uploads_gallery_6_5956_Hannah S2 artikel

Hannah Schneider glæder sig til efterskoletur

På mandag starter Hannah Schneider sin efterskole-turné, og hun glæder sig til at give eleverne en koncertoplevelse – og vise dem alle de sjove instrumenter hun har med.

Hannah Schneider har allerede en smule erfaring med at spille for elever, da hun har spillet på et par højskoler før. Derfor glæder hun sig ekstra til sin turné til de danske efterskoler, blandt andet fordi hendes erfaring er at eleverne tit er meget opmærksomme.

–    Det er helt vildt. Der er sådan en fed stemning, og jeg elsker når eleverne kommer op og spørger ind til min musik efter koncerten. På den måde opdager man, hvad folk lægger mærke til i musikken.

Derudover vil Hannah og bandet også give musikken en visuel dimension, da  alle bandmedlemmer  spiller på en masse instrumenter og maskiner – og på samme tid. Hun håber at det spændende elektroniske isenkram vil vække de unge menneskers opmærksomhed, og er ikke bekymret for, om hun kan fange det unge publikum:

–    Hvis man har en passion, kan folk mærke det, og så tager de det til sig, siger hun

Pop Med Kant
Albummet ”Me Vs. I” har Hannah arbejdet meget ud fra ting, der var lige omkring hende. Blandt andet har hun i et nummer samplet lyden af en dør der lukker, og i et andet bliver der trommet på et køkkenbord. Grundsporene til  albummets sange er indspillet i Hannahs lejlighed, lige på nær trommerne, som Fridolin Nordsø står for.
Man kan høre at den melodiske inspiration kommer fra popmusikken, men produktionerne med de sjove hverdagslyde giver musikken en ganske speciel kant.

Hannah Schneider spiller på de følgende efterskoler:
12. marts     Magleby Efterskole
13. marts     Ranum Efterskole
14. marts     Vrigsted Efterskole
15. marts    Femmøller Efterskole
19. marts    Vejstrup Gymnastik Efterskole
20. marts    Skanderup Efterskole
21. marts    Østhimmerlands Ungdomsskole