_uploads_gallery_4_480_full

Dicte – midt i en angsttid

Dicte – midt i en angsttid
Henrik Friis

Dicte er “gået selv” og har udsendt ny single på eget selskab – et tidrøvende men nødvendigt karrieretræk i en periode hvor de groggy multinationale sunder sig, og hvor “angsten kvæler musikken”.

2002 har ikke bare været året, hvor independent-udgivelserne er eksploderet i antal og har vist sig som et muligt alternativ til de hårdt ramte multinationale pladeselskaber for de nye grupper. Også etablerede kunstnere tyer i stadig stigende omfang til “selv-udgivelse” – blandt dem Dicte, som med singlen “Make it Alright” allerede har haft stor succes – bl.a. som “Ugens uundgåelige” på P3, topplacaring på diverse salgs- og airplay-lister – og med fin efterspørgsel og presseomtale i kølvandet i øvrigt.

Dicte har uden at ryste på hænderne
kastet sig ud i at udgive
“Make it Alright” selv – men det koster tid…

– Jeg har været på Pladecompagniet/Sony siden jeg gik med ble. Men der er sket så mange omstillinger og udskiftninger nu, at der kun er ganske få folk jeg kender til, og det var da yderligere en grund til at forsøge selv, siger Dicte der både var i kontakt med Sony og andre af “de store” omkring den nye udgivelse, men som endte med at “gå selv”:

– Jeg vil gerne være min egen herre, og med mennesker jeg kender, siger Dicte, der har oprettet produktionsselskabet Velvet Recordings til formålet, og som skal ud at ”shoppe” det nye album, når det er klart i løbet af 2003 – i håbet om at lave en fifty-fifty finansiering med et selskab, der har en velfungerende distribution m.m. under sig: – Velvet Recordings skal stå for produktionen – dernæst handler det om at finde et apparat, der kan udgive pladen, siger hun.

Dicte har nemlig for længst erkendt, at det er et voldsomt stykke arbejde hun har kastet sig ud i – som kræver mange personlige kræfter. Lige fra selskabsoprettelse over markedsføring til koder, producent-licens m.m. Der er masser af udgifter. Og der er masser at sætte sig ind i – og den tid bliver i hvert fald ikke brugt til at skrive musik, som hun siger det.

– Lige pludselig finder man ud af, hvor meget pladeselskaberne egentlig har gjort – både økonomisk og arbejdsmæssigt. Og der er ingen tvivl om, at vi har været meget forkælede på pladeselskaberne, dengang det gik godt: Der er ikke mange andre brancher, hvor man ikke ville forlange, at et nyt initiativ selv skulle investere en stor del. Det har virkelig været pladeselskabernes penge og røv, der har været på spil, mener hun.

Til gengæld mener hun også, branchen i dag er præget af en jammer og frygt, der let bliver selvforstærkende:

– Jeg ved godt, at tiden er vanskelig, og kan godt forstå de mørke tanker. Specielt er det helt galt med al pirat-kopieringen. Den er blevet tilladt midt i en tid, hvor politikerne mener, at kunstnere i langt højere grad skal kunne klare sig selv og uden støtte. Og så tager man samtidig den eneste virkelige indtægtskilde fra os. Dét fortæller mig, at politikerne slet ikke kender til den virkelighed musikerne befinder sig i, mener Dicte, der ydermere er medlem af Statens Musikråd – et tungt arbejde, fordi rådet er under afvikling og har mærkbart beskårede midler

– Men uanset hvor rigtig krisesnakken er, skaber det også en angst, som nærmest er kvælende – og som musikken let kommer til at drukne i. Og i den situation er jeg nødt til at finde mine gamle anarkisiske/idealistiske sider frem for at overleve som musiker. Finde begejstringen og gøre noget selv. De store pladeselskaber er ikke i stand til at tjene penge på 10.000 solgte plader, men det er jeg. Og så skal jeg nok vende tilbage til dem en gang, når de har fundet begejstringen igen og det hele kører, smiler Dicte.

Foreløbig er det gået “skide godt”, for Dicte i den nye rolle som selvstændig, der har fået flot respons og efterspørgsel på ”Make It Alright” – i uge 47 nr. 20 på den officielle airplay-chart, nr. 6 på listen over mest spillede danske sange, nr. 4 på listen over airplay-breakers, nr. 16 på tjeklisten og en 25. plads på den officielle salgsliste. Singlen er i øvrigt kun fremstillet i 500 nummererede eksemplarer.

– Jeg elsker selv alt det der med specielle plader med outtakes, nummererede boxsæt osv. Det virker lidt mere personligt. Jeg tror det bringer en lidt tættere på dem derude, der kan lide dig, siger Dicte, der er “langt” med et decideret album – tættere kan hun ikke komme det nu…