved den netop overståede Eurosonic Festival i Groningen – og gjorde på hver deres specielle måde opmærksom på dansk eksport-kvalitet.

Pænt fyldt sal, ukendt dansk navn – også for langt de fleste af gruppens landsmænd – og så alligevel en publikumsmodtagelse, der kun kan betegnes som yderst positiv trods S.P.E.C.T.R.E.s noget specielle musikalske mixtur: vulkanagtige metaludbrud, en adrenalin-brølende trommeslager a la Muppet Shows Animal, voldtagne filmtemaer, twang-guitar, rockabilly, country, hidsig rock, surf, atonalt pling-plong-legetøjskeyboard – og det der er værre. Meget værre! Eller helt ”spaced out”-musik med et stænk af vanvid, som gruppen selv siger det!!

Men det er netop det herlige ved den årlige Eurosonic festival i hollandske Groningen. Fordi festivalens musikalske varemærke er kvalitet, har selv de mindre af festivalens i alt 25 scener det nysgerrige Groningen-publikums bevågenhed. Ofte står de i lang kø uden for trods sent klokkeslet og bidende januar-frost – også selv om scenerne ligger i udkanten af den centrale bydel.

Så selv et næsten ubeskrevet blad som S.P.E.C.T.R.E. er altså sikret et publikum, og det var da også medvirkende til gruppens samlede fornemmelse af fredagens koncert på USVA som ”et ekstremt vellykket job” – på alle fronter:

– Det skal være spontant og ikke så fint som trenden ellers vil have det. Vi går efter at finde energien – og vanvidet, og det gik vist meget godt, siger sanger og guitarist Monoj Ramdas.

Så sandt. Ikke blot tog publikum godt mod de vanvittige historier om detonerende satellit-affærer, sindssyge biljagter og kvæstede filmtemaer: Der var også masser af respons og snak med ”væsentlige mennesker” efter de svedige 40 minutter – bl.a. med interviews til det tyske musikblad Westside..

En fed indledning til den ugelange turné i Holland og Belgien. Den tur har den to år gamle gruppe sikret sig via hollandske bookere og agenter, som var faldet for S.P.E.C.T.R.E.s debut-cd – udgivet på det lille danske mærke Alternate Records. Og altså endnu et eksempel på de talrige små årer den nye rock pulserer frem ad – set i forhold til de få og noget forkalkede arterier, der var de eneste blodbaner for blot få år siden.

Vi er næsten helt ukendte hjemme, men vores fokus har også hele tiden været rettet mod networkinng i udlandet, det er her vi satser, siger Monoj Ramdas, der senest var med S.P.E.C.T.R.E. i Holland i september 2002, og som desuden spiller i The Raveonettes.

Thomas Troelsen – da hans udavendte
side kom frem vandt Superheroes

Udenlandsk interesse for Superheroes
Superheroes satser også næsten udelukkende på udlandet i år. Ikke at der var lavet en masse aftaler på forhånd – for tre måneder siden faktisk INGEN – men nu ser det alligevel ud til at flaske sig. Der er netop skrevet licens-aftale med Play It Again Sam, der skal lancere gruppens cd’er i Benelux-landene. Her venter en tur til Belgien og Holland senere på foråret.

Og Virgin i Sverige og Norge.har også netop indgået licensaftale med Superheroes: – De udgiver vores seneste cd og fremstiller endda 1000 bonusplader med b-sider og liveindspilninger med os, kunne en glad guitarist Asger Tarpgaard fortælle efter startskudet på det internationale 2003 – nemlig Eurosonic-jobbet på den centrale og store klub Vera.

Publikum blev tændt – lige som
cigaretterne med de sjove tåger…

Her havde gruppen ellers fået kam til sit hår. Blot et døgn inden koncerten havde Superheroes indvilget i at flytte fra Minerva til Vera efter The Raveonettes’ afbud. Rimeligt kaotisk – ikke mindst med alle de folk, der skulle adviseres om andet koncerttidspunkt og –sted.

– Men på Vera fik vi chancen for at blive radiotransmitteret til det meste af Europa (via EBU, The European Broadcasting Union, red.) – og så har klubben også et rigtigt godt ry, både når det gælder beliggenhed, gear og størrelse. Derfor var vi ikke i tvivl om, at skiftet var det rigtige.

Som koncerten skred frem fik gruppen ret. De betænkelige miner, der var på grund af sparsomt fremmøde ved koncertstart, blev hurtigt ændret til det modsatte. Og da Thomas Troelsen & co. – efter en faretruende begyndelse, der balancerende mellem moderat intensitet og den seneste cd’s mere rolige stemninger med “Someone Else” – halvvejs inde i sættet trådte gaspedalen bund og væltede mikrofonstativer til ”Come On”, ”Miami”, ”Johnny” .m.m var alle de mange mineralvand showman Troelsen hældte ud over sig selv og publikum egentlig overflødige. Fra da af var alle tændt (ligesom publikums smøger med de sjove tåger).

Envelope – har godt fat i udlandet.

Det oversete band
På spillestedet De Beurs sydede det af musik og god stemning. Envelope havde lige brugt hullet fra et aflyst band til at spille tre ”reklame”-numre for deres koncert ved midnat. Og det er typisk for bandet – de gør hvad de kan for at fremme karrieren:

– Vi startede bandet meget ambitiøst på det tidspunkt, hvor man alle steder kunne læse at ”dansk rock er død”. Vi prøvede selvfølgelig også at banke på pladeselskabernes dør, men fik kun den kolde skulder. Så vi søgte til Sverige og fik både svensk manager og svensk pladeselskab. Samtidig gik der hul på karrieren for Saybia og andre danske bands, men vi har aldrig følt os som en del af ”den nye danske rockbølge, forklarer bassist Morten Ravn.

Sanger Christoffer Høyer fortsætter skælmsk:
– Vi synes nærmest at vi bliver ignoreret. Da vi spillede på den norske festival by:Larm sidste år, skrev pressen om alle de danske bands – undtagen os. Og i Politikens fremragende artikel om Eurosonic hér, blev alle bands nævnt – undtagen os! Så vi må helt klart sige, at det mere er i udlandet vi bliver godt modtaget.

De Beurs-koncerten gik glimrende – god stemning hele vejen igennem. Og på papiret ser det i det hele taget godt ud for Envelope, når talen falder på udlandet. Deres debutalbum ”Stay” fra 2001 er udkommet i Norge, Sverige, Danmark (import), Korea – og nu i Benelux-landene, hvor der først satses på de to singler ”Stay” og ”Morning Girl”.

En væsentlig årsag til Envelope’s koncert på dette års Eurosonic-festival var at vise sig for det hollandske pladeselskab AG Music, selv om kontrakten var sikret på forhånd. Den blev undfanget på sidste års PopKomm, hvor manager Mikael Hoffmann viste sine kvaliteter, lige som han har gjort i forbindelse med jobs i Skandinavien, England – og i USA.

Det bliver den legendariske producer Mark Berry (Duran Duran, David Bowie, Madonna) der skal producere Envelopes kommende album. Desuden er der vist interesse fra et amerikansk selskab, der ønsker at udgive både Envelopes første og det kommende album på licens.

Junior Senior skulle tjekkes af af mange –
bl.a. de hollandske A&R’s.

Løs i koderne – men fest uanset hvad
Junior Senor sluttede dette firedobbelte danske fredags-fremstød af med en midnatskoncert på Akademie Minerva, der endte med fest og dans i gangene. ”Go Junior, Go Senior”, ”Boy Meets Girl” m.m..gjorde forarbejdet inden ”Move Your Feet” halede den helt store jubel hjem. Den sang var også storkendt på disse kanter – og så skidt med at formerne jobbet igennem dybest var lidt løse og kommunikationen lidt for fordansket hos både Junior, Senior & co.

Det var fest uanset hvad – og en fest som ”hele det hollandske A&R-community var dukket op til for at se hvad de er gået glip af”, som Yebo (Junior Senior-trommeslager og samtidig en af bosserne på gruppens pladeselskab Crunchy Frog) sagde om koncerten.

Efter ”Twist & Shouts” totale kaos-afslutning kunne en mat Junior konstatere, at det hollandske marked er lidt foran i Junior Senior-feberen i forhold til nabolandene – endnu. Men vi har gode meldinger fra England (fin anmeldelse i hæderkronede New Musical Express, red.) og hele foråret bliver én stor lancering. Næste uge MIDEM-festivalen i Cannes, så London, Texas, New York – og det meste af det øvrige Europa.

Jo det går stærkt. Og med oplevelser som i aften med et publikum der overhovedet ikke er forudindtaget, og alligevel ender glade, er der kun godt at sige. Men jeg er så småt begyndt at savne tid til at skrive nye sange – det har der ikke været luft til længe, sagde Junior – inden bandbussen rumlede mod en ny dag og et nyt job. Denne gang i Rotterdam.

Fotos: Nils Åkesson