Flere tilskuere – flere kender brandet Días Nórdicos

Flot fremmøde på det store Buenos Aires-spillested Xirgu Espacio Untref  – flere var gengangere.

Foto og tekst: Henrik Friis, Días Nórdicos, Buenos Aires

Días Nórdicos vendte i går tilbage til spillestedet Xirgu Espacio Untref i det indbydende St. Helmo-kvarter – en flot statslig gammel bygning i Catalansk stil fra sidste århundrede, som i en lang årrække fungerede som teater, men som nu er spillested drevet af universitetet i Buenos Aires med rygte af godt internationalt program. Altså ”et sted man kommer” som kulturelt interesseret.

tilskuere

Masser af tilskuere – som sad ned og lyttede til Julia Clara og Teitur – og kom på benene med Sandra Kolstad og Liima.

Det gjorde mere end 600 argentinere i går til denne nordiske aften – cirka 100 mere end sidste år – og ovennævnte ry er uden tvivl en del af grunden. Men også at Días Nórdicos-brandet bliver gentaget og at det nu er 3. år i Buenos Aires og 2. år på Xirgu, at Días Nórdicos-projektet er på besøg,

Det var i hvert fald den grund flere tilstedeværende gav på en meget varm Buenos Aires-aften – sommeren er virkelig kommet hertil nu, efter et laaangt forår, siger de lokale – og der var næsten dampende hedt inde i den gamle teatersal med ryddet gulv til stående publikum, og sidebalkoner med siddepladser.

julia-backdrop

Julia Clara – med Días Nordicos-grafikken i baggrunden.

Så det syn der mødte ålandske Julia Clara, da hun gik på scenen var en godt fyldt koncertsal – vel det største publikum hidtil den unge sanger/guitarist har oplevet i karrieren, men som med tilskuerne i både Lima og Montevideo tog varmt imod. Men Julia Clara har ikke kun sin el-guitar og sin lyse stemme med som midler på scenen – de melodiske omkvæd hun bruger, kunne også høres som uh-uh-uh-uh-nynnen hos flere argentinere i salen, da hun var trådt ned.

dsc01198-kopi

Teitur har grebet Julia Claras guitar og er klar til at gå på…

Kulisse-travlhed
Oppe på scenen var der lidt drama hos næste person, Teitur. En forsinket lydprøve lagt sammen med en sprængt streng til den akustiske guitar uden erstatning i guitar-kassen…hmm. Jo, han fik én af sin cowrite-makker her i Buenos Aires, Lucio, men den var for tyk…. Så ja, færingen fik en smule sved på panden, og greb i stedet ud i luften efter den nærmeste erstatning, Julia Claras røde Gretsch, der stod på scenen endnu, og som han lige nåede at give sin specielle tuning inden tæppet gik til den forventningsfulde sal.

teitur-rock

Elektrisk Teitur med Julia Claras Gretsch.

Rock’n’roll-Teitur
Derefter leverede rutinerede Teitur med største selvfølgelighed endnu en overbevisende aften med start i de stille piano-indgange, hvor smukke ”Home” tager kegler hver aften med sit vid. “!Rock and roll Band” fik virkelig ekstra skarp kant og strøm med Julias el-guitaren, og så blev det til punk med forsøg på samsang på færøsk med publikum. Dét blev der grint en del af – hvorefter der selvklart også var lattermild tilgivelse af publikum den anden vej rundt, når Teitur ikke havde helt styr på alle bøjninger i sin spanske hyggedialog med publikum. ”Josephine” blev bundet som smuk støjfe på det hele, med ”uhhh” fra salen ved introduktionen – for den sang kendte flere.

– Jo, der var meget, der kiksede inden, og det var noget forvirrende. Men jeg kan jo egentlig godt lide, når det bliver farligt, og det gik jo også godt. Jeg tror ikke publikum mærkede noget…

Den antagelse fik Teitur bekræftet, da han bagefter gik gennem salen med adskillige lykønskninger fra håndtrykkende og klappende argentinere, der også lige skulle fotograferes med færingen.

dsc01256-kopi

Sandra Kolstad – energisk og medrivende.

Taktfast bifald til energisk nordmand
Det skulle en hel del publikum også efter Sandra Kolstads show: Hver koncert-aften har været en ren positiv elektropop-eksplosion, og et publikum som meget pludselig kommer på benene efter de første ”lyttenavne”, når hun og bandet går i gang:

Med sange om hendes eget utopia, “Mango Corner”, den første kærlighed, skarpe beats osv – og så en ultraenergisk scene-udstråling og dialog, der prikker tilskuerne på skuldrene og siger: Op i gear!

dsc01286-kopi

Sandra Kolstad med glade fans efter sin optræden: Fra venstre Guillermina, Alvaro og Stephen.

Vi fester – sammen! Det er hér aftenens første taktfaste bifald midt under numrene skabes og hjælper Sandra, når hendes hjerte ”is running wild”.

En helt anden musik end når Liima lukker ned med deres åbne søgende landskaber – stille, melodiske opstigningerne, der tilsyneladende vokser og vokser op af det rene ingenting fra foroverbøjede, vuggende Mads Brauers elektroniske mirakelboks.

dsc01302-kopi

Liima på scenen – set fra Xirgus søjlegang.

Stemninger som får mere og mere groove fra perkussionisten Tatu og bassisten Ida. Mens Casper Clausens lægger sin sikre, rolige stemme til – den mutede vokal i Two Hearts tager kegler hver gang. Og så er han manden med overblikket i kommunikation., som når han f.eks. opfordrer publikum til at stoppe op og lytte efter stilheden i salen efter et nummer – indtil han kommenterer: ”Dette er det mest stille øjeblik vi har oplevet gennem en uge i Buenos Aires”. Med en eksplosion af jubel fra tilskuerne, som alt for godt kender det hektiske million-liv lige uden for murene.

Længselsfulde “1982” lukkede ned for et flot kollage af nordisk musik, som pleasede alle smagsløg, vi var i nærheden af.

foerste-parMiguel og Angeles (inden Liima gik på)
Miguel: Jeg ville godt tjekke ud, hvad Dias Nórdicos er. Og jeg er overrasket over hvor varieret det er. Og hvor professionelt. Det er et populært program – se de mange mennesker der er kommet. Og jeg elskede Sandra Kolstad..
Angeles: Jeg hørte om arrangementet på facebook. Det er første gang jeg er til Días Nórdicos, men det var godt. Jeg kunne godt lide Julia Clara – god stemme og dejlige harmonier. Og jo, jeg kender nordisk musik i forvejen: Royksopp, Aura – gode norske navne.

teitur-fanAlvaro
Teitur var fantastisk. Meget minimalistisk. Meget dygtig til at underspille – alle ved hvor svært den slags er. Og Sandra Kolstad var også en oplevelse. Jeg kender til arrangementet fra Facebook – og ved bare at de lokale partnere, der har sat denne aften op præsenterer kvalitet.

 

dsc01379-kopiNicolas og Melissa:
Vi er fra Uruguay, og der spillede Días Nórdicos i går, men vi kunne ikke komme – så derfor er vi her, for vi kan godt lide progressiv musik. Liima var glimrende – meget flot musik – og så ham der der spillede klaver og guitar (Teitur, red.)

dsc01384-kopiAlma (og Lionel):
Det var en ven der anbefalede det til mig sidste år, og der oplevede jeg jeres arrangement på Niceto (Elektronisk klub – Lydmor, finske Hisser og svenske Hey Elbow spillede, red.). Vi kan godt lide den slags musik – det er det er æstetisk og visuelt flot og meget gennemført. Jeg er sikker på der kommer flere næste gang – mange vil gøre som jeg – sige det videre på facebook og til sine venner.

tre-vennerGabriel, Adrian og Lucas
Lucas: Jeg er kæmpe-fan af Liima – og har været det længe af Efterklang. Det er musik, vi ikke laver hernede. Her prøver vi at udvikle os ,ved at modernisere den gamle musik, give den nyt tøj på, men vi kommer ingen vegne. Liima bringer nye og interessante klange til musikken – deres måde at bruge tools på er glimrende og det resulterer i dreamy unik musik.
Gabriel: Jeg er også Liima-fan, og elsker deres musik. Det er super musikere – men det har alle været her i aften. Og begge guitarister (Julia Clara og Teitur, red.) var fine oplevelser.
Adrian: Jeg var den af os tre, der opdagede Efterklang – og dermed Liima. Og spillede musikken for de to her. Det er musik og sanger, der fanger min fantasi. Efterklangs mix af orkester og elektronisk musik. Og Liima som er mere elektronisk: Deres approach er bare anderledes og meget seriøs.

– –

Foto øverst: Liima inviterede publikum op til fælles-groove på scenen…

– – – –

Días Nórdicos støttes af Statens Kunstfond og Nordisk Kulturfond

kunstfond-kulturfond

Arrangeres i samarbejde med/med støtte fra Innovationsnetværket BrandBase, Nodens institut på Åland, samt pladeselskabet Tutl og Sangskriverforeningen på Færøerne.
dn-2016-logoer