_uploads_gallery_2_2354_full

Hænderne op for Ida Corr!

Når Ida Corr går på scenen fredag aften på årets SPOT Festival er en ny single fra hendes hånd blevet sendt på gaden få timer forinden. Singlen er et remix af nummeret  fra Corrs album ”Robosoul” fra sidste år, og bag remixet står ingen anden end hollandske Fedde Le Grand.

Hans dansegulvsbasker, ”Put Your Hands Up For Detroit”, er blevet skamspillet på diskoteker verden over, og han har derudover haft kæmpesucces på alverdens salgslister og dancecharts med sine remixes for alle fra Camille Jones til Robbie Williams.

Remixet af ”Let Me Think About It” er allerede på gaden i Holland, og udsendes om kort tid også i England på legendariske Ministry Of Sounds  pladeselskab. Både Corr og Camille Jones er blevet inviteret til at medvirke på Fedde Le Grands næste album i forlængelse af samarbejdet.