_uploads_gallery_4_4820_full

Et langt kærlighedsforhold til skandinavisk kultur og musik

Umiddelbart efter afviklingen af den tredje Nordklang festival mødte vi Felix van den Berg og bad ham om at fortælle sin egen og festivalens historie:

– Jeg er vokset op med musik i hippie-miljøet i Amsterdam. Det har givet mig en stor kærlighed til musik, hvilket også kan ses på min musiksamling.

– I 2002 gjorde en masse omstændigheder, at jeg gik alvorligt ned med stress. Derfor skulle der ske en radikal ændring i min tilværelse og i samråd med min læge, blev vi enige om, at jeg skulle til et sted, hvor jeg følte mig tryg. Efter mange overvejelser faldt mit valg på Færøerne, og jeg forelskede mig med det samme i landet og det fantastiske smukke landskab.
Nyt sted, nye cd’er
– Men når jeg er et nyt sted, tager jeg også altid et par cd’er med hjem. I Thorshavn fandt jeg en lille lokal cd-shop, hvor jeg købte tre cd’er – med Eivør, Spaelimennir og Clikhaze. Jeg var utrolig fasineret af musikken og præsenterede dem for en ven, som ejede en cd-shop i St. Gallen. Han kunne også godt lide dem – og ville gerne sælge dem. Og alt det førte igen til et samarbejde med Tut Records og  Kristian Blak  – og endte med at jeg blev selskabets repræsentant i Schweiz, siger van den Berg.

Choir of Young Believers til dette års festival.
Foto: Kristoffer Vest

Som omtalt i artiklen om tilfældighederne, der førte til Nordklang, mødte Felix van den Berg kort efter en journalist, der inspirerede ham til at gå i gang med at arrangere koncerter –  bla. en mini-tur med Høgni Lisberg (medlem af det nu opløste band Clikhaze, red.). Og da van den Berg kort efter drog tilbage til Færøerne,  oplevede han bl.a. det danske band Afenginn. Det kom hurtigt til at give resultat:

– For kort tid efter jeg kom til St. Gallen igen, blev jeg kontaktet af lederen af den lokale jazz klub, Gambrinus Jazz. Et band havde aflyst deres koncert, og han manglede et udenlandsk band til at tage over. Han spurgte, om jeg havde nogle forslag, og jeg tænkte straks på Afenginn. De sagde heldigvis ja, spillede en fantastisk koncert og fik rigtig gode anmeldelser. Så mindre end seks måneder efter fik jeg sat en decideret tur op med  Afenginn. Også med succes.

– Alt det betød, at jeg fik mod på mere: Jeg fik flere skandinaviske bands til Schweiz – et af dem var Lampshade fra Danmark, og derigennem mødte jeg gruppens bassist og manager Johannes Dybkjær Anderson, som med det samme så muligheden i et samarbejde. Sammen udviklede vi ideen om nordisk musik i St. Gallen.

Atmosfæren og udsigten i byen.
Foto: Kristoffer Vest

Stof til eftertanke
To lige-ved-og-næsten ulykker i trafikken fik dog van den Berg til at tænke over en række ting. Bl.a. at han havde opbygget et godt og solidt nedværk  – endelig var der en i Europa der kunne hjælpe færøske/skandinaviske musikere – og hvis der skete noget med ham, ville det hele spildt:

– Derfor besluttede jeg, at jeg ville samle al min viden og mit netværk i en organisation. På den måde opstod Nordklang-organisationen, som idag består af fem personer, Britta Fischer, Tobias Bolzer, Daniela Scmidt og jeg.

Festival baseret på lokale folk
– I denne organisationen introducerede jeg tanken om at lave en lille hyggelig festival i St. Gallen. En festival som skulle passe ind i St.Gallen, laves af folk fra byen til folk i byen. Det er vigtigt festivalen er lokalt funderet.

– At print kan laves billigere i f.eks. Østrig, og udstyr kan lejes billigere i Bern eller Bonn er lige meget. Jeg insiterer på at bruge lokale firmaer.

– Desuden er det meget vigtigt for mig, at festivalen har en nordisk lyd. For i Schweiz kender man f.eks. Kashmir eller Sabiya, men folk har aldrig hørt om Under Byen. Når jeg skal definere, hvad nordisk og skandinavisk  musik er, så er det musik som er en smule mørkt, en smule depressivt. Ikke negativt ment, men det skal forstås som en modsætning til f.eks. cubansk musik, hvor alt er så sjovt og alle er så glade.

– For mig er det ligegyldigt hvilken genre, vi snakker om. Det meste nordiske musik har nogle af disse elementer.  Desuden er det tit poetisk – og har en god linje til musikkens rødder.

Byen og dens særprægede arkitektur.
Foto: Kristoffer Vest

Mødet med ROSA
Det var igennem førnævnte Johannes Dybkjær Andersson at Felix van den Berg lærte ROSA at kende. Et bekendtskab som kort tid efter resulterede i et møde, idéudveksling – og som nu har medført afvikling af tre succesfulde festivaler.

– Gunnar Madsen (ROSAs leder, red.) sagde omkring den første festival, at det drejede sig om at gøre sig nogle erfaringer man kunne bygge videre på. Og det var rigtigt.

– Lokale musikfolk fortalte mig, at jeg skulle være glad hvis jeg kunne få en 200–300 gæster til at dukke op. Det var jo én stor blanding af musikgenrer fra de nordiske lande, jeg ville præsentere. Men den første festival gik over alt forventning. Vi havde aldrig drømt om at der ville blive udsolgt. Men vi blev løbet over ende og solgte omkring 700 billeter.

– Vores succes betød, at der ikke var plads til alle de fremmødte, og flere måtte gå forgæves. Det tog vi konsekvensen af til anden festival, og udvidede med to store spillesteder, Palace og Pfalzkeller. Vores succes fortsatte heldigvis, og har havde vi også næsten udsolgt – nu med 1100 solgte billetter.

Den netop afviklede tredje festival har med vilje været mindre – fordi vi har manglet  folk i organisationen og derfor ikke har villet ville gabe over mere, end vi kunne klare. Men det er jo også gået fint. Hvad næste år byder på at antal bands, antal scener og spillesteder må tiden vise. Men at der kommer en festival er sikkert.

Hele Felix’ familie deltager i festivalen.
Foto: Jan Sneum

Hvorfor Nordklang?
– Jeg bliver tit spurgt om, hvorfor jeg bruger så mange timer på Nordklang. For mig handler det om to ting, dels min store kærlighed til skandinavisk musik – men især fordi det er vigtigt for mig at give noget tilbage til den musik og det land, som gjorde det muligt for mig at leve mit liv igen.

– Nordklang er ikke drevet af penge, vi skal ikke tjene penge på festivalen. Den er drevet af vores lidenskab til musik og især skandinavisk musik. Det er også derfor vi ikke kan tilbyde de bands der spiller et honorar. Istedet inviterer vi dem som gæster.

– Når vi siger gæster, så mener vi gæster. Bandet får en personlig kontaktperson, når de ankommer. Kontaktpersonen følger dem og hjælper dem og er deres guide i St. Gallen.  Fra bandet ankommer, til de tager afsted, er det eneste de skal tænke på er deres lydprøve og deres koncert  – ellers skal de bare nyde vores fantastiske by og dens historie…