Danseren Selene Munòz og sangeren Marie Key skal til Udenfor Sæsonen

For 12. gang er Bornholms kulturuge "Udenfor sæsonen"

“Udenfor sæsonen” afholdes i forbindelse med Bornholms Kulturuge i år for 12. gang og man skal  være heldig for at få en billet. Dermed har publikum lagt første sten til den gode oplevelse.

“Udenfor sæsonen” er, siden opstarten i 2002, blevet et tilløbsstykke og er nu en fast tradition i løbet af Bornholms kulturuge, som finder sted 13.-22. september. I 2013 er det historien og dramaet, der er omdrejningspunktet og “Udenfor sæsonen” leveres med både varme og humor.

Igen i år er det TV-2’s Steffen Brandt, som er den kunstneriske leder, der har samlet og holdet, og udover ham selv består det af Marie Key (sanger og sangskriver og bl.a. vinder af hovedprisen ved dette års “P3 Guld”), Selene Munòz (danser og koreograf og nomineret til Reumert-prisen for “Årets danser 2012”), og Stine Pilgaard (forfatter, cand.mag, og vinder af Debutantprisen i 2012 for romanen “Min mor siger”).

Har man tidligere overværet en “Udenfor sæsonen”-koncert, så vil man sandsynligvis kunne genkende en del ansigter i orkesteret:

...sammen med forfatteren Stine Pilgaard og Steffen Brandt.Christoffer Møller (pianist), Gustaf Ljunggren (multi-musiker), Søren Høst (altsaxofon –  ny i “Udenfor sæsonen”-sammenhæng), Jeppe Skovbakke (bas), Per Ekdahl (trommer – ny i “Udenfor sæsonen”-sammenhæng).

Fortællingen til fælles
Kodeordet for dette års “Udenfor sæsonen” er fortællingen, og med den in mente kan man allerede ane konturerne af en forestilling. Musik, dans og det skrevne ord er fantastiske virkemidler til at fortælle den gode historie og deltagerne har alle den dér fortællelyst, som er så fantastisk og som skaber mindeværdige øjeblikke.

Hvad resultatet bliver af “Udenfor sæsonen” kan de heldige med billetter til koncerterne opleve i dagene 19., 20. og 21. september. Koncerterne afholdes følgende steder:

19. september: Bornholms Kunstmuseum, Rø, Otto Bruns Plads 1, 3760 Gudhjem
20. september: Kyllingemoderen, Almindingen, Segensvej 50, 3720 Aakirkeby
21. september: Musikhuzet Bornholm, Store Torv 6, 3700 Rønne

Se mere info på www.musikhuzet.dk.