Her er alle 20 Pop-Piloter

Fuld fart på Pop-Piloterne!

Pop-Pilot 2012 er i fuld gang, og området omkring KulisseLageret i Horsens summer af liv, guitar-riffs, klavertoner, trommehvirvler og glade pigestemmer.

De 20 deltagende piger, der er i alderen 13-16 år, er blevet fordelt på fire bands, og dagene går med at skrive sange, øve, hygge sig og lære en masse om stageperformance, instrumenter osv.

Pigerne dokumenter selv lystigt på Pop-Pilots Facebook-side – vi har samlet nogle glade stemningsbilleder og en lille video der viser lidt af den gode stemning fra Pop-pilot-lejren.

(Foto af Deniz Gül, Marianne van Toornburg og Katrine Rørbæk, video af Katrine Rørbæk)

Pigerne øver på kulisseLagerets scene

Maria Timm instruerer Pop-Piloterne i at spille bas

Der er tryk på i øvelokalerne

Gruppen The Highlights øver deres første sang

Lucy Love var på besøg hos Pop-Piloterne

Pop-Pilot er initieret af Statens Kunstråds Musikudvalg, som har udpeget ROSA – Dansk Rock Samråd til at arrangere Pop-Pilot. Det gør ROSA i samarbejde med Horsens Kommune, KulisseLageret, Mærk Byen og Musikskolen Horsens med støtte fra DMF – Dansk Musiker Forbund, DAF – Dansk Artist Forbund, DPA – Danske Populær Autorer, DJBFA – Danske Jazz, Beat og Folkemusik Autorer og ORA – Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere.