Den sidste håndmad er spist – Klubb Smørrebröd lukker

Efter et begivenhedsrigt år, hiver Klubb Smørrebröd stikket ud og lukker biksen for denne omgang, og kan kigge tilbage på en stribe sublime arrangementer, med 100% dansk musik på en af Sveriges sejeste klubber, Debaser.

Lige siden det første stykke musikalsk højtbelagte blev serveret i Malmö af Kloak og The Kissaway Trail, har Klubb Smørrebröd leveret over 15 forskellige navne, som tæller Speaker Bite Me, Figurines, Blue Foundation, Efterklang, The Blue Van, Oh No Ono, The Broken Beats, The Floor Is Made of Lava, Choir of Young Believers og SuperTroels feat. As In RebekkaMaria. 20. august rundede Klubb Smørrebröd af med Good Luck Casper, Karsten Pflum, Rumpistol og Under Byen i et arrangement, præsenteret i samarbejde med Malmö Festivalen.

Netop samarbejdet mellem den danske musikbranche og lokale aktører i kulturlivet på den anden siden af Øresund, har været en af målsætningerne for de to arrangører af Klubb Smørrebröd, Johannes Dybkjær Andersson og Carsten Holm – og den mission lykkedes.
– Vi formåede, at få en masse af de lokale musikentusiastser, som også arbejder med musik, til at blive mere interesserede i dansk musik. Alle, lige fra amatørbloggere til professionelle musikere, fra festivalarrangører til talentspejdere, siger Johannes Dybkjær Andersson.  – Hele vejen rundt, var der stor interesse for hvad der foregår på den anden siden af Øresund – ikke bare i København, men i hele Danmark.

Samme entusiasme har dog været svær at formidle til resten af det musikglade folk i Malmö, og Klubb Smørrebröds fornemste opgave, nemlig at levere nogle fede fester, med masser af folk på gulvet foran scenen, er ikke lykkedes i samme omfang som det var tænkt.
– Det har været sværere end vi troede, at få publikum inden døre på selv den fedeste klub i Sverige. Blandt det svenske musikpublikum er der stadig den holdning, at dansk musik ikke hører til toppen af poppen, udtaler Carsten Holm. -På trods af, at nogle af byens førende musikere og kulturpersonligheder, har besøgt klubben og blevet blæst omkuld af de gode koncerter, så er det ikke nået at forplante sig til det gængse publikum i Malmö.

Både Debaser og ROSA har støttet godt op om Klubb Smørrebröd, og uden dem i ryggen, ville det ikke kunne hænge sammen. Og selvom et hårdt slid, på at få publikum inden døre, på sigt ville kunne betale sig, så har de to grundlæggere af Klubb Smørrebröd ikke længere overskud til at føre visionerne videre lige nu. Johannes Dybkjær Andersson udtaler: – Andre opgaver kalder på os begge, og vi kan se tilbage på nogle rigtig sjove aftener, som forhåbentlig også har været sjove for de danske artister, som har villet lege med os. Og da det som bekendt er bedst at stoppe mens legen er god, så er de sidste håndmadder blevet serveret af den lille danske musikklub i det store svenske land.

Yderligere info:
Johannes Dybkjær Andersson
+45 2242 7044
johannes@rosa.org

Carsten Holm
+45 2129 7065