_uploads_gallery_1_1364_full

Figurines på toppen i engelsk presse – igen

Det er ingen hemmelighed at Figurines gør sig i udlandet, og at deres engelske kolleger i The Kaiser Chiefs har kaldt dem for ”the best international band” har ikke gjort tingene dårligere. Sidste nye medlem af hyldestkoret er ingen ringere end hæderkronede The Sunday Times, der i den forgangne weekend gjorde bandets andet album, ”Skeleton” til Pop CD of the Week.

Albummet, der for nylig er blevet udsendt i det britiske får fire ud af fem stjerner og masser af flotte ord med på vejen. Bandet roses for deres evne til ikke at lade deres inspirationskilder dominere udtrykket og fungere som ”cool factor”, men i stedet bruge dem som afsæt for at skabe gode sange. Og netop håndværket med sangskrivningen er noget som man hæfter sig ved på London-avisen:

”Those songs almost invariably lead to a gloriously catchy chorus. Let’s put it like this: If you turned up early at a Pixies gig and caught Figurines as the support act, you would not be disappointed.”

Bandets tredje album ”When the Deer Wore Blue” udkommer her i landet til august, og første single, ”Hey, Girl” er allerede gået direkte ind som nummer 1 på DR P3s Elektriske Barometer.