Fem sange i hus på to eftermiddage

Fem sange i hus på to eftermiddage
Henrik Friis

Marcus Winther-John og Kick The Kangaroo benyttede ventetiden mellem to London-showcases til at co-write med engelske kolleger. Det endte med at blive et givtigt samarbejde, som endda ser ud til at fortsætte.

”Take the easy way – oh take the easy way”.
Selv ikke englændernes tunge, massive døre og de typiske tomme-tykke gulvtæpper kunne denne november-lørdag eftermiddag hindre tre lyse mandsstemmer i at trænge ud fra værelse 508 på Baywaters Inn-hotellet i London.
Indenfor på værelset sad Marcus Winther-John sammen med den engelske duo Matt & Paxton og skrev løs på de tre vers til ”The Easy Way”: En ny sang, de tre havde skabt i fællesskab i de foregående timer, og som nu – efter en tiltrængt pause-pint på pubben – også var kommet ud af det tekstlige dødvande, som arbejdet med 1. vers ellers havde efterladt dem i.

De lyse stemmer kunne
høres helt ude på
hotel-gangen

”Don’t you buy into this/Don’t analyze the Game/Take the easy way” skred teksten og versene frem efter lidt fileri og munter debat om hvilken ”twist” budskabet i sangen skulle have.

På fire timer var sangen i hus, og vær ikke overrasket, hvis ”The Easy Way” er at finde på et kommende udspil fra Winther-John eller fra de to londoner’er han var sat sammen med.

Hvilket så igen vil være et hørbart resultat af den efteruddannelse, den tidligere Inside The Whale-sanger var på i de London-dage sammen med Kick The Kangaroo. Ud over – selvfølgelig – rækken af foredrag med branche-personer for at blive rustet til at prøve kræfter med det engelske marked, og så koncerterne på klubberne Henry’s og The Kashmir Klub, hvor også Tim Christensen stødte til.

Kemien mellem Marcus, Matt & Paxton var utilsløret god – guitarer og papirer med akkord-forløb og tekster flød i højt humør på hotel-sengene, mens de tre på skift prøvede at formulere, HVAD de havde fået ud af samarbejdet

´- Det er altså forfriskende, at skrive sammen med nogen, som har en anden stil i selve sangskrivningen end en selv, og som både er meget åbne over for mine forslag samtidig med at de selv har noget at byde på, mente Marcus Wintherr-John, mens de to englændere – der selv håber på snarlig kontrakt med et amerikansk selskab – også mente, at den engelsk-fødte dansker havde været nem at samarbejde med:

– Og så kan Marcus noget med omkvæd – han er meget stærk i harmonierne og bruger dem på en anden måde end os, så det har både været lærerigt og givtigt, mente Matt & Paxton i munden på hinanden.

”Yes” lød svaret fra alle sider på spørgsmålet om, sangen ville blive brugt i fremtiden.

Joe Lee (th.)var en
omvandrende ord- og
frasebog

Et par undergrundsstop derfra – tæt på en af Themsen bi-floder – var Kick The Kangaroos sanger Michael Lund og guitaristen Søren Andersen hjemme i kælderlejligheden hos produceren og sangskriveren Joe Lee.

Lee kunne ikke kun imponere de to med en samlig fede guitarer og et lille hjemmestudie, der med det samme optog musikken – Joe Lee fungerede nærmest som en omvandrende ord-, lyrik- og frase-bog til den sang, som Søren havde med hjemmefra, men som indtil nu havde savnet de rigtige ord, og den rigtige hookline:

”Ev’ry time I touch you, you seem to freeze”, ”Ev’ry single word is designed to please” og ”I’m not a smiling puppet in your Hand” føg forslagene rundt i den store stue for at give kærlighedssangen kant. ”Paper Man” var titlen på det færdige resultat tre timer og masser af forslag senere. Hvorefter de gik i gang med Michaels allerførste forsøg i sangskrivningen, der endte som ”Free”.
Vi fandt hurtigt ud af, at det ikke var musikken, vi skulle samarbejde om – han er et helt andet sted end os. Men til gengæld er teksterne vores svage side, og her havde han bare så meget at byde på. Han var hurtig til at snuse den feeling op, vi gerne ville have i sangen, og så kunne han bare de vendinger, der fik nummeret til at lyde helt rigtigt. Han havde masser af ideer, og det gjorde det egentlig nemt, mente Søren Andersen og Michael Lund bagefter.

Matt & Paxton med
kænguruerne Søren og Michael

Dagen efter var der byttet rundt på kortene. Matt & Paxton hjalp Søren og Michael med ordene til endnu en sang – med inspiration fra en meget, meget wierd Soho-bytur i ditto skumle lokaliteter, som den danske samling musikere var taget på om natten.

De oplevelser kan uden tvivl høres om kort tid, når gruppen har ”Glitter Dream” på repertoiret:

Jude Sim – lavede
ny sang med
Marcus Winther-John

– Matt & Paxton er lidt ligesom os – nogle drengerøve, som vi faldt godt i spænd med. De to rødder kommer vi helt sikkert til at arbejde sammen med igen – forhåbentlig i Danmark næste gang, lød Michaels og Sørens kommentar bagefter. Samtidig med at Marcus Winther-John også havde fået endnu en ny sang i bagagen efter mødet med den kvindelige sangskriver og pianist Jude Sim, der bl.a. har lavet numre for Catatonia.

Fem nye dansk/engelske sange på blot to eftermiddage. Ikke så ringe et udbytte endda..

Foto: Henrik Friis