Efterklang lever op til sit navn i det engelske


Efterklang og gruppens samarbejde med Britten Sinfonia omkring onsdagens ”Performing Parades”-koncert i Londons Barbican aftvinger virkelig respekt i det engelske. Læs bare kommentarerne her fra presse, arrangører, samarbejdspartnere m.v., som alle er indhentet i forbindelse med koncerten.

 

Kieron Tyler (Foto:
Sofie Amalie Klougart):

Kieron Tyler, musikjournalist og anmelder, Mojo Magazine.
Det var et helt fantastisk show – det er utroligt sjældent at se noget med ambition blive udført med i så flot stil, elegance og tilsyneladende lethed. Og også charmerende. Orkestrationerne var uden kunstige overgange (ikke som alt det der gamle rockgruppe kontra orkester-nonsens), de overskyggede ikke bandet og videreudviklede sangene I stedet for at omklamre dem. Og jeg fornemmer at resten af tilskuerne var af semme mening. De (Efterklang, red.) var og er virkelig på deres højdepunkt). Fandens godt!
(Kieron Tyler har desuden netop tildelt dvd-udgaven af “Performing Parades” fire ud af fem stjerner i den nye Mojo Magazine).

 

 

Fiona Talkington

Fiona Talkington, programmedarbejder, producer, BBC
– Jeg synes de var fantastiske. Jo, fantastiske.  Ikke bare musikken. Men også kommunikationen med publikum. Det var som om de ejede scenen. Personligt kan jeg godt lide, når genrerne blandes – selv om der også har været forsøg med det, der kan gøre en skeptisk. Men det var ikke tilfældet her: Kemien oppe på scenen  var helt rigtig. De ved lige hvor langt de kan gå, og er forsigtige med ikke at falde i fælden med at gøre det hele for svulstigt. Generelt synes jeg, vi har oplevet en koncert, hvor der er blevet lyttet lige som meget hos musikerne som der er blevet spillet. Og det er en fantastisk kvalitet. Band og orkester udstråler virkelig en lyst til at arbejde sammen. Men jeg har også kunnet lide Efterklang – lige fra deres første ep. Jeg tror, jeg var den første til at spille dem på BBC (i Talkingtons program  ”Late Junction”, red.)

 

Will Hodgkinson.

Will Hodgkinson, musikjournalist og anmelder, the Guardian
Det klassiske og rocken var totalt integreret. Det er virkelig incredible eksperimenterende og incredible imødekommende. Og det slår mig, at det er en tendens, jeg oplever hos danske og nordiske bands. Hvor er det dejligt at se et band som både laver så mange ambitiøse eksperimenter og som samtidig laver musik som på ingen måde er svær at gå til. Tværtimod virkede det hele meget naturligt – hverken kunstige melodier eller harmonier. Og så gav sangeren (Casper Clausen, red.) også det hele en dejlig stemning med sine generte, skæve kommentarer – det var også med til at løse op.  Jeg har ikke hørt musik som dette i meget lang tid – i England er det nærmest forbudt og ingen har turdet røre ved genren for alvor siden punken kom for 30 år siden.

 

Chris Sharp

Chris Sharp, booker, musiktilrettelægger, Barbican
Jeg har tidligere arbejdet på pladeselskabet 4AD og kendte allerede Efterklang fra dengang de udgav deres debut-ep – og har egentlig fulgt dem siden. Men det var et tilfælde, at jeg hørte om dette klassiske projekt, og da vi gerne vil stå for produktioner, der krydser grænser blev jeg interesseret. Så jeg tog til festivalen Fuse Leeds 2009 i april og så Efterklang og Britten Sinfonia dér – og det var glimrende. Selv i den rockklub, der var rammen. Så var jeg også sikker på. at det ville fungere her i Barbican. Musikalsk kan man mærke at arrangøren Karsten Fundal virkelig er gået ind i kompositionerne på en meget original måde – det her er ikke bare pop med klassiske arrangementer sprayet på. Men det er lavet på en måde, så folk, der ikke har hørt det før vil kunne lide det.  Jeg mente at 1200 tilskuere ville være et rimeligt gæt på hvad denne koncert ville kunne trække. Men kombinationen af Efterklang, fans af Britten Sinfonia, Barbicans stampublikum og så aftenens andet band Jaga Jazzist har været meget mere tiltrækkende. Og det har været word of mouth – uden den store reklame.  (der var tæt på 1800 tilskuere, red.).

 

InJeremy Cornes (t.v) og Bill Lickhart:

Bill Lockhart og Jeremy Cornes, percussionister – her med Britten Sinfonia.
Bill:

– Det her er virkelig godt – i modsætning til tidligere forsøg på at forene klassisk og rock. Egentlig virker det som om Efterklang er tæt på den klassiske tradition med deres acapella-sang, lige som deres meget åbne tekster er dejlige – sammen med deres sanges struktur som både rummer lys og mørke. Jeg lyttede meget til selve ”Parades”-albummet før koncerten i Leeds (ved Fuse Leeds09-festivalen, red.) Og det der slog mig dengang – og stadig gør det – er, at musikken er umulig at sætte i bås. Jeg ved ikke hvilken genre det er – eller hvad jeg skal kalde det. Og det synes jeg virkelig er en styrke. Samtidig vil jeg også rose Efterklang for at være meget åbne. Efter koncerten i Leeds kom jeg med forskellige forslag til ændringer til Thomas Husmer fra bandet og arrangøren Karsten Fundal – og det har man faktisk lyttet til.
Jeremy: Man kan virkelig mærke at musikken (Karsten Fundals arrangementer, red.) er skrevet med sympati for det enkelte instrument – det er en dejlig bro mellem det rytmiske og det klassiske.   Jeg tror, at det at have en ekstern arrangør til at skrive arrangementerne, får det til at fungere meget bedre, end hvis det var bandet selv, der havde forsøgt sig med at skrive til os. De problemer vi har haft under prøverne, har ikke været musikalske – overhovedet. Det har været i de lydmæssige niveau-forskelle.

 

Gareth Jones

Gareth Jones, producer – har netop mixed Efterklangs kommende album (udkommer til februar)
Jeg kendte godt Efterklang fra deres to første cd’er – gruppen har virkelig et godt ry – og har altid været glad for deres musik, fordi de både er kunstnerisk seriøse og meget nysgerrige.  Så da Rasmus (Stolberg, red.) kontaktede mig for at få mig til at mixe det nye album, var jeg klar. Det jeg godt kan lide, er at de arbejder i en rockcontest, men ikke er forblændet af de kommercielle strukturer. Og det er noget jeg synes kendetegner store grupper. De er meget responderende og er åbne for påvirkninger for at kunne udvikle musikken yderligere.
(Jones har også mixed to albums med moi Caprice)

 

Roger Trust

Roger Trust, A&R, pladeselskabet 4AD
Efterklangs  laver speciel, unik og distinkt musik – og de har virkelig et ”serious potential”. 4AD har kendt dem et stykke tid, og med ”Parades” nåede de virkelig op på et niveau, hvor det gav mening at vi på 4AD begyndte at arbejde med dem –  og det blev bekræftet da vi så dem på South by SouthWest-festivalen i marts i Texas – og senere ved festivaler i Europa (Efterklang skrev for få måneder siden worldwide kontrakt med det kunstnerisk respekterede selskab, red.).  Man kan altid fine paralleller – nogen peger på Sigur Rós, men jeg synes virkelig de har en stærk identitet. De er ikke en bleg kopi af noget andet. Og så har de en stor fanbase – der er virkelig undergrunds-opmærksomhed omkring gruppen. Og det her i aften er med til at understrege at de er specielle – tænk at 1700-1800 tilskuere er kommet for at høre dem!!