Elever Horne Efterskole 27/2 2012

”Hvis sangen er go’, spiller vi den to gange!” (del 1)

27. februar tog vi med Wafande og Fresh-I til Horne Efterskole i Hirtshals hvor den fjerde koncert på deres efterskole tur skulle afholdes. Det blev til en kort reportage om efterskoleelevernes forventninger inden og reaktioner efter koncerten.
Imens der blev opsat lyd, lys og røg på scenen var vi rundt på gangene på Horne Efterskole for at finde nogle elever. Vi ville gerne høre lidt om deres forventninger til Wafande, og måle stemningen inden koncerten.

De var lige var blevet færdig med lektierne og havde lidt tid til at slappe af inden koncerten. Mange sad rundt omkring i sofaer og klasseværelser og ville heldigvis gerne snakke lidt med os.

 

Elever Horne Efterskole 27/2 2012– Kender I Wafandes musik i forvejen?

Ja, jeg har hørt det rigtig meget, så jeg glæder mig helt vildt (Nadja)

Vi har hørt et par sange (George og Raul)

– Hvad er jeres forventninger til koncerten?

Vi forventer at han er god live og at han kan få folk med.

– Hvad synes I om efterskolekoncerter?

Det er fedt at feste med en masse folk man kender. Så er det jo også sejt, at han synger til os og for os – så føler man sig lidt speciel.

Elever Horne Efterskole 27/2 2012

– Kender I Wafandes musik i forvejen?

Ja, det gør vi.

– Hvad er Jeres forventninger til koncerten?

Vi tror han giver en fed koncert. Det er jo super eksklusivt og intimt, fordi han kun spiller for os.

– Hvad synes I om efterskolekoncerter?

Det er fedt at være til en koncert hvor alle kender alle. Der er en rigtig god stemning på en helt anden måde end til andre koncerter.

Elever Horne Efterskole 27/2 2012– Kender I Wafandes musik i forvejen?

En lille smule – vi har hørt et par sange.

– Hvad er jeres forventninger til koncerten?

Vi så ham optræde til DMA sammen med Kidd, så vi regner da med han kan få en stemning op.

– Hvad synes I om efterskolekoncerter?

Vi har tidligere haft koncerter her på efterskolen og det er super godt.Elever Horne Efterskole 27/2 2012

Folk er ligeglade med genre, vi går bare op i stemningen og den der efterskole-spirit. Hvis kunstneren ikke kan få en stemning op, så kan vi – men det kan Wafande sikkert godt.

Og det kunne han! Læs om elevernes reaktioner efter koncerten her.