DSC09465

Kidmo Laran spiller til Kulturmødet Mors

Kidmo Laran, der spiller til Kulturmødet Mors torsdag eftermiddag kl. 16 på Musikscenen – Rytmen, kom til verden gennem ROSAs projekt Jammin’ og er en forening af forskellige musiktraditioner på tværs af kulturskel.

Bandet består af den islandske sanger og sangskriver Disa, Ida Wenøe (kendt fra både hedengangne Boho Dancer og sin solokarriere), Kaspar Kaae (Cody), Michael Møller (moi Caprice, the Mountains), Ozan Deniz Öksüz, samt multiinstrumentalisten Orhan Özgur Turan og percussionisten Yossi Karutchi (begge medlemmer af Hudna).

Kidmo Laran implementerer traditioner fra dansk, islandsk, tyrkisk, kurdisk, marrokansk og palæstinensisk folkemusik i et moderne europæisk indieudtryk, hvor synthesizers, drømmende vokaler og støjende guitarflader blandes med oud, baglama og mellemøstlig percussion. En smittende blanding.

Billederne er fra i går onsdag, hvor gruppen samledes i Aarhus for at øve inden koncerten på Kulturmødet.

DSC09449

Rart at ses igen – Kidmo Laran samlet til prøve op til torsdagens koncert.