Processed with VSCOcam with c1 preset

– Det spanske publikum er så givende og levende

Nelson Can (billedet) er det danske indslag, når der fredag og lørdag i næste uge er nordisk musik på to store klubber i henholdsvis Madrid og Barcelona som del af Días Nórdicos-festivalen – norske Nils Bech, svenske Hey Elbow og finske The Hearing er også på plakaten.

– Det spanske publikum er rigtigt givende og meget levende og har slet ikke svært ved at vise følelser. I Spanien lytter de virkelig, de fester – og det er vildt sjovt at være afsted.
Ordene kommer fra Signe Tobiassen fra Nelson Can, som med det samme slog til, da gruppen blev opfordret til at deltage i årets udgave af Días Nórdicos, hvor de giver koncerter fredag på Joy Eslava i Madrid og dagen efter på Apolo i Barcelona:

For gruppens hidtidige besøg i det spanske har været en oplevelse. Først i forbindelse med Monkey Week Festivalen ved sydspanske Cádiz i 2014. I den forbindelse blev gruppen så gode venner med en spansk booker, at det blev til to mindre turneer i 2015 – i maj og juli – og i januar i år drog de tre så til den iberiske halvø igen:

Sangskrivning i Spanien
– Faktisk er vi blevet så glade for Spanien, at vi rejste til DJBFAs hus i bjergene 40 km fra Malaga, nær landsbyen Cómpeta for at skrive nogle af sangene til vores kommende album, siger Signe Tobiassen, som også fortæller, at de allerede har varslet både medier og deres fans i det spanske om, at de nu kommer igen:

– Ja, via Facebook, Twitter – og andre kontakter: Vi har ret godt hul igennem til medierne – f.eks. en radiojournalist fra det der svarer til P3. Dem har vi inviteret med til koncerterne. Og vi håber at mødes med store musikblogs, som står for populære playlister til Spotify – i det hele taget bruger vi denne tur til at vedligeholde og udvide netværket: Går på twitter og finder personer, der virker interessante og skriver til dem. Svarer de ikke, sletter vi bare tweetet igen. Det er vores erfaring, at man ikke skal være så bange for at spørge, selv om man ikke kender folk på forhånd, siger Signe Tobiassen.

Varieret program
Det bliver et varieret program spanierne får at se: Ud over Nelson Cans rock præsenteres norske Nils Bech – et relativt nyt norsk indslag, som netop har udgivet sin første single og hvis sang og musik nærmest har et katedralsk elektronisk præg.

Der er svenske Hey Elbow, der dels fungerer som backing for Alice Boman, men som i høj grad også gør det på egen hånd i en blanding af svensk folketradition, fusion, world, pop og rock. Yderst kompetent – og resulterede i adskillige tabte underkæber, da trioen var del af Días Nórdicos-turneen i Latinamerika i november 2015.

Og endelig er finske The Hearing med Ringa Manners minimalistiske pop med på turen – den musik som hun gennem fire år har givet over 150 koncerter med på både hjemme- og udebane.

ROSA – Dansk Rock Samråd har samarbejdet med Días Nórdicos siden festivalens start i 2010 og har hvert år sendt et hold nordiske acts afsted. Ofte til kulturfestivalens åbning. Det samme er tilfældet med festivalens latinamerikanske afdeling, der startede i 2014.

Som vanligt har Días Nórdicos-arrangørerne sikret arrangementerne fin foromtale – her en uge før koncerterne. Og mere kommer til:

El Pais (Spaniens største dagblad)
El Pais – igen
Radio 3 (landsdækkende spansk radio)
Tillate (kultursite)
Mondosonoro (musikmagasin)
Good2b (livsstilssite)
Popchild (musikmagasin)
Elukulele (begivenhedssite)
Scanner.fm (radio)
By the Fest (infosite om festivaler)
European Union National Institutes for Culture (kultursite)
Altafidelidad (kultursite)
Orgullo de Ser (medie- og kultursite)
Polvora (kultursite, Mexico)
Musicazul (koncert- og festivalsite)
Noticas Expertento (fritids- og kultursite)
Notodo.com (kultursite)
enderrock.cat (catalansk kultursite)
unbuendíaénbarcelona (begivenhedssite, Barcelona)
Le Cool, Barcelona (begivenhedssite, Barcelona)

FOTO: Nelson Can i Spanien i maj 2015 – sammen med lydmanden Lars Vognstrup.

logo - statens kunstfondKunstfonden_LOGO_small_JPG
Días Nórdicos er støttet af Statens Kunstfond