_uploads_gallery_4_484_full

Den franske aperitif

Den franske aperitif
Henrik Friis

Nu er Signe Høirup Wille-Jørgensen ikke til de store prangende overskrifter og konklusioner. Men selv med den indstilling, er hun ikke lang tid om at kalde den netop overståede Jomi Massage-turné i Bretagne for den bedste hun selv har oplevet hidtil, og ”en succestur på vores undergrundsplan” – med noget nær garanti for hurtig tilbagevenden.

Ni koncerter blev det til på de ti dage – foruden ti interviews med bl.a. undergrundsradiostationer, hvor det også blev til tre sessions med Jomi Massage-musik i æteren.

Jomi Massage spillede meget sammen med
harpenisten Cecilie – det arbejde vil
gruppen gerne tage op på et senere tidspunkt.

– Vi har ikke spillet én eneste dårlig koncert, siger Signe Høirup Wille-Jørgensen om Bretagne-turneen, som hun havde arrangeret sammen med ROSA.

Vores franske booker Annaïg Lucas havde lavet et fantastisk arbejde på forhånd. Ikke bare havde hun sat de ni koncerter op og havde gjort reklame for dem med flyers, plakater m.m. Hun havde også fundet frem til en harpenist og en cellist, som vi samarbejdede under en stor del af turneen, siger Jomi Massages frontfigur.

En af ambitionerne med Jomi Massage er netop at spille sammen med andre musikere – at lægge til udtrykket, dreje det i nye retninger m.m. At den slags musikalske samarbejder lykkes, er langt fra givet, men her havde Annaïg formået at opsnuse de rigtige, så gruppen som vanligt kunne lodde stemningen og bygge sættet op efter det – hvad enten det gav et mere akustisk eller et eksplosivt resuktat.

Signe Højrup (t.h.)sammen med bookeren
Annaïg Lucas

– Vi spillede for op mod 180 tilskuere – og aldrig mindre end 40. Selv i Nantes hvor, vi gav tre job, kom der folk til koncerterne. Det havde jeg ellers været lidt bange for, men ”mund-til-mund”-metoden virkede åbenbart. Og så blev jeg faktisk også overrasket over franskmændene: I modsætning til den turné jeg var på hernede for fire år siden (med Speaker Bite Me, red.), så var folk ikke så kølige – det var tværtimod musikelskere, der kom til koncerterne, fortæller Signe Høirup, der også har lært, hvordan Bretagne-musikfolket normalt går til koncert: Nemlig ved en slags musikalsk aperitif med gruppen først på aftenen inden den egentlige koncert nogle timer efter.

Triste landeveje på vej til Frankrig
– men en stærk turné-oplevelse rigere.

– Jo, det havde vi lært og forstået til sidst – og så gjorde vi det også. I det hele taget er vi helt sikre på, at vi skal derned igen. Annaïg Lucas havde fået bookere fra andre spillesteder til koncerterne – spillesteder, som ikke turde tage os i første omgang, men som nu har set det, vi står for, siger Signe Højrup. Og at interessen er der, kunne også måles på pladesalget, hvor gruppen afsatte 100 albums og 50 singler i forbindelse med koncerterne.

Om harpenisten Cecilie (som gruppen brugte meget) og cellisten Amadine fortæller Signe Høirup, at hun håber at kunne bruge begge på et senere tidspunkt – måske ved en kommende Frankrigs-turné i foråret (hvor Holland og Belgien også skal besøges),
måske i studiet, måske…