uploads_gallery_7_5997_beskaeretranglethumb

Elektronisk efterår på efterskolerne – fra Vestbirk til Nyborg

E-Tur: Den efterspurgte elektroniske musiker kickstarter i de kommende uger ROSAs tre
efterskole-turnéer i efteråret.

Rangleklods har gennem de senere år opbygget et ry som en særdeles efterspurgt elektronisk musiker
og live-performer – både herhjemme med pakkede koncerter på henholdsvis SPOT Festival og 7000
tilskuere til Roskilde Festivalen og på de udenlandske scener. Nu kaster den nysgerrige musikere
sig over et helt andet projekt – og et noget mindre tilskuerantal – når han gennem tre uger turneer på
de danske efterskoler. Men som han sagde lige efter årets Roskilde-koncert til Gaffa:
”Uanset om det er en koncert for 30 mennesker eller 6000-7000 mennesker, så skal publikum have en så god koncert som muligt, og jeg skal have det så sjovt som muligt.” Så efterskoleeleverne har virkelig noget at se frem til.

Nyt tiltag: workshop
Rangleklods’ E-Tur indledes 5. september på efterskolen i Vestbirk og som noget helt nyt vil denne koncert blive efterfulgt af en workshop med Rangleklods, hvor musikinteresserede elever får mulighed for at prøve kræfter med elektronisk musik samt høste erfaringer og ideer af kunstneren
selv: ”Vi glæder os meget til at se hvordan dette initiativ bliver modtaget af eleverne og håber der kan opnås nogle gode erfaringer, så disse workshops på sigt måske kan blive til et vedvarende initiativ” siger projektleder Anders Ovesen fra ROSA – Dansk Rock Samråd.

ROSA har med støtte fra Statens Kunstråd afviklet efterskolekoncerterne siden 2007, hvor man lagde ud med fem koncerter. I år forventes ca. 45 koncerter at blive afholdt rundt om på landets efterskoler. Tidligere år har kendte navne som Turboweekend, Wafande og Thomas Buttenschön spillet til efterskolekoncerterne. Den overordnede idé med Efterskolekoncerterne er, at et ungt publikum, der endnu ikke er begyndt at gå til koncert på landets spillesteder, får en mulighed for at komme til koncert. Med andre ord at afholde koncerter for unge i et kendt og tryg ramme.
Rangleklods lægger ud i Vestbirk og spiller på 11 efterskoler de følgende tre uger. Derefter fortsætter turneen med henholdsvis rock-trioen Öberg og det energiske balkan-inspirerede orkester Tako Lako. De datoer offentliggøres senere.

Rangleklods’ E-Tur:
5. september: Vestbirk Musik & Sports Efterskole INKL: Workshop
10. september: Galtrup Musik og Idrætsefterskole
11. september: Klejtrup Musikefterskole
12. september – Efterskolen ved Nyborg
19. september – Vrigsted Efterskole
20. september – Eriksminde Efterskole
24. september – Faaborgegnens Efterskole
25. september – Efterskolen for Scenekunst, Malling
26. september – Salling Efterskole SAMT Himmerlandscenterets Idrætsefterskole
27. september – Egaa Gymnasium

Öberg spiller i ugerne 43-44-45 hvorefter Tako Lako overtager stafetten og spiller i ugerne 46-47-
48 – disse datoer offentliggøres senere.