_uploads_gallery_9_983_full

Kitty Wu på nyt hollandsk eventyr

Kitty Wu på nyt hollandsk eventyr
Henrik Friis

Kitty Wu skal på en ny hollandsk mini-turné, når de i denne weekend spiller tre jobs i henholdsvis Breda, Leiden og Harleem. Det er fjerde gang gruppen drager til Holland efter Kitty Wus deltagelse ved sidste januars Eurosonic Festival i Groningen, hvor interessen for gruppen for alvor blev vakt i det flade land.

Ved den lejlighed så repræsentanter fra den hollandske afdeling af Universal på, som efterfølgende valgte at udgive gruppens seneste cd på det hollandske marked, lige som Eurosonic-koncerten også medførte efterspørgsel på gruppen live. Først i foråret på navnkundige Paradiso i Amsterdam, senere ved Waterpop Festivalen i august, hvorefter endnu et Amstartdam-job fulgte i november inden gruppen nu tager afsted igen.

Når den hollandske afstikker er ovre, går Kittu Wu i øvrigt i gang med indspilningen af gruppens kommende album. Det drager de til svenske Gävle for at gøre – i The Blue Room Studiet, hvor bl.a. også Saybia har slået sine folder.

Fredag 21. januar: Mezz – Breda
Lørdag 22. januar: LVC Leiden
Søndag 23. januar: Patronaat – Harlem