_uploads_gallery_9_946_full

Lampshade udgiver debut-album – og udlandet viser interesse

Lampshade udgiver debut-album – og udlandet viser interesse
Henrik Friis

Lampshade udgiver om få dage deres egentlige debut-album ”Because Trees Can Fly”. Og det er ikke kun herhjemme, der er interesse for bandet: Når september-koncerterne i det danske er ovre venter jobs i det øvrige Skandinavien samt Tyskland og Holland, hvor gruppen allerede har faste booking-aftaler.

– – –

3. oktober ser offentligheden endelig resultatet af de anstrengelser, som Lampshade har brugt flere uger i et lille studie dybt inde i de svenske skove på at producere, nemlig cd’en ”Because Trees Can Fly” – som udgives på gruppens eget forlag Tyst.

Det er samtidig gruppens første langspiller, selv om anmelderne allerede har sendt sødmefuld rosenduft i retning af den dansk/svenske gruppe: både for singler og ep’er, men specielt i forbindelse med Bird Hits Plane-udgivelsen ”3P” fra sidste år sammen med Kvæg og Apartment.

Lampshades nye cd skal også afsættes
i udlandet – allerede nu er der aftaler
med selskaber i USA, Italien, Tyskland,
Holland og de skandinaviske lande.

Samtidig med udgivelsen af ”Because Trees Can Fly” – inspireret af Martin A. Hansen-digtet ”Seglet blev brudt” – mærker gruppen også stigende international interesse og efterspørgsel:

Allerede under SPOT 08 Festivalen i maj 2002 blev det til rosende bemærkning fra bl.a. Rolling Stone-journalisten David Fricke og den engelske manager Christian Ulf-Hansen, og senere er faste booking-aftaler kommet til i både Holland (Primal Grunt) og Tyskland (Blood Culture) samt de øvrige skandinaviske lande (Northern Trail). Hvorfor gruppen også skal give jobs i disse lande senere på efteråret, startende med The Pump i hollandske Amsterdam 4. oktober – Varberg, Skene, Stockholm og Lindköping følger foreløbig efter henholdsvis 14.-15. november og 12.-13. december.

På pladefronten får Martin (guitar), svenske Daniel (trommer), Johannes (bas) og Rebekkamaria (sang, keyboard) den selvudgivede cd ud via indie-selskaber som Milk and Honey Records (Norge), Do You Dream of Noise (Sverige), Om Om (Italien), Blood Culture (Tyskland) og Spark Recordings (USA).