Esben Svane og Kjartan Bue, begge fra Danmark, i en intens duet. Fra Nordklang Sessions. Foto: Henrik Friis.

Hekse og festivalsucces i middelalderbyen St. Gallen

Alperne, en flot by og futuristiske venues, der er som taget ud af Star Trek-film, er blot underpunkter i denne fortælling. I Nordklang Festival har Schweiz fundet en formel til at tiltrække udsolgte huse selv ved koncerter, hvor tilskuerne ikke forstår et ord af teksterne.

Som førstegangsbesøgende i Schweiz og i St. Gallen – og kørende dertil i bil – kan man ikke undgå at lægge mærke til sceneriet: Alperne i horisonten tager pusten fra mig, mens jeg kører det sidste stykke motorvej. Jeg tænker uvilkårligt: ”Hvor her er smukt”.

Midtbyen i St. Gallen er nærmest tømt for biler – og så er den meget ren. Faktisk så meget at jeg bliver lidt misundelig. Her kunne Danmark tage ved lære (Jeg får senere at vide, at henkastning af affald på gaden straffes med bøde, så der er en grund til det). Indtjekningen på hotellet giver første møde med folk fra St. Gallen. En meget venlig og informativ receptionist sørger for, at jeg og mine to rejsekammerater kommer godt på plads.

Nordklangs leder, Felix van den Berg, i færd med at præsentere Nordklang Sessions i futuristiske Pfalzkeller. Foto: Henrik Friis.Fredag aften – og interview med Nordklangs leder, Felix van den Berg
Den 8. Nordklang Festival starter fredag 14. februar og slutter søndag 16. februar. Med langt størstedelen af programmet om lørdagen. Det vil sige, at fredag er der mulighed for at se stumfilmen ”Häxen” fra 1922, instrueret af Benjamin Christensen og med bl.a. Clara Pontoppidan på rollelisten. Det sker i den såkaldte Lokremise, som fungerer som et kulturcentrum, med både teater, dans, kunst, restaurant og en biograf. Häxen vises naturligvis i biografen, som hedder Kinok.

Da filmen udkom i 1922, blev den fulgt af en masse kontroverser. Den handler kort fortalt om hekseudryddelser gennem tiden og er samtidig et studie i, hvad overtro og misforståelser omkring mentale sygdomme kan føre til af hysteri.

Filmen fik anerkendelse i Danmark og Sverige, men blev forbudt i USA og voldsomt censureret i andre lande. Det skete fordi filmen indeholder både torturscener, nøgenhed og med garanti også, hvad der ville blive kaldt seksuelle perversioner dengang.

Nordklang har en helt speciel visning linet op, idet de har hyret den dansk/færøske avantgardekunstner udi elektronisk musik, Goodiepal, og schweiziske Bit-Tuner til at lave et soundtrack til filmen live i biografsalen. Soundtracket underbygger billederne og stemningen på en måde, som gør indtrykkene stærkere. Dette sker, bl.a. fordi Goodiepal går rundt i salen, og på den måde nærmest frembringer surroundlyd. Det giver et lag af surrealisme, når nu der er tale om en stumfilm fra 1920’erne.

Da jeg møder Nordklang Festivals leder, Felix van den Berg, til en snak om festivalen, fortæller han, at efterspørgslen på filmen har været så stor, at de – efter aftale med musikerne – har besluttet at vise filmen to gange, så alle der gerne vil se den, får mulighed for det. På den måde er Nordklang Festival ganske fleksibel.

Hvordan har Nordklang udviklet sig fra begyndelsen i 2007 og frem til 2014-udgaven?
– Udviklingen har været fantastisk. Vi startede i fire små pubber i 2007 og havde et publikum på ca. 700. Jeg husker, at vi havde solgt 42 billetter i forsalg inden den store festivaldag, og jeg havde en søvnløs nat, men da vi åbnede billetsalgsstedet lørdag aften, kunne vi melde udsolgt efter 30 minutter. Jeg meldte ud til spillestederne, at de ikke måtte sælge flere billetter, og de blev vrede på mig, fordi der kun var tre-fire mennesker på spillestedet. Et kvarter senere ringede de igen og sagde “det var godt, at du stoppede billetsalget, for her er stuvende fuldt” og historien gentager sig hvert år, fortæller en stolt Felix van den Berg, når han sammenligner starten med de efterfølgende års festivaler.

– Jeg siger hvert år, at der minimum kommer én på festivalen, og det er mig, men vi taler hverken internt eller eksternt om udsolgt eller ej. De første syv år har der dog været udsolgt, men vi får se, siger en beskeden Felix van den Berg.

Hvad vil Nordklang lægge vægt på de kommende år?
– Idéen med Nordklang er at lave en kulturel udveksling, ikke blot fra Norden og herned, men også den anden vej, og jeg er sikker på, at det kan fungere. Vi har lært vort publikum, at det er en god oplevelse at gå til en festival, hvor man ikke kender en eneste af de optrædende på forhånd. Vi arbejder meget med at fortælle nordiske acts, hvad vi laver, hvordan vi laver det og om festivalen som helhed. Vi betaler ingen for at optræde, men til gengæld betaler vi deres rejse til og indkvartering i St. Gallen.

Foto: Lars PetersenMusikerne er vores gæster – og skal føle sig som gæster
– Alle musikerne er vore gæster, og der er flere og flere bands, som kontakter os for at få lov at spille på festivalen. Et godt eksempel er danske Mother Lewinsky, som ville genopføre deres koncert fra SPOT Festival 2013. På SPOT foregik det med et klassisk ensemble, men vi (Nordklang, red.) har ikke økonomi til, at de kan tage orkester med fra Danmark. Mother Lewinsky gik så selv på jagt efter et schweizisk ensemble, så omkostningerne kunne holdes nede og koncerten kunne afvikles.

Hvorfor er nordisk musik så populært?
– Jeg synes, der er så mange gode historier bag hele den nordiske musikscene, f.eks. den støtte musikere får af ROSA og andre. Der er hjælp at hente for musikere på vej frem, hvilket giver dem mulighed for at overleve imens de kæmper for gennembruddet.

I løbet af min snak med Felix van den Berg skinner det tydeligt igennem, at Nordklang Festival er hans hjertebarn. Han fortæller dog også, at han er ved at køre afløsere i stilling, og at Nordklang Festivals vigtigste funktion er den kulturelle udveksling: – Det er tiltag som Nordklang Sessions, hvor vi sætter sangskrivere fra de nordiske lande – og i år også musikere fra Schweiz – sammen, som er det virkeligt interessante.

Forsmag på Nordklang Sessions
Efter filmforestillingen er der koncert med de solister, som medvirker i Nordklang Sessions. Nordklang Sessions er en sangskriver camp, som har stået på i ugen op til festivalen, og kulminationen på campen sker lørdag aften, hvor sange, som er skrevet på campen, vil blive fremført. Fredag aften kan hver optrædende dog spille én sang fra eget repertoire, og det viser sig hurtigt, at det er talentfulde folk, der medvirker.

Som forsmag fungerer denne koncert rigtig godt. Jeg går derfra med lyst til at høre mere, og så er det svært at forlange mere.

Foto: Henrik FriisDen store koncertaften
Lørdag eftermiddag går med at interviewe deltagere på Nordklang Sessions. Den artikel kommer på et senere tidspunkt på SPOT-sitet. Der er dog også tid til at nyde en fabelagtig eftermiddag på Gallusplatz i St. Gallen. 10-12 graders varme og solskin bliver vi forkælet med.

Det bliver aften, og jeg indfinder mig i Hofkeller – ét af de i alt otte spillesteder, som huser Nordklang anno 2014. I Hofkeller er første navn på scenen aalborgensiske Nordpå, som til daglig lystrer navnet Mikkel Munk Iversen. Nordpå er klassisk singersongwriter. En mand og hans guitar (og til dels mundharmonika) – og til trods for at han synger på dansk, så har han godt fat i et koncentreret publikum.

Netop forbindelsen mellem hans danske sprog og publikum, der lytter uden at forstå så meget som en stavelse, undrer han sig over i løbet af koncerten. Bl.a. med en kommentar om at han i sangen “Aalborg” bruger ordet havneluder, og der er ingen reaktion fra publikum på det overhovedet. Det er han tydeligvis ikke vant til…

Foto: Henrik FriisNordklang Sessions – de nye sange
Herefter går turen videre til Pfalzkeller, som både ude- og indefra ligner noget, der er taget fra den ikoniske tv-serie Star Trek. I det hele taget bruges middelalderbyens kældre rigtig godt som venues. Både Pfalzkeller og Hofkeller, som husede koncerten med Nordpå, er intet mindre end imponerende, når man er i rummene. Måske har man under bygningen af lokalerne taget højde for akustikken. Jeg er i hvert fald imponeret over den gode lyd under koncerterne, og har man god lyd, så er én af udfordringerne ved live musik løst.

På Nordklang Sessions har de i alt 11 medvirkende spillet og skrevet sange sammen på kryds og tværs i ugens løb, og det er disse konstellationer og nye kompositioner, som nu kan opleves fra scenen. Jeg er typen, som elsker den her slags eksperimenter, og denne gang er ingen undtagelse. Der er nogle virkelig gode ting imellem, og især Myrra Rós fra Island og danske Kjartan Bue imponerer.

Live Foyn Friis – en dansk nordmand
Jeg har én koncert tilbage på mit lørdags-program og turen går tilbage til Hofkeller, hvor norske Live Foyn Friis allerede er gået på scenen, da jeg ankommer.

Ret hurtigt går det op for mig, at sangene er fine, og at trommeslageren er et godt stykke over middel. Han spiller super tight, og det ser legende let ud. Det virker, som om sangene er startet som singersongwriter, og senere i processen er blevet tilsat band. Altså at Live Foyn Friis er startet med guitaren eller på et klaver, og har skrevet sangene, hvorefter bandet er kommet på i forbindelse med koncerter.

Norske Live Foyn Friis gav koncert i Hofkeller under Nordklang Festival. Foto: Lars Petersen.Live Foyn Friis har godt fat i forreste del af salen, hvor tilhørerne lytter opmærksomt og suger musikken til sig, hvorimod det kniber lidt med at få det bagerste af salen med. Live Foyn Friis kommer med sjove og interessante historier mellem sangene. Bl.a. en om at det er hendes anden koncert i Schweiz. Første gang var hun bare 16 år og skulle synge til en jazz festival, og nu er hun altså tilbage i alpelandet. Det virker dog ikke som om bagenden af Hofkeller bider på. De forreste rækker er generelt begejstret, og vi får sågar serveret et ekstranummer.

Efter koncerten møder jeg parret Sandra og Kasper. De bor i St. Gallen, og er vilde med nordisk musik. Dermed er Nordklang den perfekte festival for dem. – De nordiske lande laver rigtig god musik, som åbner øjne og i særdeleshed ørerne, og hvert år er der overraskelser at hente på Nordklang. Nordisk musik rører os mere end musik fra mange andre lande, og derfor er den interessant, siger en begejstret Sandra.

Kasper fortsætter: – Vi har, udover Live Foyn Friis, oplevet Mother Lewinsky og Dad Rocks! i aften, og det har været gode oplevelser alle tre. Mother Lewinsky-koncerten fremkaldte gåsehud, fortæller Kasper, og snakken slår over i de nordiske navne, som parret hører, udover dem der spiller på Nordklang. Listen indeholder bl.a. de to store islandske navne Björk og Sigur Rós, og det er nemt at konkludere, at Nordklang Festival i Kasper og Sandra har fundet et par trofaste fans.

Jeg konkluderer, at det er svært at finde den typiske koncertgænger i St. Gallen, da de alle har vidt forskellige motiver til at have indløst billet til Nordklang Festival, og det er fedt. Musik og musikere har det med at blive proppet i kasser som typer, men når nu publikummet ikke så nemt bliver det, så burde det jo være nærliggende at overføre til musikerne.

Danske Penny Police i gang med en af sine sange i St. Laurenzenkirche i St. Gallen. Foto: Lars Petersen.Søndag – Gudstjeneste og kirkekoncert
Det er søndag formiddag og hovedet indstiller sig efterhånden på hjemrejsen. Der er dog lige et højdepunkt tilbage: Penny Police giver nemlig koncert i St. Laurenzenkirche. I løbet af Gudstjenesten får jeg mulighed for at sige mit Fadervor på schweizertysk for første gang, samt at synge “Kumbaya” i en kirke. Det havde jeg ikke set komme…

Efter Gudstjenesten fortsætter Penny Police med sine sange i små 20 minutters minikoncert. Det passer rigtig fint til klangen i det store rum, som med sin anseelige højde til loftet giver dem et ekstra pift. Penny Police spiller de fleste sange på sin trofaste autoharpe og harpelyden giver mig associationer til paradisets have, hvilket også skyldes venuet. Kirke, harpeklang, Paradis. En af de lettere associationsquizzer.

Da koncerten er slut, fanger jeg Penny Police, som lyder det borgerlige navn Marie Fjeldsted, og spørger til koncerten: – Jeg synes det gik fint, og det er jo en imponerende kirke. Jeg har lavet kirkekoncerter før, og synes min musik virker godt til kirker, siger hun og fortæller desuden om at hun og hendes guitarist, Kasper Rasmussen, er på turné i øjeblikket.

At de er på turné ses i deres samspil. Det er tydeligt, at de har spillet sammen før. Ikke at det er kedeligt, men mere at de virker trygge ved hinanden, og at de overfører denne tryghed til mig. De skal videre til London efter kirkekoncerten. Der er dermed ikke megen tid til at se på byen. Det må blive næste gang.

Nordklang Festival 2014 er overstået for mit vedkommende, og jeg står tilbage med en masse gode minder om en skøn by og god musik.

St. Laurenzenkirche i St. Gallen er et imponerende syn. Både ind- og udvendig. Her gav Penny Police koncert søndag formiddag. Foto: Lars Petersen.PS: Er du i St. Gallen, må du ikke snyde dig selv for et besøg på “Stiftsbibliothek St. Gallen”. Det er som at træde ind i en Harry Potter-film. Du skal selvfølgelig tage sutsko på uden på dine sko for ikke at slide gulvet. Der må ikke tages billeder, da blitz kan være skadeligt for de århundreder gamle bøger, pergamenter og papyrus. Men: det er meget fascinerende at se en velbevaret bog fra 600-tallet med kommentarer fra skriverne i margenen. Blandt masser af  andre gamle skrifter…

I det hele taget er midtbyen i St. Gallen som at træde tilbage i tiden. Tilbage til en tid med bindingsværk, munkekældre og imponerende kirker og sammen med Nordklangs musikalske oplevelser har byen sat et indtryk i mig, som jeg vil tænke tilbage på med glæde. Faktisk ønsker jeg mig tilbage til byen i nær fremtid. Jeg er slet ikke færdig med St. Gallen endnu.

Nedenfor kan du se flere billeder, som er taget i løbet af Nordklang Festival 2014.

Arne Hovda fra Norge foldede hele sit elegante showmanship ud i sidste nummer inden pausen under Nordklang Sessions. Foto: Henrik Friis.

Her ses Dominic Oppliger fra Schweiz under Nordklang Sessions. Foto: Henrik Friis.

Schweiziske Gabriela Krapf under Nordklang Sessions. Foto: Henrik Friis.

Danske Nanna Schelde på scenen under Nordklang Sessions. Foto: Henrik Friis.