DSC03159

Klokkeklar stemme og tyst musik mødt med respekt

DSC03166

Alice Boman – stemme og elpiano som eneste våben.

Svenske Alice Boman uden store bevægelser – men med store smil over for publikum

En stille, klokkeklar, smuk stemme – med sange om kærligheden enten som uudgrundelig smuk eller forfærdelig smertefuld – eller på vej til at blive det. Tilsat bløde akkorder fra el-keyboardet.

Alice Boman er blandt de artister på den igangværende Latinamerika-turné, der virker til at have de klareste rødder tilbage til Norden via de stille hymner, som smager af stor natur, ensomhed og vise/kirkekultur.

På scenen er hun selv også meget stille: Ingen store bevægelser – kun store smil, når hun takker publikum for deres lydhørhed.

–  Det har været en meget stor oplevelse, at være så langt hjemmefra i så forskellige kulturer, og så blive mødt med så meget respekt. De lytter virkelig og koncentrerer sig – og det er ikke en selvfølge, heller ikke i Norden.

– I det hele taget føler man sig velkommen, siger hun og behøver bare at tænke bare på torsdagens koncert i det saunavarme Sesc Pompeia i Sao Paulo. Helt stille (på nær en hvæsende aircon på overarbejde). Ellers blevet der lyttet, holdt i hånd og vugget blandt brasilianerne til den korte koncert, hvor svenskeren delte scene-slot med landsmændede Hey Elbow, som også bakker Boman op under en del af hendes koncert.

Behov for at være alene – og del af flokken
Boman har lige holdt en pause i hjemlandet for at samle kræfter til nyt – og hun gør heller ikke skjul af, at være en person, der ofte har behov for at være alene og fordøje oplevelserne. Alligevel har hun været meget glad for at være med i to ugers nordisk musik-fællesskab. Hun har ikke trukket sig tilbage – hun har deltaget i de forskellige arrangementer, og det har både været heftigt og sjovt. Så må hun fordøje, når hun kommer hjem til Malmö, smiler hun.

– Jeg synes, det er et godt mix af musik, der med på turen fra de forskellige lande, og selv om vi nu har hørt hinanden flere gange, synes jeg musikken vokser, så vi alligevel har lyst til at høre hinanden endnu en gang. Jeg ved ikke, om jeg kan høre den så omtalte ”nordiske tone” hos os – det synes jeg er svært at svare på. Men vi er jo venlige personer, alle får plads – på det måde føles det jo nordisk og demokratisk.

Alice Boman fortæller at hun helt klart har fået inspiration til at lave musik ud af turneen – og måske viser det sig på det album hun regner med at indspille inden jul og udsende i det nye år.  Ellers er nærmeste opgave en velgørenhedskoncert for flygtninge i november i Stockholm, hvor hun bl.a. deler plakat med forbilleder som Mariam The Believer og Daniel Norgren.

– Om jeg vil tilbage til Sydamerika. Ja, især Buenos Aires har været meget spændende – i det hele taget er det meget heftigt at opleve så meget af verden på så kort tid. Og så er jeg meget spændt på koncerten i Mexico City i aften (lørdag, red.) – også på grund af den store forhåndsinteresse fra journalisterne.

– – –
Días Nórdicos Latinamerica er støttet af Statens Kunstfond og Nordisk Kulturfond

logoer kopi