eivør

Eivør: En lys vikinge-gudinde

Inden den færøske sangers deltagelse ved festivalen Nordiske Nätter har vi fået forskeren Ansa Lønstrup til at lægge øre og syn til Eivørs virkemidler.

Tekst af Henrik Friis.

Eivør og Nordiske Nätter. Der kan næsten ikke være noget mere indlysende musikalsk valg til den forstående festival på Moesgård Museum, hvor der kan ses, smages på og lyttes til Norden og dens mangfoldige skikke og historier. Lige fra ucensurerede saga’er, over vikinge-mjød til tabuer, bandeord m.v. fra det kolde nord. Og så meget mere.

Færøske Eivørs musikalske og visuelle udtryk har i den grad fået anmelderne op af stolen: ”Urkraft”, ”Voodoo fra det høje Nord”, ”Vikingegudinde”, ”Virtuos singersongwriter” har de råbt i munden på hinanden med stadig stigende kraft som årene er gået – lige siden en 13-årig Eivør i 1996 høstede sin første pris i en færøsk sangkonkurrence. Siden er der kommet mange flere til: ud over det færøske hjemland også i Island såvel som Danmark. Alle tre steder regner man Eivør som del af det nationale musikmiljø på grund af en musik, der både favner Nordatlantens traditioner og nutidens tonesprog.

Norden er også lyset
Men hvad er det egentlig Eivør gør. Hvad er hendes særkende? Op til koncerten ved Nordiske Nätter har vi spurgt Ansa Lønstrup, lektor ved Æstetik og Kultur i Aarhus, som siden 1985 har udgivet adskillige publikationer om musik, stemme, sang, audiovisuel kultur, lyd og lytning.

– ”Nordiske Nätter” dækker jo hele Norden og ikke kun det nordatlantiske mørke og drama. Og Eivør er nem at placere ind i dén ramme, fordi den også handler meget om vikinger og vores fælleshistorie i det nordiske. Hun kører meget på Norden i forhold til natur, en særlig storslået natur med en vis dramatik i. Men også Norden som et lysets sted. Ikke kun mørkets. Norden er jo også der, hvor der er lyse nætter – og hvor der er meget lys, når lyset er der.

– Jeg har tænkt på den modsætning, der er til en lys stemme som hendes, og så den Nordic Noir, der er i den nordiske krimi, som understreger det kriminelle, det sorte som er under overfladen. For der er noget Nordic Light i Eivørs stemme. Der er ikke meget mørke i den. Mørket ligger i hendes håndtromme. Der er en meget påfaldende brug af håndtromme i mixningen og et mørke i den øvrige instrumentering. Men jeg har fokuseret på hendes stemme, for det er jo den der er anledningen til at hun er her, og den interesserer mig mere.

Kate Bush ja – Björk nej
Ansa Lønstrup beskriver sig selv som musiklytter – men en ”økonomisk” af slagsen, som ikke var stødt på Eivør tidligere. Sammenligningen med (den tidlige) Kate Bush kan hun sagtens forstå:

– Eivørs stemme er også præget af lyse frekvensområder og overtoner – med mørket i instrumenteringen, for dét har stemmen ikke. Men det er en dygtig stemme – en meget komplet stemme. Og så er den store forskel til Kate Bush, at Bush er så tydeligt iscenesat, hvor Eivør tilsyneladende er naturlig – men kun tilsyneladende, siger Ansa Lønstrup for efter hendes mening ikke spor tilfældigt, at Eivør oftest præsenteres ude i naturen eller i meget lyse stilrene rammer.

Sammenligningen med Björk forstår Ansa Løstrup til gengæld intet af og hun betegner den som overfladisk: – Bjørk gør alt for at være kunstig. Hun er meget inspireret af nyere, moderne musik og eksperimenterer meget. Bjørks stemme er ikke så imponerende, til gengæld kan den overraske. Ja, det forventer man næsten. Mens Eivørs stemme er skolet, så den kan glide ind og ud af forskellige sammenhænge. F.eks. sammen med Lennart Ginman. Hun er god til at tillempe eller forme sin stemme, så hun glider ind i den verden hun skal leve i og af. Altså den kommercielle verden.

– Man kan høre, at Eivør har fået sin klassiske skoling, som hun så har kombineret med et stort naturtalent. Og så har hun jo også den dér indramning – det nordatlantiske – som hun trækker meget på med både det færøske og det islandske. Som igen gør at hun bliver indskrevet i en natur og en geografi, som er eksotisk. Hun bliver iscenesat sådan lidt eventyragtigt, lidt elver-agtigt, lidt fe-agtigt: det er hendes optræden klædt helt i hvidt ved Dronningens 40 års regentjubilæum (”May It Be” fra ”Ringenes Herre”) det helt udtalte eksempel på det. Så i forhold til Bjørk er hun er i en helt anden boldgade, siger Ansa Lønstrup.

Styrker – mangler
Styrken ved Eivør er altså i udtalt grad hendes stemme. Men efter Ansa Lønstrups smag mangler mørket, lidt mere krop, lidt mere erotisk tiltrækningskraft:

– For mig fremstår hun meget overbevisende, men også fersk, selv om sange som ”Kragen” og ”Nu brænder du i mig” dog trækker i en mere ekspressiv retning og med mere dissonans. Eivør kan hvad hun vil, og hun kan ufatteligt meget. Men der er også noget hun ikke vil. Hun er meget stationær og bruger ikke sin krop scenisk – og camouflerer den egentlig også. Alligevel kan jeg godt forstå, at man tænker på stemmen i sig selv som en urkraft – for det er den jo. Vi kender jo en anden stemme, nemlig sirenerne, som kunne lokke Orpheus ud på dybt vand. Sirenerne betragter vi jo også som kvinder, der forfører, så den kraft er der altså også. Men det er mere elverpige end troldkvinde i hende, siger Ansa Lønstrup.

Se og hør om du er enig med forskeren, når Eivør optræder fredag 13. november (uha) som del af Nordiske Nätter…

– – –

ansa

Ansa Lønstrup (Foto af: Henrik Friis)

Ansa Lønstrup CV

Uddannet i musikvidenskab og russisk, Aarhus Universitet 1980.

Siden 1982 ansat på uddannelsen Æstetisk Kulturarbejde, nu: Æstetik og Kultur, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet. Først som adjunkt på Musikvidenskab/Æstetik og Kultur, fra 1989 som lektor på Æstetik og Kultur.

Medlem af Statens Musikråd 2000-2003. Medlem af Statens Kunstfonds Repræsentantskab 2000-2013, heraf formand 2012-2013. Medlem af Aarhus kommunes Kunstråd 2004-2008.

Bevillingshaver og leder af det kollektive forskningsprojekt Audiovisuel kultur og den gode lyd (Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation, 4,2 mill.) 2010-2014.
Har publiceret om musik, stemme, sang, audiovisuel kultur, lyd og lytning siden 1985. Hovedværker:

Musik, film og Filmoplevelse, Aarhus Universitetsforlag, 1986
Stemmen og Øret. Studier i vokalitet og auditiv kultur, Forlaget Klim, 2004
Blik for Lyd. Om lyd i kontekst (red.), Klim 2014

Foto af Eivør: facebook.com/eivormusic