_uploads_gallery_9_972_full

De store forhåbningers vadested

De store forhåbningers vadested
Tekst og foto: Henrik Friis samt fotos udlånt af band

Kira & The Kindred Spirits tror stadig, løfterne om ”den store pladekontrakt” i USA bliver indfriet, men nu bruger de ventetiden kreativt og med fremtidsperspektiv i stedet for at stå på frustreret stand-by. Selv om kufferten står pakket kan resten af garderoben jo godt være i brug…
– – – –
(Artikel fra Geiger 9, januar 2004)

25. august: Kira Skov tager imod i Østerbro-rækkehus-lejligheden, som sommersolen stadig har rigeligt med magt til at trænge igennem til og varme op – diset storbysmog eller ej.

Formålet er et uddybende og sidste interview – først med hende selv, dernæst suppleret med andre fra gruppen – inden afrejsen til USA 2. september, hvor den internationale karriere skal sparkes mange luftlag højere op via en aftale med det multinationale pladeselskab Epics USA-kontor. En aftale, som kun savner et par kommaer i at være helt på plads og som endda har et ivrigt pladeselskab i den anden ende, der trækker i Kira & co. for at få dem af sted hurtigst muligt.

Ja, der mangler egentlig kun det endelige ”go” fra Kiras amerikanske advokat, der styrer forhandlingerne, før enkelt-billetterne til turen over andedammen kan skifte status til ”confirmed”. Kira og hendes fire Kindred Spirits regner endda alting for at være så meget på plads, at de hver især har opsagt deres lejligheder med udgangen af august i forventningen om amerikansk husly det næste lange stykke tid frem.

12. november: Kira Skov tager i mod på moderens Hasseris-bopæl i Aalborg. hvor gruppen som sædvanlig lader op og har base ved koncerter i det nordjyske: Denne klamkolde efterårs/vinter-aften venter job ”nede i byen” på Skråen.

Formålet er at give interviewet om det store USA-eventyr en midlertidig afrunding. Den amerikanske drøm er endnu ikke blevet til noget – den er på den anden side heller ikke aflyst og har efter gruppens egen fornemmelse stadig en stor chance for at blive til virkelighed – men her på denne mørke novemberaften er udsigten til en egentlig afklaring stadig flere måneder ude i fremtiden/inde i det nye år.

Nov. ’03 – The Kindred Spirits i én
lang energisk udladning i Aalborg.

Kira & The Kindred Spirits er nemlig uforvarende blevet en lille brik i noget der ligner en magtkamp i den amerikanske pladeselskabs-verden. Og selv om de fem stadig tror på drømmen – og fra det amerikanske fortsat bliver forsikret om, at kontrakten nok skal blive en realitet – så er gruppen heller ikke mere blåøjet, end at den fuldt ud er klar over den internationale musikverdens modeluner og risici, hvor dét, der var efterspurgt i går, i dag står som vraget gods i udsalgskassernes 3-for-en-20’er-ende – eller slet og ret bare bliver smidt ud.

Så uanset om løfterne bliver indfriet eller tomlen vendt ned i det amerikanske, har gruppen nu – efter et par måneders stigende utålmodig tomrums-trippen – valgt at sætte de spekulationer til side for i stedet at koncentrere sig om det vigtigste: Musikken, gruppens eksistens, fremtid og fortsatte udvikling. Her i efterårsmånederne bl.a. bevist via en tur rundt på de danske koncert-scener, hvor ryet som sveddryppende, opofrende rockorkester har fået endnu et par streger under sig.

Stærk musikalsk formulering
Det sker også denne november-aften i Aalborg, hvor Kira & co. har den sene kl. 22-tjans på Skråens barscene efter en Lars H.U.G.-koncert i spillestedets store sal, og tændt griber chancen i samme øjeblik publikum går ud fra koncerten med Save-Me-From-This-Rock’n’Roll-H.U.G. For de fem formår netop at få folk til at blive og fylde lokalet op fordi åbningsnummeret ”Save Me” og de efterfølgende sange er fyldt med den slags tændte energi og latente detonationsfare, som en rocksulten publikummer bare ikke går fra.

Lige dér på scenen formulerer gruppen på musikalsk overbevisende måde dét, som Kira havde udtalt halvanden time forinden: – Jo, det har da været en tid med frustrationer. Noget af det værste har været, at vi ikke har kunnet få noget som helst at vide. Vi har ikke kunnet planlægge, for hvad nu hvis vi skulle af sted en uge eller to efter? Men vi gider altså ikke bare sidde med hænderne i skødet og vente….

Og heldigvis er hun og gruppen hurtigt blevet bekræftet i, at den holdning har været den rigtige via de muligheder, der synes at have udviklet og åbnet sig i mellemtiden – og som vi senere skal komme tilbage til.

* ROSAs Rocking.dk-cd
–  ROSA – Dansk Rock Samråd udsender hvert år en kompilerings-cd med bud på den bedste danske rockmusik pt. – den benyttes i forbindelse med diverse eksportinitiativer og udleveres i forbindelse med internationale musikmesser som Eurosonic (Holland), SxSw (Austin, Texas), Popkomm (Tyskland), MIDEM (Frankrig), In The City (England), by:Larm (Sverige) og sendes i øvrigt til internationale kontaktpersoner.

Det hele startede med ”Rocking.dk”-cd’en – i MIDEM
Men først en opdatering inklusive al 2003-virakken, der har haft ingredienser som gyldne løfter, agentagtige mellemmænd, lange perioder med hemmeligholdelse, psykisk pression, en amerikansk pladselskabs-boss som stor-fan, indflyvning til New York inkl. vellykket showcase – og nu senest måneders henholden uden mulighed for snarlig afklaring:

Da ROSA – Dansk Rock Samråd i november 2002 skulle sammensætte den årlige ”Rocking.dk”-kompilation (*) bestående af tidens mest fremtrædende danske musik, var Kira & The Kindred Spirits ikke til at komme uden om.

Kira Skov var halvandet år tidligere kommet hjem fra et årelangt musikalsk udlandsbesøg i USA og England, og både den cd, hun kort efter indspillede under navnet Kira & The Kindred Spirits, ”Happiness Saves Lives”, og den efterfølgende live-udgave af gruppen begyndte hurtigt at skabe stort-i-vente-rygter ude i miljøet – om en sangerinde med en mægtig røst, der kunne give minder om Janis Joplin og en tæt spillende rockgruppe, der med held blandede Joplin, Zeppelin og nutid til én svedig cocktail.

Ergo kom gruppen også med på ”Rocking.dk”-cd’en, som ROSA delte ud ved januars MIDEM Festival i Cannes, Frankrig. Og hér havnede den blandt mange andre også i hænderne på et par amerikanske brancheagenter.

Nov. ’03: På knæ – stolt og
inderligt.

Totalt hemmelighedskræmmeri
Tre måneder efter fik Kira pludselig en opringning fra USA af to fyre, der kalder sig Forman Brothers. De var faldet for ”Lead You On” fra ”Rocking.dk”-cd’en, og udbad sig mere materiale fra Kira, mens de berettede om uanede muligheder, ”jeres livs chance” osv.

– Vi sendte dem både album, video og et par demo’er – og kort efter vendte de tilbage med endnu større lovord, samt at de vidste, hvordan vi kunne få ”det helt afgørende store gennembrud”.

– Det viste sig, at de i mellemtiden havde spillet og vist materialet for Polly Anthony, boss’en for Epics hovedsæde i New York, som var meget tændt på at få fat i os. Men de skjulte for hende, hvem vi var, hvad vi hed og hvilket land, vi var fra. Og vi anede på den anden side heller ikke, hvilket pladeselskab Forman Brothers havde forbindelse med. Jo, det var helt agent-agtigt.

Kira Skov var konstant i kontakt med sin advokat fra Los Angeles, som hun kender fra to tidligere årelange ophold i USA. Advokaten og Kira kunne simpelthen ikke finde ud af, om Forman Brothers var fup eller ej, og da der samtidig med løfterne kom kontraktforslag fra Forman Brothers selv, som krævede 50 procent af alle hendes fremtidige publishing-indtægter, besluttede de to sig for at lægge dem lidt på is.

Men amerikanerne blev ved med at sende tilbud. Først med 24 timers svarfrister, så med fire timers frister – og til sidst med blot to timer til at slå til: ”Ellers ryger chancen og I begår jeres livs fejltagelse”, skrev de til Kira, mens hendes modforslag blot resulterede i fornærmede reaktioner:

– Efter en masse forhandlen frem og tilbage endte det med, at vi foreslog dem, at de kunne få 10 procent af forskuddet på den første cd og 1,5 procent af salget af den. Ikke mere. Ellers ingen aftale. Efter endnu en fornærmet respons fra Forman-brødrene, slog de alligevel til.

– Et fuldstændigt vildt langt-ude-forløb, som Kira selv kalder den måneder lange duel. Og et forløb, der har krævet bjerge af is i maven.

Juli ’03: Maria og Kira i privatfly til
Kastrup – på vej til N.Y.

Fløjet over Atlanten – for at spille fire numre
Derefter gik det til gengæld stærkt. Kontrakten med Forman Brothers blev indgået 27. juni, og da den direkte forbindelse endelig var blevet skabt til Epic og drivkraften i interessen – selskabets boss Polly Anthony – blev gruppen lynhurtigt inviteret og tog dernæst til showcase i New York 22. juli. I øvrigt med lynsøgt og hastebevilget støtte fra ROSA i ryggen.

Så fulgte modtagelse i lufthavnen i store biler, indkvartering på et ”vildt flot” hotel, storartet behandling og opvartning, en dags øvning, og så showcase i SIR Studios: Et stort produktionsstudie, hvor gruppen skulle spille for Polly Anthony og andre Epic-spidser samt repræsentanter for Epics moderselskab Sony.

– Vi spillede for kun 15 mennesker. Og kun fire numre. Jo, det var en meget, meget mærkelig, intens oplevelse, siger Kira. – Det var som at være til eksamen. Som at skulle give alt det man har – og overbevise – i løbet af to sekunder.

Juli ’03: Højt til loftet –
Rune & Kira i
The Big Apple.

– Men de hujede, piftede og klappede, de ville høre ”Lead You On” igen, og det hele endte med, at Epic-repræsentanterne inviterede os med til en stor privat new yorker sky-lounge for at tale om fælles målsætning og en fremtidig aftale.

– Det viste sig, at Polly Anthony var meget tændt på musikken. Det kunne vi mærke på hende. Hun havde mange kvinder i sin Epic-stald – lige fra Fiona Apple til Celine Dion. Men hun ville gerne have en sanger som mig, og Epic ville gerne præsentere den amerikanske scene for et band, der er lidt råt, forklarer Kira, der gerne vedkender sig inspirationen fra Zeppelin og Joplin, og overhovedet ikke har trang til at søge nyt, men hellere vil fordybe sig i det udtryk hun allerede har.

<#f2>Planer om massiv og stadig USA-turneren, fortsat opdyrkning af det danske og europæiske område m.m. blev aftalt – alt sammen ud fra grundideen om at opbygge gruppens karriere stille og roligt, og Kira & co. drog hjem for at gøre sig klar:

Kiras vej
–  Kira Skov er 27 år, født og opvokset i København.
Som barn lyttede hun næsten udelukkende til klassisk musik. Men da forældrene blev skilt, da hun var 10, kom en modreaktionen – på mange fronter. Hun trængte til noget helt andet, lyttede til Billie Holiday, fandt gamle Janis Joplin- og Led Zeppelin-plader frem i moderens samling, søgte det vilde musikerliv.
– Jeg blev draget af det – dér hvor man kan høre, at sangerne har gennemlevet det liv de synger om. Musik med konsekvens. Og selv om springet virker stort, kan jeg sagtens se den røde tråd fra det klassiske til rocken, for det er melodisk og det er stort.
Kira følte sig lidt fremmed herhjemme. Hun var en periode i Los Angeles, kom hjem igen, rakkede videre til London, og hér skete der noget for den 17-årige: hun mødte den amerikanske guitarist Eve på en undergrundsstation:
Eve levede rock’n’roll-livet med musik hele tiden, og Kira forelskede sig i det – og ham. Hun dannede både par og bandet Butterfly Species med Eve (hvor Dear’s og D-A-D’s Laust Sonne også var medlem sammen med Kira & The Kindred Spirits engelske bassist Orson Wajih), drog til Californien og lærte rockens barske abc at kende fra den kælderkolde bund. Men det intense rock’n’roll-liv med Eve bød også på vold og stoffer. Og til sidst blev det så hårdt, at Kira blev bange – selv for at flygte fra Eve.
Det gjorde hun dog til sidst – men til London. Hun turde ikke tage til Danmark af frygt for at blive opsøgt. I stedet arbejdede hun videre med musikken dér.
For to år siden tog hun endelig til Danmark igen – indspillede kort efter Kira & The Kindred Spirits-cd’en ”Happiness Saves Lives” med den daværende kæreste Johan Lei Gellett (trommer) og Rune Kjeldsen (guitar) som gennemgående medlemmer. Liveudgaven af Kira & The Kindred Spirits blev skabt for et år siden, hvor Orson Wajih (bas) og Kiras ungdomsveninde Maria Køhnke (kor, orgel) fuldendte kvintetten. I forbindelse med USA-planerne forlod trommeslageren Johan Lei Gellett bandet og blev erstattet af Jesper Lind.
– Om jeg fortryder noget? Nej. Det er det liv, jeg har villet leve. Det liv der har skabt og formet mig. Og som giver de muligheder vi har nu, siger Kira.

Guitaristen Rune Kjeldsen vinkede farvel til Dear efter mange års samarbejde, og The Kindred Spirits helt nye trommeslager Jesper Lind sprang til fra Baal efter cd-indspilning og sommer-jobs med de teatralske rockere – begge for at forfølge USA-drømmen sammen med Kira. Ligesom korsangeren og organisten Maria Køhnke (tidl. sanger for bl.a. Søs Fenger, Caroline Henderson m.fl.) forberedte kæresten på måneders adskillelse, og bassisten, engelske Orson Wajih, gjorde klar til at skifte base med Kira igen efter at have fulgt hende fra USA til England og senest til Danmark.

Alle sagde deres lejligheder op klar til afrejse ugen efter – og pludselig ”skete der ikke en skid”. De sidste kontrakt-detaljer udeblev, ja der kom i det hele taget ingen henvendelser fra USA, og kun henholdende svar fra Epic på gruppens og den amerikanske advokats henvendelser: ”der mangler lige et par detaljer – det kommer snart…” lød beskederne, og i den dur…

Bomben
Efter over en måneds venten sprang bomben. Polly Anthony var blevet fyret som chef for Epic – men gruppen fandt samtidig ud af, at hun skulle være chef for at nyt stort plademærke, som også var interesseret i gruppen. Hvilket Epic efter sigende også var. Men helt i denne histories hemmelighedskræmmende ånd kunne gruppen hverken få navn på Polly Anthonys nye selskab eller en tidshorisont at vide.

Den usikkerhed lagt oven i al ventetiden fik endelig gruppen til at bevæge sig ud af den frustrerende vakuum-tilværelse – og gå efter nye mål:

Først og fremmest ved at gennemføre den Danmarks-turné, som ellers var blevet aflyst pga. USA-planerne. Dernæst ved at komme i gang med sangskriveriet igen efter lang tids pause – og så med lange stræk i øvelokalet for at pudse nogle af de sange af, som er kommet til live-repertoiret siden sommerens succesfulde festivaljobs på alt lige fra SPOT over Langelands- til Samsø Festival. Sange som skal inkluderes på det kommende album, som gruppen netop går i klinch med i denne tid i Grapewine-studiet.

Aug. ’03: Et sidste gruppefoto (minus
Orson) inden udlandstilværelsen.

– Vi har gjort det for at komme videre og ikke bare sidde og blive endnu mere frustrerede over at der ikke kommer nogen afklaring, lige som ventetiden selvfølgelig også har skabt usikkerhed hos os, for branchen bevæger sig hurtigt… Så det har virket godt på os, at koncentrere os om musikken igen, fortæller Rune Kjeldsen, tydeligt tilfreds med gruppe-produktiviteten i både sommerhus (hvor gruppen var for at skrive nye numre lige op til Skråen-jobbet) og øvelokale – og ikke mindst at være på scenen igen.

– Ja, det var det, vi trængte til som band. Men derfor er fornemmelsen stadig mærkelig, når man har sat fokus ét sted, som vi har gjort det… nej, vi har stadig ikke pakket den ”psykiske kuffert” ud. Det dér fad med alle lækkerierne på har stået lige foran næsen på os – og vi anede jo intet. De var dém, der pressede på, for at få os over, supplerer Kira, der i øvrigt netop har fået sin Østerbro-lejlighed igen. Så let er det ikke gået for Jesper og Maria. Sidstnævnte kan dog trække på kæresten, mens trommeslageren pt. stadig er uden fast adresse og bor på skift hos vennerne.

Men det ér et håbefuldt og fortrøstningsfuldt band, der sidder rundt om bordet hjemme hos Kiras mor (mens moderen Ester lige syr et par sting til datterens scene-dress til koncerten samme aften – ”sådan går det, når man ikke har lært sine døtre at sy”, griner kvinden, hvis gamle Zeppelin og Joplin-lp’er var med til at lægge Kiras musikalske kim):

– Vi regner med og håber på en afklaring omkring februar, og nok så vigtigt er der ingen der siger, at de ikke kan lide os – tvært i mod siger de stadig, at de vil have os, fortæller Maria.

Aug. ’03: Kira ved Østerbrolejligheden
– den har hun fået igen.

Andre tilbud på vej
– Og bliver det ikke, er der andre muligheder, fortsætter Kira: – Vi har fået tilbud om europæisk management i mellemtiden – og der er også folk i USA, der har henvendt sig på management-fronten. Men hvor fristende det end kan være at blæse usikkerheden et stykke og komme videre, mener vores advokat, at vi først skal have afklaret situationen omkring pladekontrakten – inden vi foretager os noget andet.

Desuden venter bl.a. MIDEM festivalen i franske Cannes til januar, hvor Kira & The Kindred Spirits – med ROSA-støtte i ryggen – spiller et 40 minutters job ved den store danske åbningsaften og altså får en anden form for mulighed for at markere sig internationalt. ”Og gerne med masser af god omtale og presse”, griner gruppen.

Så haster de fem ind til Skråen; Kira skal lige synge duetten ”Real Love” med Lars H.U.G. under hans sæt (”det behøver du ikke fokusere så meget på – det er gruppen det drejer sig om”, siger hun), inden de selv skal på scenen.

Og inde på Skråen siger Rune: – Vi har nået vendepunktet – da vi besluttede at gå i øveren og køre videre, lærte det os at fokusere igen. Og vi vil bare arbejde løs fra nu af – hele tiden. Vi vil ikke gå i stå, sætte os ned og vente én gang til, slutter han, lige inden han og de øvrige skal på scenen.

Her får gruppen ikke bare H.U.G.-publikummet til at blive med ”Save Me”, ”Lead Me On”, ”Losing You” og alle de andre gamle Kira-kendinge. Men nok så vigtigt også via nye rockere som ”My Baby” og en hårdt trampende” Do You Want Me” – eller en smuk ballade som ”By Your Bed”, som viser nye facetter midt i gruppens overskuds-prægede rock. Som sædvanligt serveret af Kira i bare fødder, mens hun vrider sig rundt, står, kravler, knæler bønfaldende m.m. for at understrege budskabet – tæt fulgt af det altid årvågne band – og med den nye trommeslager Jesper Lind spillet fuldstændigt ind.

Da ”Roll Me Over” lukker ballet, er det lige netop sådan man føler sig i det aalborgensiske. Udmattet. Overtromlet. Overbevist. Kira & co. er tilbage på sporet – hvad amerikanerne så end finder ud af…

Efterskrift: Et par dage efter Aalborg-koncerten fik gruppen endelig besked om at Polly Anthony er udset som chef for selskabet Dreamworks – og at hun stadig er interesseret i gruppen. Dreamworks er imidlertid netop blevet opkøbt af Universal, hvilket let kan forhale processen yderligere….