uploads_gallery_3_6223_full-henrik-friis

HENRIK FRIIS

Informationsmedarbejder

henrik@rosa.org

Henrik er født i 1957 og blev for alvor tændt på musikken i skoleårene på Sankt Annæ Gymnasium (sangskolen/Københavns Drenge- og Mandskor) i København.

Uddannet journalist i 1982. Året efter ansat ved Århus Stiftstidende og fra 1984-2000 musikjournalist/anmelder ved avisen – dog med indbyggede ”kunstpauser” på bl.a. avisens erhvervs- og udlandsredaktioner.

I 2000 presseansvarlig for Muskelsvindfondens Åh Abe-koncerter og Grøn Koncert-turné. Har lavet undervisningsmateriale for Mellemfolkeligt Samvirke/Levende Musik i Skolen/World.dk om somalisk musik og somaliske samfundsforhold (2001), og har foretaget musikalske studie/reportagerejser i bl.a. England samt diverse afrikanske og asiatiske lande. Desuden redaktionsansvarlig for programmet til Aarhus International Jazz Festival i årene 2002-05 – inkl. livedækningen af festivalen på www.jazzfest.dk . Skribent til Verdensrock-leksikonet (2004) og det svenske Bonniers Rock Leksikon (2005). Var ved SPOT Festivalen i 2007 initiativtager til og co-afvikler af det første kursus for nordiske musikjournalister på Nordisk Journalistcenter. Kurset blev gentaget i 2008. Har siden 2004 været anmelder for musikmagasinet Gaffa.

Henrik blev ansat hos ROSA i 2001 og arbejder info- og pressemæssigt for for ROSA, SPOT Festivalen samt MXD – Music Export Denmark.