_uploads_gallery_5_5677_thumb

Días Nórdicos: To dage med masser af spaniere til “ukendt nordisk musik”

Tænk lige dette scenarie: Fire ukendte bands fra den iberiske halvø på besøg i København eller Århus på et spillested med plads til 500 tilskuere. Fulde huse to dage i træk – selv på midtuge-dage. Og endda 900 på venteliste.

Hvor realistisk er det lige? Ahrrr…

Men nu er det tilsvarende sket i Madrid: Svenske Jonathan Johansson og finske Kasper (onsdag) samt  norske Moddi og danske Murder (torsdag) har to dage i træk fyldt in-spillestedet Galileo Galilei med et ungt levende nysgerrigt  storbypublikum til koncerter med fire navne, som hverken har fået airplay eller er udgivet i Spanien.

Anledningen er den nye spanske kulturfestival Días Norórdicos, som det spanske magasin Zona De Obras har stablet på benene – og med ROSA som tovholder og ophavsmand til de to dages åbningskoncerter.

Og ildsjælene på det spanske kulturmagasin har tilsyneladende set rigtigt. Der ér intereesse i det spanske for nordisk kultur – og tiden er tilsyneladende rigtig for et øget og samlet fokus på Norden.

Lydhørt – tyssende – publikum
Det er efterspørgslen til de to dage ikke ene om at fortælle: Publikum indenfor var også meget lydhøre over for den ofte stille musik, og bøjede flere gange undervejs på det vi-snakker-da-bare-videre-under-koncerterne-gen, som spanierne ellers er kendt for. Der blev tysset på de formastelige – bl.a. under Murders job torsdag – der blev virkelig levet med i musikken, og der blev klappet højlydt efter numrene.

– Vi har selv været meget spændte, og det har været et enormt slid – men nu synes vi selv vi kan mærke, at ideen med festivalen har været rigtig. Der ér basis et fokus på Norden her i Spanien, forklarede bladets redaktør Rúben Scaramuzzino og grafiker Daniella Rossi oven på de to dage.

Murder – præsenterede mest sange fra det nye album på scenen. Det var nyt for spanierne uanset hvad.

 

Festivalen tiltrækker initiativ
– Dels på grund af tilskueropbakningen til de to dage. Men vi har også fået stor opmærksomhed udefra: Bla. fra de spanske medier – og fra helt helt andre parter: Vi har fået henvendelse fra nordiske designere, som gerne vil være med i fremtiden under Días Nórdicos-paraplyen. Vi ved filmfolk er interesserede i at udbygge ud over det program, vi præsenterer senere på måneden. Ja, sammen med pladeselskabet Sony Music regner vi faktisk med at lave endnu to koncert-dage med nordiske bands i oktober.

– Det er som om, folk tiltrækkes af det fællesnordiske tema og ser mulighederne i det – og det er helt i tråd med vores idé. Musik er en ting – men vi vil også gerne vise de nordiske landes design, mode m.v. – ud over de andre kulturformer, selvfølgelig: film, litteratur osv. Det gør vi med vores andre festivaler med fokus på latinamerika, og det er også ambitionen her, siger de to, der håber Días Nórdicos kan blive en årligt tilbagevendende festival – og med indslag både i Madrid og Barcelona.
Enig opbakkende branche
Den spanske musik- og mediebranche vi talte med, var ikke i tvivl om, at Zona De Obras havde ret, når det gælder spansk interesse for nordisk kultur.

David Gimenez – der
er respekt om nordisk
musik.

– Det er som om, der er en speciel interesse her for nordisk musik. Dels kan vi godt lide selve grupperne som mange gange har deres helt egen stil. Men vi synes også rigtigt godt om den måde,  i behandler musikken  på, siger David Gimenez fra agenturet Heart Of Gold og fortsætter:

– Det gælder jeres undervisningssystem – men det gælder også den måde i støtter og bakker op om den den på – både nationalt, men også når det gælder eksport, siger David Gimenez, der simpelhen kalder den nordiske musik “meget hot i øjeblikket”, og som selv har sat koncerter op med The Hives, Turbonegro, The Hellacopters – og som også står bag næste uges Días Nordicos-koncert med José Gonzales.

Patricia Villaverde –
vil have Murder til
Spanien igen til
februar.

Den tråd følger Patricia Villaverde fra organisationen Fikasound op –  Fikasound  er rent faktisk et initiativ, der nu på femte år udelukkende sætter koncerter og turnéer op med nordisk musik   i det spanske:

– Der er en ærlighed og en åbenhed over meget af den nordiske musik, som jeg tror tiltaler mange her i landet. På os virker det nok ikke kun kraftfuldt og karriere-ambitiøst. som vi ellers er vant til – der er noget andet og mere i det, siger hun.

.  Nordiske bands meget lette at arbejde med, og vi kan mærke på folk, at interessen stiger. Så nu planlægger vi faktisk at lave tema-festivaler efter årstiderne – og her ønsker vi at tage danske Monkey Cup Dress og Murder – som jeg var vild med i aften og som jeg så på SPOT Festivalen for tre år siden – med til vores februar-tema. Som eksponenter for det mørke og den poetiske, melankolske stemning de måneder har i Norden, forklarer Patricia Villaverde.

Rúben Scaramuzzino og  Daniella
Rossi – de to ildsjæle bag Días
Nórdicos-initiativet.

Den holdning tilslutter Nacho Iarrazabel fra magasinet Neo 2 sig.

– Nordisk musik og film er meget forskelig fra spansk kultur, og det tiltrækker spanierne. Vi vil simpelhen vide mere om det. Men selv om der ér interesse, var jeg alligevel overasket over at så mange mødte op – selv på midtugedage i Madrid, som ellers bugner af tilbud – og også glædeligt overrasket over at folk rent faktisk gav musikken lov til at komme til orde, selv når den er meget tyst. For det er ikke noget vi er vant til. Man kan sagtens opleve at folk taler hen over musikken, når de er ude for at more sig, men ikke her! Det fortæller også noget om lydhørheden og interessen.

Murders Jacob Bellens mærkede også lydhørheden.

– Jeg synes det var et godt job. Jo, vi kunne mærke folk talte ind imellem. Men så trak jeg mig bare tilbage på scenen, og så tier folk stille  – det er helt bevidst. Jeg synes modtagelsen var dejlig. Og egentlig meget lig den vi oplever andre steder i udlandet. Jeg synes faktisk vi oplever større forskelle i Danmark, hvor vi tit oplever stor medleven og jubel i provinsen og en mere reserveret stemning i København…