Ida Gard havde bevæbnet sig med guitaren og viste efterskoleeleverne, hvordan man serverer sange med intensitet og nærvær. Foto: Lars Petersen

Ida Gard erobrede efterskolerne med personlighed og kærlig opdragelse

Intensiteten og koncentrationen er næsten helt fysisk til stede i det mørke rum. Nogle holder i hånd, og hist og her lænes et hoved op ad naboens skulder. Men uden undtagelse er alles øjne rettet mod scenen, hvor Ida Gard, alene med en guitar, tryllebinder publikum med sin musik.

Ovenstående fandt sted på Femmøller Efterskole, da Ida Gard var i gang med sin tredje koncert på den turné, der i alt bragte hende rundt på ni af Danmarks efterskoler. Men det var bestemt ikke et enkeltstående tilfælde. Overalt, hvor hun kom frem, formåede den tidligere vinder af P3’s Karrierekanonen utvetydigt at fange og fastholde koncentrationen hos efterskoleeleverne. Intimiteten, den intense musik og sangenes personlige tekster – krydret med finurlige anekdoter og en tiltalende portion selvironi mellem numrene – var tydeligvis noget, som tiltalte det unge publikum, der hujende og klappende viste deres entusiasme og medleven.

Bandet fik lov at blive hjemme
Med udgivelsen af sit andet album, ”Doors”, i september 2013 høstede Ida Gard både masser af airplay, gode anmeldelser, en dobbelt-nominering til Gaffa-Prisen som hhv. ”Årets kvindelige kunstner” og ”Årets popudgivelse” samt en masse jobs rundt om i landet. Så det var bestemt ikke en uerfaren kvinde, der gav sig i kast med det tætbookede E-tur-program.

Men sommerfuglene i maven meldte alligevel sin ankomst – ikke mindst fordi Ida i denne omgang havde valgt at lade resten af bandet blive hjemme og i stedet præsentere sin musik for efterskoleeleverne uden andet fyld end sin stemme og en guitar. Dét gav musikken en meget intim dimension, som kan stille krav til publikum.

Ida satte selv ord på det efter turneen: – Rigtig fedt at få lov at komme ud og møde nogle unge publikummer, som var meget tydelige og ærlige i deres respons. Det var også rart at få lov til at komme med noget musik, som krævede, at de lyttede og var stille. Det var svært for nogen, men langt de fleste steder lykkedes det ret godt, og min fornemmelse var, at vi alle havde en god oplevelse. Jeg havde været lidt nervøs for, om sang og guitar alene kunne holde dem fanget i 40 minutter. Men det gik over al forventning.

Kærlig opdragelse
Det virkede dog også til, at Ida Gard på forhånd havde indstillet sig på at udnytte chancen for kærligt, men bestemt, at lære eleverne lidt om gode koncertmanerer og –vaner. Når eleverne for eksempel begav sig ud i at klappe med uden helt at kunne holde takten, lød det med et smil, men også et tydeligt strejf af alvor, fra scenen efter nummeret: – Dejligt I klappede, men også fedt at I stoppede. Og var der en sjælden gang lidt uro mellem numrene, lykkedes det på en måde, der virkede helt naturlig, igen at samle elevernes fokus ved hjælp af tavshed og stilstand på scenen. Når elevernes koncentration var skærpet på ny, kunne koncerten fortsætte på allerbedste vis.

Nysgerrige og engagerede elever
At solokoncerterne var en succes, var Ida bestemt ikke alene om at synes. Eleverne flokkedes om hende efter hver koncert for både at få autografer, købe albums og smykker med indgraverede sangcitater – eller for at høre hendes tanker om alt fra selve koncerten til, hvordan det er at gå på konservatoriets sangskriverlinje.

Også lærerne var ovenud begejstrede, som lærer hos Den Rytmiske Efterskole i Baaring, Astrid Porsmose-Overgaard, udtalte efter E-turens sidste show: – Vi har en ret forvænt og kræsen elevskare musikalsk set, og jeg har altså aldrig set dem så koncentrerede og optagede af en koncert, som de var af denne!