390741_328224893854464_173223643_n

Kirsten og Marie er klar til efterskoleeleverne

 

Efter Ignug i to uger har spillet dansabel elektronisk pop på landets efterskoler, er Kirsten og Marie nu klar til at følge efter i anden runde af forårets efterskoleturné. Og her skal de repræsentere en helt anden gren af elektronisk musik.

Siden de to midtjyske tvillinger blev set spille deres egne numre, på trappen ved VoxHall til SPOT Festival 2009 af Aske og Kristoffer fra Oh No Ono, er de blandt andet blevet kendt for deres hit ”My Dear”, der lå nummer ét på P3’s elektriske barometer, og senest har det spillet opvarmningsjobs for De eneste To. Tvillingerne skaber med deres tostemmige sange – kun akkompagneret af Kirstens spanske guitar – en helt unik stemning fuld af følelser og intensitet.

Turnéen kommer primært til at foregå i Jylland og på Fyn, men det bliver da også til et besøg på Sjælland når de to lægger turen forbi Høng Efterskole.

Efterskoleturnéerne er et statstøttet samarbejde mellem ROSA – Dansk Rock Samråd og AFTRYK. Formålet er at skabe gode koncert oplevelser for efterskoleelever, samt give nye kunstnere mulighed for at prøve kræfter med turnélivet. Tidligere bands på efterskoleturnéerne har blandt andet været Gypsies, Jooks, Turboweekend og Kasper Spez.

Kirsten og Maries efterskoleturné:
28. marts – Horne Efterskole
29. marts – Efterskolen ved Nyborg
30. marts – Askov Efterskole
31. marts – Fenskær Efterskole

04. april – Østhimmerlands Ungdomsskole
05. april – Ranum Efterskole
07. april – Staby Efterskole

11. april – Høng Efterskole
13. april – Onsild Efterskole
14. april – Femmøller Efterskole