Gedemarkedet SXSW: en god idé – hvis forbindelsen er etableret på forhånd…

At være på South by South West (SXSW) i Austin, Texas, er ikke just another day at the office, for hverken stjerner eller vandbærere. Her er alle nærmest det sidste, som man kunne se omkring midnat onsdag 18. marts på klubben The Parish, hvor den legendariske sangskriver Tony Joe White (der har leveret hits til bl.a. Elvis, Dusty Springfield, Tina Turner og Hank Williams) selv kom tussende ind med guitar og mundharpe og lod en nærmest ikke eksisterende lydprøve gå direkte over i starten på hans aldeles rå sæt.

Den næsten 66-årige musiker var ikke en, der tog tingene for givet,  men var – præcis som hovedparten af de øvrige omkring 1900 bands og solister på årets udgave af SXSW – tilstede for at give prøver på talentet til tilstedeværende branchefolk og publikummer.
Tændt veteran
Lige hvad Tony Joe White evt. kunne opnå ved at spille SXSW er ikke til at sige, men det var velgørende at opleve en særdeles tændt musiker, der serverede sine rå tekster med den dybe malmrøst, der er et af hans kendetegn, underlagt af hard core blues-to-the-bone fra den gamle Fender guitar. På scenen bare suppleret af en trommeslager og en keyboardspiller, der også stod for bassen fra en synth.

The Parish ligger på 6th Street. En lang gade hvor klubberne ligger klos op af hinanden – og hvor publikum og branchefolk i titusindvis vader op og ned og ind og ud, på jagt efter et af den slags musikalske fix, der kan få dem til at investere i enten albums eller t-shirt eller sågar i en karriere, skulle det være dét de er kommet for.

 

Der er musik overalt i Austin under SXSW
– også på denne hamburgerbar langt ude af
South Congress.

14 danske indslag
På SXSX 2009 var der også meget stor dansk deltagelse. Hele 14 danske bands og solister stod på programmet til årets festival – bl.a. det norsk/dansk/amerikanske sangskriverkollektiv Song Island Revue (SIR), som undertegnede arbejder med.

SIR, der bl.a. tæller Poul Krebs og Troels Skjærbæk, udgav i august 2008 albummet ”Home” i Danmark og Norge og gav efterfølgende i alt 15 koncerter i de to lande. Besøget i Austin faldt sammen med en international aftale om i første omgang digital udgivelse af albummet og – om potentialet er der – også en fysisk distribution i Nordamerika. Udgivelsesaftalerne er lavet med det amerikanske selskab Burnside  Records, der har specialiseret sig i såkaldt Americana (roots musik i alle afskygninger: soul, blues, country, rock og under-genren ”alt. Country” som Song Island Revue rubriceres under).

 

Poster for Song Alliance showcase
på Threadgills.

Op mod 700 tilskuere til tre koncerter
Under opholdet i Austin blev det til i alt tre koncerter, der tilsammen trak mellem 5 – 700 mennesker. Den første var den officielle SXSW showcase på Esthers Follies i 6th Street, hvor man er midt i det evige mylder af utålmodige mennesker på jagt efter ”et eller andet de gider at høre” som også er SXSW. Dag to drejede det sig om en Burnside showcase på Threadgills World Headquarters, og dag tre stod den igen på Threadgills-showcase, denne gang for sammenslutningen Folk Alliance – en amerikansk organisation der vel kan sammenlignes lidt med eks. ROSA og Folkemusikkens Fælles Sekretariat.  Væsentligste forskel er, at Folk Alliance er 100% afhængig af private donationer og de penge organisationen selv kan tjene.

Begge de to sidstnævnte showcases var med fri entre – og da Threadgills ligger et stykke fra SXSWs centrum omkring 6th Street betyder det også, at man her i højere grad spillede for folk, der havde valgt at være netop der, for at lytte til de navne, der her blev præsenteret – frem for oplevelsen af koncerterne (også SIRs) på 6th Street, som publikum i langt højere grad lige snuser til og hurtigt forlader, hvis det ikke lige er dem.

 

Poul Krebs, Claudia Scott og publikum på
Threadgills.

Optræden møntet på samarbejdspartnere
Da SIR på forhånd havde lavet en aftale om udgivelse af albummet, handlede besøget på SXSW ikke så meget om at gøre sig interessant overfor et pladeselskab. Bandet var der først og fremmest for at optræde for de vigtige samarbejdspartnere Burnside og Folk Alliance – og samtidig at skabe opmærksomhed omkring albummet. Til det sidste formål havde SIR hyret Jo Rae Di Menno fra det lokale promotionselskab Hard Pressed Publicity – der på forhånd havde sendt pressemateriale og albums ud til lokale og nationale medier. Hvorvidt den del af arbejdet bærer frugt vil vise sig efterfølgende når Jo Rae Di Menno de kommende uger og måneder fortsætter sit arbejde og får fulgt op på bandets koncerter i Austin.

Selv var hun på forhånd meget positiv overfor Song Island Revue og deres musik – og endnu mere efter at have set dem live. I det mylder SXSW er, er det et minimum af nødvendighed at have nogen på stedet til at sprede det glade budskab, hvor svært det end måtte se ud. Man kan bare selv lige tænke tanken om omkring 1900 mere eller mindre ukendte bands, der alle gerne vil have del i publicity-kagen og som – udover hinanden – også lige skal konkurrere med navne som Metallica, Glasvegas, Decembrists, PJ Harvey, Primal Scream og hvad der ellers er til stede af Major-navne, der også lige bruger SXSW som platform for et eller andet karriereskridt.

SXSW har de seneste år været et naturligt fixpunkt for danske bands og solister med internationale (US) ambitioner – men om det, udover virkelig at være et fantastisk sted at besøge som musikelsker, ikke efterhånden er blevet for stort og uoverskueligt når det drejer sig om at få fokus på nyt talent, er et oplagt spørgsmål.

 

Sætlisten til Song Island Revues
koncert på Esthers Follies.

Alles kamp mod alle
Med næsten 1900 bands der alle kæmper om opmærksomheden fra enten medier eller branchefolk, er det nemt at fornemme hvor svært det rent faktisk er at få hul igennem – og lægger man budgetterne for de 14 tilrejsende danske navnes tur til SXSW sammen, så er det nok umiddelbart svært at få udgifterne til at hænge sammen med udbyttet. Men det er klart en helt og aldeles individuel betragtning, hvor det enkelte act og dennes rådgivere må stille fordele og ulemper op inden planerne lægges for deltagelse i SXSW.

For nogle er gigs på SXSW klart en vigtig forlængelse af deres igangværende arbejde – og en god mulighed for både at mødes med og spille for deres branchekontakter (og måske i mindre grad for medierne). Som totalt ukendt band uden en lokal samarbejdspartner i ryggen eller uden specifikke forhåndsaftaler fra potentielle samarbejdspartnere, vil værdien af en eller flere showcases på SXSW i mine øjne være aldeles tvivlsom. SXSW skal vælges til, fordi det giver mening og har sammenhæng med øvrige karriereskridt – ikke bruges som en løsrevet chance for at få hul igennem i Amerika, for den chance er stort set ikke eksisterende i det bugnende supermarked af musik SXSW har udviklet sig til.

Danmark-Norge-Sverige stod for 50 % af de ikke-amerikanske koncerter
I år var der omkring 50 acts fra Sverige, Norge og Danmark – tilsammen ca. 10% af alle de SXSW-acts der i år var til stede fra lande udenfor Amerika. Det er mange. Alle sammen med ambition om at trænge igennem til det forjættede amerikanske marked – og alt andet lige er det uværgerligt kun få det lykkes for. Og så er en ting jo at få sin musik udgivet i USA og måske også at turnere i Nordamerika – hvilket er lykkedes for adskillige danske, svenske og norske acts de senere år – noget helt andet er om det også på kort eller lang sigt giver økonomisk eller kunstnerisk mening.

Specifikt for Song Island Revue giver det interne internationale samarbejde også gode muligheder for at skrive sange på kryds og tværs af landegrænser og individuelle karrierer – og på samme måde er samarbejdet med f. eks. Folk Alliance og opholdet i Austin i det hele taget en god lejlighed til at møde potentielle co-writere og andre samarbejdspartnere. Networking hedder den slags vel på moderne dansk – og det er en helt anden side af hvad SXSW og lignende internationale sammenrend også kan bruges til.

Poul Krebs – veteran i Austin
Eksempelvis var det Poul Krebs’ femte eller sjette besøg i Austin – hvor han både har indspillet, optrådt og skrevet sammen med en lang række lokale sangskrivere siden første besøg i slutningen af 80erne. SIR har faktisk rødder i de første udgaver af SXSW, hvor Krebs mødte flere af de andre sangskrivere, der er at finde i bandet – og hvor de sidenhen mødtes på bl.a. Samsø (the Song Island) sammen med endnu flere inden- og udenlandske sangskrivere.

Både i Austin, på Samsø og ved andre sessions rundt omkring, er det blevet til en lang række sange som enten er indspillet af sangskriverne selv eller af andre. Men igen – aftalerne skal være på plads på forhånd og er de det og kommer der de rette sange ud af de musikalske møder, så kan en tur til Austin jo hurtigt vise sig at være det hele værd også selvom det internationale gennembrud ikke ligger lige om hjørnet…