LENE PRANG

Regnskab

lene@rosa.org

Lene er født i 1958 og efter en karriere med så forskellige titler som kantinedame, rengøringshjælp og dåsefabrikant kom hun ved et tilfælde ind i musikkens verden i 1987, da hun blev ansat ved Rytmeposten i Odense – til gengæld har hun ikke sluppet grebet siden.

Samme år blev hun leder af Odense Rytmecenter (Fajabefa) og fra 1988 og frem til festivalens lukning arbejdede hun desuden i Midtfynsfestivalens pressecenter – lige som hun har udfyldt kasserer-rollen i “adskillige” musikforeninger.

I 1995 flyttede familien fra Fyn til Aarhus, og fra 1997 fungerede Lene som sekretær/blæksprutte for det daværende Samspil/spillesteder dk på foreningens hovedkontor i Aarhus, hvor medlemspleje, kursusudarbejdelse m.m. var blandt opgaverne.

Fra 2002 til 2007 var Lene ansat som regnskabsmedarbejder hos ROSA, og efter godt fire år i “eksil” i Sydafrika – hvor Lene i øvrigt også var regnskabssupport for ROSA og SPOT pr. email!! – flyttede hun og familien i foråret 2011 tilbage til Østjylland. I dag varetager Lene både regnskab for ROSA og SPOT.