_uploads_content_images_5_5790_full

Den ”franske forbindelse” styrket

Den ”franske forbindelse” styrket
Tekst og foto: Henrik Friis

Der var proppet hus til torsdagens “Spot On Denmark!”-arrangement på Le Point Ephémère-klubben i det nordøstlige hjørne af det centrale Paris. 300 tilskuere var mødt op – godt 120 betalende, resten gæster og inviterede branche-folk – til et alsidigt udtræk af ny dansk rock bestående af trekløveret Lampshade, Spleen United og Powersolo. Og det fremmøde må siges at være meget tilfredsstillende på en “helt almindelig torsdag”, hvor der endda samtidig var konkurrence i byen fra koncerter med Sonic Youth, The Dandy Warhols og Piano Magic – navne som alle trækker på samme tilskuer-segment.

“Spot On Denmark” skal ses som en endnu en knopskydning i det arbejde, der gennem de senere år har været gjort for at skabe fodfæste og øget interesse for dansk musik i Frankrig: I samarbejde med de franske arrangører Coup Franc! har de to seneste SPOT Festivaler inviteret et udvalgt kontingent franske musikjournalister til Danmark i forbindelse med festivalerne. Og koncerten torsdag var en videreudvikling af denne “franske forbindelse”: Powersolo toppede nemlig den “hitliste”, som franskmændene lavede efter festivalen i fjor, mens Spleen United var i Top 5 i år. De to grupper blev så suppleret af Lampshade, der i forvejen har fået hul igennem til det franske.

Kø – for dansk koncert i Paris…

Ved at placere arrangementet på Ephémère-klubben, var en vis forhånds-interesse allerede skabt blandt tilskuerne, fordi klubben – godt placeret i et gammelt lager ved en af Seine-kanalerne – har et hipt ry i parisiske kredse: “Når Ephémère sætter noget på plakaten, er kvaliteten indforstået”, fortalte et par af de fremmødte franske journalister. Og så var der desuden et solidt fremmøde af franske medie-, reklame- og branche-folk. Altså var forudsætningerne også hér til stede for at videreformidle kendskabet til de danske toner – og bygge videre…

Kø foran spillestedet
Som aftenen skred frem, så planen ud til at virke. Der var ligefrem kø inden selve koncerten, og selvom Lampshade og Spleen United begge gav deres allerførste jobs i det franske denne aften, blev publikum troligt hele vejen igennem. Og tilsyneladende ikke kun fordi Powersolo – allerede kendt af franskmændene – var rosinen i den danske pølseende med deres galemands-rock.

Lampshade og Rebekkamaria – publikum
lyttede med…

Lampshade præsenterede hele fem nye sange i deres 40 minutters job, hvor de franske tilhørere helt klart var mest glade for gruppens mere søgende, svævende og dystre kompositioner – der hvor man kunne fornemme gruppens grødede “røde faresignaler” under Rebekkamarias sang – frem for de mere ligefremme numre. Og Spleen Uniteds markante syntheziser-sound og groovede, tunge puls blev også godt modtaget – hér var det specielt de mere rockede og medrivende udviklinger, der fik franskmændene til at kvittere med hujen og piften. Langt ud over høflighedstærskelen.

At Powersolo så var aftenens umiddelbare publikums-hit, er så en anden sag: Kim Kix & co.s gakkede fortællinger, publikums-kommunikation, eksplosioner og guitaristerier er allerede kendt “hernede” – alene rækken af motorcykler uden for Ephémère-klubben var et tydeligt bevis på det, påpegede flere franskmænd. Det var 45 minutter, hvor smilebåndene blev brugt, og hvor de 300 agerede hoppende hav, inden de svedende gik ud i den varme (efter danske forhold) pariser-nat..

Powersolo – fik smilet frem på
læberne.

Powersolos fokus på Frankrig
– Lige siden de franske journalister stemte os ind på den 1. plads ved SPOT 10, har vi samarbejdet med David Barrat og Coup Franc! omkring vores fremstød hernede, fortalte Kim Kix.

Det har resulteret i støt øget publikumsefterspørgsel for hver af de fem korte turnéer, det er blevet til i det franske land gennem de sidste to år (senest på nær-udsolgt tur for en måned siden på klubber med en kapacitet mellem 100 og 300 tilskuere) – alt sammen lavet via aftale om job på festivaler og turnéer med booking-firmaet Imperial. Det er blevet til interviews og anmeldelser de “rigtige steder”, og masser af airplay på college-radioer. Det har givet licens-aftale med pladeselskabet Cornflakes omkring den seneste Powersolo-cd – og det har både resulteret i at gruppens hit “Juanito” er blevet brugt som baggrundsmusik for De franske jernbaners SNFC’s nye reklamer, lige som det er tilfældet for Renault-serien Clios nye verdensomspændende reklame-blok, som gør brug af sangen “Baby, You Ain’t Looking Right”.

Og jo, en ting til: “Juanito” er også netop nu i rotation på national-radioen France Inters playliste: – Det er sjovt nok på deres World-liste, men godt for det, for deres rock-liste regner man ikke så meget med hernede. World-listen derimod er meget mere hot, griner Kim Kix.

– Powersolo har noget “andet” at byde på. Jeg så dem senest i Paris for tre måneder siden, og de er virkelig gode live, fortalte Boris Nicou, der er musikproducer og arbejder for pariser-firmaet Publicist, der fik Renault overbevist om, at Powersolos musik var den rette til at sælge bilmærkets Clio-serien.

– Den 50’er-60’er-stemning, der er i Powersolos numre, er meget mere tiltrækkende at lave reklame ud fra end den aktuelle rock på den franske scene. Vi giver så nummeret nogle ekstra opdateringer, som giver yderligere kontrast. Og det virker. Powersolo får helt klart opmærksomhed på grund af reklamen og bør have ekstra mulighed for blive mere kendt i Frankrig – selv om det altså er meget svært hernede fordi rock’n’roll-scenen er meget umoderne, sagde Boris Nicou.

Konservativ musikscene
– Den franske rockscene ér meget konservtiv, og er meget selvcentreret. Og det gør det altså ekstra svært hernede, supplere radiojournalisten Stephane Ronxin fra Radio France International: – Men Powersolo er mere alternative, og det giver måske en mulighed, sagde Ronxin, der ellers pegede på Nephew som et interessant dansk orkester med muligheder – ”på grund af gruppens specielle blanding af det engelske og det danske sprog”. Et band han i øvrigt selv havde opsnuset ved at surfe rundt på nettet…

Spleen United – i røg, damp og
rødt lys.

Også Spleen United vakte interesse denne aften. Musikjournalisten Guillaume de Maria fra magasinet Rock Sound – som selv har været til SPOT gennem de to seneste år og har været med til at stemme gruppen til topplacering – mente gruppens koncert var lige så fremragende, som da han faldt for gruppen i juni i Århus:

– Spleen United er ægte. De har en stor lyd, de bruger deres keyboards godt, de er melodiske – og så synes jeg faktisk deres musik er meget trippy lød dommen efter koncerten. – Jeg mener der er flere special-orienterede musikmagasiner og musik-nicher, hvor gruppen bør kunne gøre sig gældende hernede og få et publikum. Men på det store brede marked er det altså svært.

– Hvorfor? Fordi det meste i Frankrig handler om fransk musik – og fordi det i forvejen er meget svært også for franske grupper i det hele taget at få lov til at spille i Paris. Så det vil kræve en meget, meget stor indsats med gentagne turnéer og besøg, samt en masse held, hvis man skal gøre sig håb om at slå igennem hernede.

– The Blue Van er dog ved at have fat i noget – og så Powersolo, selvfølgelig, som egentlig er undergrund, men som alligevel har formået at gøre sig gældende andre steder, sagde de Maria og tænkte på reklame-aftalerne. – Det kán altså lade sig gøre, selv om det er svært. Men det kræver mange flere arrangementer som dette.

Spot on Denmark-posteren.

Vigtigt med troværdige anbefalinger
Romain Berrod fra Musique Info – den franske udgave af Billboard – var af samme mening. Han pegede på, at det var vigtigt at arbejde sammen med “de rigtige” folk – som ROSAs og MXD’s samarbejdspartner David Barrat og Coup Franc! For når Barrat anbefaler, så véd folk, der er noget, man ikke bør gå glip af. Så dukker man op, fortalte Benoit og mente derudover, at masser af yderligere turneéren er vejen frem.

Af samme mening var Michel Nassif fra Third Side Records, der også understregede vigtigheden af at finde lokale samarbejdspartnere, hvis anbefalinger de franske branche-folk stoler på. Og den parisisk bosatte svenske booker og manager Harald Lundell tilføjede, at der skulle endnu mere af denne slags til: – F.eks. dobbeltkoncerter med Powersolo og Junior Senior – de to Crunchy Frog-band på samme billet – dét vil være en ren succes. Det kan godt være at den franske scene er kendt for at være selvkoncentreret og gammeldags, men det har forandret sig gradvist gennem de sidste par år. Der er større åbenhed nu, så nu gælder det om at være med.

Hvad sagde grupperne, da det hele var overstået? Lampshades Johannes Dybkjær Andersen mente at aftenen var gået godt og modtagelsen af gruppens nye musik havde være flot: – I betragtning af at det var første job hernede, og at vi spillede så mange nye numre, kan vi kun være tilfredse. Jeg kunne se at folk stod og nød det – og så holdt de kæft i stedet for at stå og snakke. Det var et godt tegn – samtidig med at der var mere klub- end showcase-stemning over det, sagde bassisten, og kunne så håbe på flere positive Lampshade-anmeldelser i Frankring end det allerede er blevet til – en interesse, som har fået pladeselskabet Gliterhouse til at betale 50 procent af gruppens udgifter til “Spot On Denmark”-jobbet.

Spleen Uniteds sanger Bjarke Niemann var ikke helt tilfreds med jobbet, på grund af en del tekniske koks på scenen – men noterede sig at publikum tilsyneladende var glade for musikken alligevel: – Det var faktisk enormt lærerigt, og folk syntes at kunne forstå musikken sagde Niemann, og fortalte at flere udenlandsjob venter for Spleen United i Berlin og Hamburg senere på året. Var han selv usikker på “Spot On Denamark”-jobbets kvalitet, kunne han senere varme sig over den kendsgerning, at bookeren Stephane Amiel fra selskabet Imperial efter koncerten sagde, at han vil lede efter “åbninger” for gruppen i det franske.

Powersolo kunne sole sig i endnu en fransk succes i en efterhånden lang række: – Det var sindssygt varmt deroppe. Til sidst så jeg nærmest stjerner, og det var meget hårdt at komme igennem. Men publikum var fede, lyden god og stemningen fin, mente Kim Kix, der sammen med sit band vender tilbage til det franske på endnu en turne til februar – både på festivaler og klubber.

– Den eneste måde at gøre det på
Da David Barrat fra Coup Franc selv skulle summere aftenen op, mente han da også, den havde været vellykket set ud fra en fransk målestok:

– Der kom over 100 betalende franskmænd – og derudover masser af “useful people”. Jo, jeg er meget glad for de, der dukkede op. Journalister, bookere m.m. Hvad der så sker her bagefter, er til gengæld umuligt at sige. Måske kommer der en masse aftaler i den næste tid – måske ingen. Sådan er gamet. Men det her ér altså den eneste måde at gøre det på…