uploads_gallery_5_5747_full

Elektronisk soul på efterskoleturné

.

I perioden 24. november – 8. december vil efterskoleelever landet rundt glæde sig over en få en musikoplevelse bragt lige til døren. Denne gang er det Quadron, der står på plakaten.

Quadrons erklærede mål med debut-udspillet er at tilføre den danske soulscene en saltvandsindsprøjtning og komme med et alternativ til den amerikansk inspirerede r’n’b, og de roses for virkelig at få musikken til at rykke, når der skrues op for funk-genet.

De kalder deres musik for elektronisk soul, og Quadron – der bl.a. tæller medlemmer af Turboweekend og Boom Clap Bachelors – vægter højt at drage nytte af at mix’e lyden af håndspillede instrumenter med fordelene ved nutidens computerbaserede teknikker. Ergo:et brugbart alternativ, hvis man synes julemusikken allerede er blevet for dominerende.

Efterskoleturnéerne arrangeres af ROSA – Dansk Rock Samråd i samarbejde med AFTRYK. De har til formål at give unge bands muligheden for at turnere, og samtidig vække interessen for ny dansk livemusik hos det helt unge publikum. Foråret byder på to nye turneer med unge danske bands – mere info følger.

Quadrons efterskoleturné:
24. november – Femmøller Efterskole
29. november – Norddjurs Ungdomsskole
30. november – Faaborgegnens Efterskole
01. december – Østhimmerland ungdomskole
06. december – Efterskolen ved Nyborg
07. december – Horne Efterskole
08. december – Thorsgaard Efterskole