Hvorfor underkaste sig, når man kan gå selv?

(Artikel fra Geiger 2, april 2001)

– Prøv at mærke. Virker papiret ikke lidt tyndt?

– Og se her: den sorte farve på tekstsiderne er heller ikke helt den samme som den sorte nuance på billederne. Hvorfor pokker er det ikke blevet afstemt?.

Tina Dickow kunne ikke lade være med at bryde ud i små-ærgrelser, da hun mandag 2. april – præcis en uge inden den officielle udgivelsesdato – havde modtaget den allerførste sending af sin debut-plade og dernæst havde trukket et fabriksfrisk eksemplar af “Fuel” op af papkassen.

Cd-booklet’ens kvalitet var det første den 23-årige Århus-sanger kastede sit blik på, og for udenforstående kunne hendes umiddelbare reaktion på papirkvalitet og sorte farvenuancer virke noget overfølsom og pedantisk. Men nu var sensitiviteten måske også ekstra udtalt denne mandag morgen, hvor et par aviser tyvstartede med anmeldelser af ”Fuel”, og – midt i rosen til Tina Dickows musik – brugte ord som “low-budget” og talte om en produktion, der havde fortjent “en bedre skæbne”.

500.000 MELODISTUMPERi
–  Jeg har egentlig ikke mange færdige numre – til gengæld har jeg vel 500.000 melodistumper liggende, som jeg har optaget gennem tiden. Numrene får først start og slutning på, når jeg skal have hele sange ud af det.

For det er netop dén slags discount-mærkater, som Tina Dickow absolut IKKE vil have klistret på sin debut-udgivelse. Slet ikke når hun nu har valgt de store mastodonter fra og i stedet vil selv, både når det gælder produktion og det nystartede pladeselskab Finest Gramophone. Og så mener hun i øvrigt, at discount-bedømmelsen er helt forkert i det hele taget. Lyden er med vilje meget skramlet, live-agtig og optaget med gammelt analogt udstyr for at give mere personlighed og kant som modsvar til tidens tæt-fyldige, kønsløse og sterile sound.

– Faktisk tror jeg ikke, at anmelderne ville have gået op i det, hvis cd’en var udkommet på et af de store selskaber. Så havde man nok snarere tænkt, at netop dén produktionsform var valgt helt bevidst fra selskabets side i stedet for at tale om discount. Men det er åbenbart en af de ting, der følger med, når man ikke går den etablerede vej, mener Tina Dickow, som herefter – klog af skade – vidste, at netop dén billig-fordom skulle manes i jorden i de kommende interviews op til udgivelsesdagen.

Udskydelse på udskydelse

Dickow: Modløs over
indstillingen hos
pladebranchen.

Indtil for et halvt år siden tydede alt ellers på, at Tina Dickow ville få en ganske normal pladekontrakt. Siden sejren i den traditionsrige århusianske musikkonkurrence “Vi har Scenen – Har I musikken?” i sommeren 1998 og hitsinglen “Your Waste Of Time” samme efterår er den lyshårede konservatorie-studerende sanger blevet sat i forbindelse med flere pladeselskaber. Den stærke stemme og de kompetente kompositioner i singer/songwriterstilen gav genlyd fra start og lignede en lækkerbisken for det fleste pladeselskaber.

Men hver gang strandede det.

Hun vil ikke kalde selskaberne ved navn. Men hos ét af dem var hun bange for at blive sat i popbås. Hos et andet var faren for producer-omklamring for stor efter Dickows smagsløg. Og to andre viste stor og tilsyneladende seriøs interesse gennem lang tid, men endte begge med at bede Dickow om udskydelse: Det ene selskab fordi en gruppe “eksploderede”, så alle kræfter blev beslaglagt for at kunne følge succesen op – det andet på grund af omstrukturering og for mange danske grupper på udgivelsesplanen.

“I dag er jeg overbevist om, at selskaberne er virkelig gode til at holde folk hen. Flere af dem brugte enorm lang tid på at holde os hen inden de endelig bad om udsættelse,” siger Tina Dickow, der i ét tilfælde troede sig så tæt på en aftale, at hun og gruppen havde booket studie, da det blev til endnu en udsættelse.

Lav lige et par radio-hits

Og så har vi slet ikke nævnt de mange selskaber, hvor beskeden lød “vi er meget interesseret i det I laver, men vend lige tilbage, når I har skrevet to-tre radiohits”.

– Jeg bliver så modløs som sangskriver over den indstillíng hos pladebranchen, siger Tina Dickow, der ikke bruger hittet, men tværtimod en selverklæret meditativ arbejdsform som indgang til musikken.

GRUPPER DER GÅR SELV
–  Andre eksempler på den seneste tids cd’er udsendt på eget selskab:Swan Lee: ”Enter” (GoGo Records).
Nikolaj Nørlund: “The Trouble With Rhonda Harris” (Auditorium).
diefenbach: “diefenbach” (Display Records).
Twoface: “This Way” (Music United).
Ivan Pedersen:”Monogram” (Silly Songs).
Annette Bjergfeldt: “All that we are” (Moose Records – udk. august).

– I det hele taget er det utroligt, hvad man hører. Jeg har siddet til møder med A&R-folk som – bevidst eller ubevidst – har bagtalt deres egne etablerede navne over for mig og har kaldt vedkommendes næste udspil umulige at arbejde med. Fordi det ikke indeholdt hits, fortæller Tina Dickow, der en overgang havde det svært nok med – ja, faktisk var flov over – sin hitsingle fra 1998 “Your Waste Of Time”, fordi den kun viste én side af hende og bandets musik.

– Sidste efterår gik det så op for mig, at der var en anden måde at gøre det på. Jeg og bandet gad ikke flere udskydelser og trængte til at komme videre. Gennem flere år havde mange sagt “gør det dog selv” til mig, og lige så stille fik jeg øjnene op for, at det måske alligevel kunne lade sig gøre og at det slet ikke var så uoverskueligt – ja, pludselig virkede det faktisk som det mest oplagte.

Tina Dickow i gang med
PR-arbejdet på ROSA.

– Efter et møde med Told & Skat omkring det at springe ud som selvstændig, blev jeg momsregistreret og gik i gang. Og det er såmænd ikke så svært, hvis man bare interesserer sig en lille smule for tal, siger Tina Dickow.

På den måde blev Tina Dickow medlem af den stadig voksende skare, som i dag vender de etablerede danske selskaber og deres monotome hit-strategi ryggen, og i stedet forsøger med egne selskaber – eller prøver lykken hos udenlandske. Frem for at gå på musikalsk kompromis.

Det valg hun har foretaget medfører selvfølgelig massevis af ekstra opgaver.

Bl.a:
* Booking af studie til indspilning og mixning.
* Overspilning til master-cd (det har Tina Dickow fået foretaget hos en tekniker i Stockholm med speciale i det analoge, for ikke at få mast lyden sammen i hippe 80’er-maskiner).

* Produktion af cover/booklet (inkl. fotograf, scanning og andet grafisk arbejde m.m.).
* Trykning af cd.
* Fremstilling af plakater.
* Pressekontakt (hendes manager tager sig af radio/tv, mens Tina Dickow selv har skullet bane sig vej til magasiner og aviser).
* Og så en hel del regnskabsvæsen.

– Det er da en stor ekstra-opgave. Specielt er journalisterne i dagspressen overraskende svære at komme i kontakt med – den erfaring har jeg da gjort mig. Men så kommer det forhåbentlig senere, når de har hørt pladen. Til den tid har de måske endda fået interesse for at tale om min person og mine holdninger – og ikke kun den proces det har været at lave selve pladen. For den slags virker ofte noget én-dimensionelt på mig.

En personlig udfordring

Tina Dickow er helt klar over faren for at komme til at fremstå som ”krukket” ved at vrage de multinationale selskaber, og det er hun meget bevidst om at tackle.

SHERIFF
–  Tre af musikerne fra Fester Kester-dagene er med Tina i hendes nuværende seks m/k store band Sheriff. De bor sammen i musikerkollektivet B1999 og er pt. ved at opbygge et studie, som bl.a. skal bruges ved fremtidige indspilninger på Finest Gramophone.

– Men når jeg ser på det arbejde, de etablerede pladeselskaber yder for andre danske navne, jeg selv kender til, er det svært at se, hvad det er de gør, som jeg ikke magter lige så godt selv. Man kan selvfølgelig sige, at jeg nu bruger en masse tid på noget, der ikke har så meget med selve musikken at gøre. Men jeg har altså ikke behov for at være sangskriver 24 timer i døgnet.

– Samtidig ér jeg kontrolfreak og perfektionist – og har svært ved at give tingene fra mig. Jo, jeg har skam fået nok at lave. Men de erfaringer jeg gør mig her, regner jeg da også med at kunne drage nytte af i fremtiden, siger Tina Dickow, der støttes af ROSA i sin enegang og har fået fri kontorbase hos organisationen, så stedets faciliteter kan benyttes i forbindelse med udgivelsen, promotionarbejdet m.v.

FUEL I TAL
–  “Fuel”s økonomi i korte træk:
Studieudgifter (indspilming/mix) 160.000 kr.
Cd-master – Stockholm 10.000 kr.
Cover (foto, scanning mv.) 20.000 kr.
Plakater, flyers, studiemusikere 30.000 kr.
I ALT 220.000 KR. (excl. moms).

Dertil kommer cd-trykning a ca. 8 kr. pr. stk.

Budgettet for cd’en er på 180.000 (excl. moms) og er pt. overskredet med 30-40.000. kr.

Selv har Tina Dickow smidt 50.000 sparekroner i projektet, hun har fået støtte på 40.000 kr. og har lånt 125.000 kr. i banken. Sheriffs guitarist Dennis Ahlgren har bidraget med 10.000 kr.

Frem for alt giver gør-det-selv-ideen indsigt i musik-økonomi: Hvert et nyt bånd der pakkes ud i studiet koster 1000 kr. – og dem går der mange af. Scanning af fotos til omslag og plakat koster 500-1000 kr. pr. stk. – også dem bliver det til en stor portion af for at få de helt rigtige farver frem. Der ryger 100 kr. hver gang en flaske vin åbnes i studiet. Osv. osv. Alt sammen penge som Tina Dickow skal ned at låne i banken.

Taxameteret tikker hurtigt

– Taxameteret tikker hurtigt og uafbrudt – fra min konto – og dét kræver noget tilvænning. Budgettet på de 180.000 kr. er overskredet godt og grundigt. Men til gengæld får jeg så også alle indtægterne ind pr. solgt cd – ca. 45 kr. set i forhold til de 5 kr. jeg måske kunne få via et selskab. Sælger pladen rimeligt, skal investeringen nok komme igen, siger Dickow, der vil lade en del af pengene fra et eventuelt overskud gå over i det studie hun og gruppen pt. er ved at bygge op.

Finest Gramophone er nemlig ikke kun for Dickow selv og hendes band. Uden at have gjort sig konkrete tanker om fremtiden endnu, håber hun selskabet kan blive et attraktivt alternativ til de store, og kan tiltrække musikere, der har andet og mere end radiohits som interesse.

– Om jeg synes alle andre skulle gøre som mig? Det ved jeg ikke. Hvis man får en god kontrakt med et stort pladeselskab og ikke tvinges til at begrænse sig selv eller gå på kunstnerisk kompromis, er det da fint. Men jeg tror, at der er mange, der har samme indstilling som mig. Og jeg er glad for min beslutning – jeg trives godt med den slags udfordringer, og tager det som en ekstra uddannelse inden for musik-verdenen.

TINAS MUSIK
–  Tina Dickow startede allerede som 10-årig med at klimpre på og meditere ved klaveret – og skrive små melodier. Som 15-årig kom hun på musikefterskole ved Tølløse på Sjælland, men kastede sig over bøgerne i gymnasiet og troede hun skulle have boglig videregående uddannelse – studentereksamenen var sproglig samfundsfaglig og ikke musiksproglig. Tina Dickow startede da også på religionsvidenskab på Aarhus Universitet, men skrev noder i stedet for noter under forelæsningerne og erkendte dér, at musikken var vejen, hvis hun selv ville forme sit liv. Spillede i 1994-95 kopimusik med gruppen Fester Kester, men serverede i starten af 1998 for første gang en selvlavet komposition, ”Different” for de gamle musikerne (den er med på ”Fuel”). Glæden i gruppen over original-materiale kaldte på mere, og få måneder efter vandt Tina Dickow og hendes band talentkonkurrencen “Vi har scenen – har I musikken?”. Samme år startede hun på Det Jyske Musikkonservatoriums rytmiske linie.