_uploads_content_images_5_5577_full

Garagen blev fyldt op – efterhånden

Garagen blev fyldt op – efterhånden
Tekst & foto: Henrik Friis, ROSA og Martin Buck, MyMusic.dk

Den danske garage-scene ville ikke stå tilbage for torsdagens store denmark@popkomm-showcase, så fredag gav Ghost Rocket, The Untamed, On Trial og Defectors ”ren” dansk aften på spillestedet Mudd Club tæt ved Berlins Oranienburger Strasse – og endte da også med at få lige så proppet hus som aftene før. Selv om berlinerne var lidt længe om at komme ud af sofaerne.

Selvfølgelig var det lidt af et sats med to relativt ukendte navne ud af fire for et tysk publikum: For egentlig skulle denne aften i den gamle berlinske kælder (der tidligere fungerede som spisested)have været en showcase for selskabet Bad Afros nordiske grupper, men forskellige afbud betød at Bad Afro-bossen Lars Krogh var blevet opfordret til at sammensætte en ren dansk garage-aften i stedet. Det betyder, at han ikke kan bruge selskabets navn, der ellers har været velrenommeret i undergrunden siden hans udgivelse af svenske Hellacopters for snart 7 år siden. Men hvad pokker: Et blik på Popkomm-programmet havde fortalt Lars Krogh, at der ikke var meget garage at konkurrere med under de tre Popkomm-dage, så mon ikke berlinerne var sultne…?

Ghost Rocket fik en pæn udlands-debut
efter forholdene.

Svaret var negativt, da Ghost Rocket gik på scenen til sit første udlandsjob nogensinde i den to-årige kariere – og det første job for Claus Olsen som sanger i det hele taget (han har tidligere styret trommerne i gruppen). Men selv om selve gruppen er relativ ny, består den på fire ud af fem pladser af meget rutinerede kræfter, og som initiativ-tageren og guitaristen Morten Aron Larsen sagde inden start: – Vi ved godt, at vi ikke er helt unge, men vi har noget at vise endnu – også for det tyske publikum, sagde han. Et publikum, som indtil videre i øvrigt kun kan få en single at lytte til, for materialet til debut-cd’en er stadig under udarbejdelse..

Men ingen var i tvivl om, at gruppen var glad for at være hjemmefra. Ikke mindst den ny-slåede sanger Claus Olsen, der fra starsten med ”One Million Times” og frem gestikulerede, brølte, kastede sig ud over scenekanten, lå på knæ, tryglede og anklagede i melodramatisk og konstant i de 30 minutter gruppen havde, mens de øvrige spillede sen-60’er-inspireret garagerock med farfisa-orgel, syrenedsmeltninger, et stænk western – og det der var værre.

Lars Krogh – sit fjerde år
på Popkomm som leder af Bad Afro.

Ingen slipsefolk
Stemningen i klubben blev tættere og tættere i takt med, at publikum begyndte at dukke op, og som Lars Krogh havde forudsagt inden det hele startede, ville det være ”almindelige” garage-fans, der ville udgøre langt hovedparten af gæsterne denne aften. Ikke de beslipsede pladeselskabs-folk med armene over kors:

– Jeg har sendt massevis af mails ud til branche-folk, men bortset fra enkelte medie-folk – bl.a. fra østrigske SLAMzine, fra de franske arrangører Coup France samt folk fra booking-firmaet Paperclip (veteraner som i sin tid havde alle SupPop-navnene inklusive Nirvana under sine vinger, og som nu bl.a. arbejder med Baby Woodrose og On Trial) – ved jeg ikke om og hvem der dukker op:

Utæmmelige tagneserie-fantasier
Nogle af de gæster, der dukkede op først på aftenen var et par af den amerikanske gruppe Fuzztones medlemmer, som egentlig var Defectors’ gæster, men som allerede hyggede sig mærkbart foran scenen da The Untamed var på.

Æslet(Mark Burro) i fuldt hihaaaaaaa på scenen…

Sangeren og guitaristen Mark Burro (æsel), bassisten Helle Hellcat og den stående trommeslager Jakob The Ghoul (liggnaskeren) brugte da også mest højeste tempo- og psychobilly-mæssige vanvidsgear til deres sange om kannibal-konger, varulve, store fede sorte katte, mumier og andet godt fra grotesk- og horror-tegneseriernes verden.

Og gruppen fik lige præcis det ønske opfyldt, som æslet (Mark) havde udtrykt inden koncerten: – Bare vi får lov til at trykke den af – det er det vi allerhelst vil, fortalte han inden det første job i Tyskland. (Ellers er det kun blevet til jobs i Danmark og Sverige indtil nu – det sidste naturligt fordi gruppens cd’er udkommer på svenske Heptown Records).

The Untamed – et humoristisk, hæsblæsende
bekendskab.

Og det gjorde han, helvedes-katten og liggnaskeren, hvor sidstnævnte i dagens anledning havde fået en maske med tremmer foran tænderne på – så kunne tilskuerne i det mindste slappe af under koncerten. Æslet havde inden koncerten udtrykt ønske om at de 30 minutter ville åbne døren lidt til det tyske marked. Reaktionen i den nu ¾ fyldte sal tydede på, at det lå inden for mulighedernes rækkevidde.

F.eks. var de to repræsentanter fra østrigske SLAMzine meget glade for gruppen. Chefredaktøren Peter Henzl var musikalsk allermest til Ghost Rockets lidt syrede garage-form, men mente humoren og vildskaben hos Untamed var umulig at komme uden om. Og udgiveren Bernhard Sengstschmidt var bare mere til psychobilly, og mente nok at Æslet & co. kunne få ture sammen med østrigske artsfæller: – Måske vores egne The Staggers. De passer godt sammen i Crazy-stil, mente de to.

– I forvejen har jeg altid været interesseret i Skandinavisk musik, og Defectors kender jeg godt til på forhånd, sagde chefredaktør Henzl.- Vi har kendt Lars Krogh gennem mange år, så når han kalder, ved vi, at det er ordentligt. Så vi er kommet for at være nysgerrige, og for at lytte. Og indtil nu har det været positivt.

Bo – en glimrende sanger i front for
en glimrende On Trial-optræden.

Stoner-rock
Den positive stemning havde de to også i udpræget grad efter næste gruppe, On Trial. Og her var de to østrigere helt enige om kvaliteterne ud i psykedelisk stoner-rock: – Glimrede. Noget helt for sig selv, lød dommen

Den 17 år gamle gruppe ér allerede kendt på det tyske garage- og undergrunds-marked – både via koncerter, men også de i alt fem cd’er, hvor ”New Day Rising” har solgt en del af de 10.000 eksemplarer syd for grænsen. Og lige nu står gruppen endda uden pladeselskab efter en tid på SPV, så ekstra tysk interesse, vil ikke skade på den front, når den nye skal udgives.

Fem nye sange blev præsenteret denne aften – halvdelen af koncerten – og bød på flotte tågede forløb, pulserende og opvoksende rock, og en meget intens stemning i den nu fyldte klub.

On Trial på scenen – med klare referencer til
slut-60’erne-start 70’erne.

Udefra virkede gruppen utroligt tæt og sammenspillet. Men bag scenen kunne sangeren Bo dog berette, at det modsatte var tilfældet: De fem havde øvet alt for lidt efter at have været i studiet for at indspille de fem nye numre. – Men det kan også være en kvalitet nogen gange. Så giver det ekstra opmærksomhed – også så vi kan gennemføre den bluesede ballade du omtaler ”Gentle Ghost” (næsten af Nick Cave’sk musikalsk farve, red.), selv om der egentlig var problemer med bassen i det nummer. Vi jammede os nærmest igennem den sang, smilte Bo, stadig glad for orkestrets evne til at samle sig selv op.

Lørdag skal gruppen videre til ”2nd Swamp Room International Festival” i München, men ellers er der pt. ikke yderligere kryds i kalenderen. Men de skal nok komme, lyder det optimistisk fra gruppen – også udlandskoncerterne, hvor der plejer at være 30-40 i Tyskland og benelux-landene årligt.

Mort Harder – die hard-stil, der holder, selv
når mikrofonstativet ikke gør det.

Rock til du bløder. Det er sundt
Da Defectors er ved at skulle på scenen, er Lars Krogh glad for det fremmødet og den næsten fyldte sal – på en aften, hvor der trods kæmpes mod andre Berliner-gigs som norske We, engelske International Noice Conspiracy og ikke mindst en hel aften med det engelske selskab, Rough Trade. Det er Kroghs fjerde år på Popkomm og målet for the Defectors – hans eneste Bad Afro-band denne aften – er klart:

– Bandet bliver distribueret af det tyske selskab Cargo og har et godt navn i undergrunden hernede, men de trænger til en fast aftale med europæiske bookere til at understøtte deres tunge turneer. Derfor har vi gået efter at invitere bookere: Paper Clip (NE), Trinity (DE), Weird World (DE) og Radar (NO), som har haft the Defectors i Norge fire gange. Men kig jer omkring; det her er ikke en atmosfære, som man laver aftaler i, vel? Reaktionen vil komme inden for den næste to uger…

Morten og Kristian – side om side trods
tekniske problemer

Det kan blive en aften, der skaber lidt mere glid i tourplanen for bandet, der er lidt af en overset live-legende i DK. Forsanger Mort Harder glider da også op forbi samtalen, trækker solbrillerne ned og siger, at han er nervøs. Sortsprayet om øjnene og stor som en mølle virker han mest af alt opsat og frygtindgydende. The Defectors er nu kommet for at sprede fest, ikke frygt.

Sættet er tight uptempo og råt som at falde ned af en klippeskrænt på en dag, hvor man har brug for at slå sig. I glimt kan the Defectors tumle ind over klicheen, men så skal man lige huske, at gruppen spillede denne type punkadelisk surf-garage, længe før den blev moderne med lydtyndere navne som f.eks. the Strokes.

Mean’n’dirty som det skal være, topper bandet i uptempo-ompa-punk-nummeret, “Sleepwalking”, der er det nummer, der leger mest med formen, og eksperimenterne klæder bandet på en aften, hvor Martin Budde på det farfisa-orgel desværre kun kan høres i de korte breaks, hvilket dræner musikken for den velkendte surf-varme.

Mort Harder plastrer stedet til med den postmoderne vikings underligt dobbeltsidede omsorg: rock til du bløder, det er sundt. Senere får han selskab af en sine personlige helte, Rudy Potrudi, da the Defectors spiller et covernummer af The Sonics’ “The Witch”.

Jean Luc Jousse – kommende fan og
måske kommende booker?

Et mærkeligt sted undervejs opstår der tekniske problemer. Ikke i selve numrene, men på grund af en ændring i den oprindelige stageplan skal guitaren stemmes i forhold til bassen, hvilket tager en lille, grim luns af det ambitiøse sæt. Næppe noget publikum bemærker. Faktisk ikke dårligt med et åndehul, men bandet lader sig mærke af det i den grad, at Mort Harder allerede er på vej hjem og glemmer teksten i den afsluttende covernummer, Stones’ “Paint it black”.

En opløftende pegefinger
Backstage er stemningen overraskende lav:
– Hvis der har været bookere til stede, som har overvejet om de skulle arbejde med os, så er de i hvert fald ikke i tvivl længere, siger Kristian Westergaard, guitar og Morten Elley, bas, mens de rører uroligt på sig, distraheret af lysten til at tale tingene igennem. Bandet er ret enige om, om, at det er den dårligste koncert, de har spillet med den nuværende konstellation, så det tegner til en nedslående aften for det erfarne orkester.

Indtil man kommer ud i baren, hvor den franske booker, Jean Luc Jousse fra Jostone Traffic overøser bandet med kærlighed. Han har tidligere booket Baby Woodrose, elsker Powersolo og kunne sagtens forestille sig at booke the Defectors:

– Med et band som dem ville jeg typisk starte med at booke dem i de lande, hvor de allerede bliver distribueret og dernæst føre dem til Frankrig og sende et par prøveballoner op, hvor de kunne være opvarmning for et større band. Efter Popkomm skal jeg hjem og sunde mig og når jeg er kommet til hægterne igen, vil jeg begynde at tilrettelægge foråret. Der vil det være ret oplagt, at jeg holder the Defectors i tankerne.

Jousse kigger uforstående på os, da vi nævner bandets utilfredshed.
– Bands som dem har typisk mange mærkelige ideer, om hvad de laver. Det skal man ikke tage så seriøst. Kig på publikum – det er det, der tæller, afslutter han med en syngende accent og en passende pegefinger.

“Psyched Out Danes” m. Ghost Rocket, The Untamed, On Trial og The Defectors, Mudd Club, Fredag 16/9, 22.00 – 01:00, Popkomm 2005, Berlin..

– – –
Artiklerne fra årets Popkomm skrives i samarbejde mellem Gaffa, MyMusic.dk og ROSA. Læs mere om Popkomm hos Gaffa og MyMusic.dk