_uploads_gallery_5_5244_full

Fest i de gamle kødboder

En gyde, der fører ned til noget, som minder om en scene fra en thriller, var dér man skulle gå hen, hvis man ville opleve det arrangement, som Strøm Festivalen og Kødboderne 18 havde fået stablet på benene fredag aften  – en fest hvor navne som Troels Abrahamsen og Mike Sheridan stod bag dj-pulten.
– – –

Fire piger sad som de eneste foran Kødboderne 18, da klokken havde passeret 22. De havde hørt, at man skulle komme i god tid, men da der ikke rigtigt kom andre, var de ved at være lidt bekymrede for, om de var det rigtige sted. De blev noget mere rolige, da de var blevet forsikrede om, at det var dér, at Strøm-arrangementet skulle finde sted.

Førstehånds indtrykket af Kødboderne 18.

Omgivelserne pigerne sad i, var nok ikke af den slags, de normalt ville opholde sig i – det mindede mest af alt om et sted, hvor der foregår ting, som ikke er helt på den rigtige side af loven:  En hvid mur med masser af graffiti. Noget opbrudt asfalt. En skurvogn, der skulle vise sig at udgøre toiletter. Desuden kunne man se de røde neonrør, som var den belysning, der mødte en ved indgangen til Kødboderne 18.

Lidt over klokken 23 var ventetiden ovre, og pigerne – og de andre, der var kommet til i mellemtiden – blev lukket ind. Stadig sad man med en vis undren over, at der ikke var kommet flere. De fremmødte kunne tælles på tre hænder. Men de, der var kommet, blev mødt af en mur af bas, der tævede mellemgulvet, og fik de fleste ting i rummet til at resonere.

Mike Sheridan fik både folk og sig selv til at danse.

Som aftenen skred frem og uret passerede midnat, blev det dog tydeligt, hvem folk ville høre. For da tidspunktet nærmede sig, hvor Troels Abrahamsen og Mike Sheridan skulle spille, væltede det ind med folk, og pludselig var der massiv kø foran døren til Kødboderne 18. Temperaturen i lokalet steg voldsomt, for der blev virkelig danset igennem – ikke bare foran dj-pulten men i særdeleshed også bagved den, da Mike Sheridan tog over efter Troels Abrahamsen. Den unge kunstner hoppede, klappede og sendte rytmiske slag ud i luften.
To af de fremmødte var Sanne og Sara, der begge var glade for Strøm Festivalen, men dog ikke så begejstrede for musikken i Kødboderne denne aften:

Sanne (t.v.) og Sara er begge
glade for Strøm Festivalen.

– Der er ok, men det er ikke noget, jeg falder i svime over, sagde Sanne og blev suppleret af en enig Sara, der fortalte at hun er til mere minimalistisk musik.
– Men publikum er vilde med det og glade – og det er det vigtigste, sluttede Sara af.
Og publikum så bestemt ud til at være vilde med det hele – salen svedte og dansede stadig, da klokken slog tre.