_uploads_gallery_1_1763_full

Les Eurockéennes du Belfort: Un-Pop Classik med Teitur i Frankrig

Det er 18. gang, at halvøen i Malsaucysøen nær den franske by Belfort forvandles til festivalområde. Selv om der er fare for at lyde som et sælgelystent rejsekatalog, kan man kun lade sig imponere af det naturskønne område, der danner rammen om en festival med god atmosfære og plads til 95.000 gæster.  Omtrent 150 bands var programsat til at fylde halvøen med alt fra rock, pop, reggae, rap, elektronisk – og altså det EU-støttede Un-Pop Classik.

Eurockéennes præsenterede musik på fem scener, heriblandt også store navne som Depeche Mode, Morrisey og The Strokes. Men udover den kvalitet, var festivalens beliggenhed også med til at sikre en særegen stemning. For at illustrere det bedst, kan man prøve at forestille sig, hvad der ville komme ud af det, hvis rockende Roskilde og smukke Skanderborg fik en lille ny sammen. Musikalsk kvalitet i smukke omgivelser.

Louis Louis

Lørdag aften spillede Teitur så sin tredje Un-Pop Classik koncert efter Les Nuits Botanique i Belgien og SPOT. Det EU-støttede cross-over projekt bringer klassisk og rytmisk musik tættere på hinanden via et samarbejde mellem festivalarrangører fra Spanien, Frankrig, Belgien og Danmark. En kunstner eller et band fra hvert land deltager ved hver af de fire landes festivaler og bliver akkompagneret af et klassisk ensemble fra værtslandet. 

Teitur fik god opbakning – af både
publikum og det unge orkester

Her i Frankrig fik Teitur akkompagnement af et meget ungt strygeorkester. ROSA fik en snak med ham efter koncerten, hvor han kunne fortælle om, hvordan det festivaldebuterende skoleorkester håndterede udfordringen:

– Jeg synes, de klarede det meget godt. De var meget tapre. Når de spiller en sang, spiller de den fra start til slut. De er ikke så nervøse i processen. Selvfølgelig er de spændte, men de går ligesom linjen ud, og det har været meget hjælpsomt.

Den færøske sangskriver var desuden begejstret for den indvirkning samarbejdet med de klassiske orkestre generelt har haft på hans musik

– Det giver musikken en anden krop. Det er utrolig powerful og dynamisk og giver mange flere muligheder med orkester end fx med trommer. Med et orkester kan man virkelig komme helt op og ringe. Der er også utrolig megen spænding i pauserne, fordi strygerne bærer på så meget.

Koncerten var da også en mindeværdig oplevelse. Franske Lysiane & Christophe var bl.a. imponerede over Teiturs stemme, hvis melankoli og klarhed, efter deres mening, kunne sammenlignes med Ron Sexsmith, Antony Hegarty (Anthony & The Johnsons) og Elliot Smith. Publikums opbakning var ikke til at tage fejl af. Især med nummeret “Louis Louis” vandt Teitur de franske hjerter. Han indyndede sig med historien om, hvordan han, i en trist stund i kølvandet på tsunamien og efter et ‘uheldigt’ udfald i det amerikanske præsidentvalg, ville ønske, at Louis Armstrong stadig levede og kunne gøre mennesker glade med musikken. Dét var noget, der faldt i god jord hos franskmændene!

Christophe og Lysiane – med for
10. gang

Visse aspekter af festivalen, bl.a. organiseringen af camping, haltede dog på nogle punkter, fortalte Lysiane & Christophe Chevrevy. De besøgte i år festivalen for 10. gang, og campingpladsen var efter deres mening alt for ringe organiseret. De titusinde gæster havde måttet igennem en lang og uhensigtsmæssig procedure for at komme ind på pladsen. Men de havde også lovord til overs for festivalen, som de mente, havde noget for enhver smag.

Fransk humor
Det gik på ingen måde stille for sig fredag aften, da det franske indslag i Un-Pop Classik, Dionysos, med humor, galskab og intens rock indtog den store scene på festivalen. Sekstetten fik massiv opbakning fra adskillige tusinde entusiastiske publikummer, en opbakning der midt i en sang animerede forsangeren til at kravle op i et af sidetårnene på udendørsscenen for at gøre salut til sine mange patriotiske fans.

At humoren var intakt i gruppens musik kom også til udtryk, da han i et af de  engelsksprogede numre proklamerede ”You are a good-looking chicken. I’d like to cook you. I’d like to eat you. I’d like to fuck you!” , hvorefter nummeret eksploderede i heftig, symfonisk rock. Musikkens klassiske islæt blev sikret af Synfonietta, et lokalt orkester bestående af intet mindre end 60 musikere.

Lyden forsvandt

Dionysos på festivalens store scene

 
Men alt var ikke som det burde være, for midt under koncerten forsvandt lyden. Uheldet resulterede i et ramaskrig af udefinerbare franske gloser fra de mange tilskuere, der stod stimlet sammen foran den store scene. Efter 15 minutter uden lyd kunne Dionysos dog fortsætte koncerten efter at have forbandet det hændelige, men noget antiklimatiske uheld.

Tidligere på fredagen åbnede det belgiske band Un-Pop Classik-indslag Venus teltscenen Chapiteau med en overbevisende koncert, hvor et orkester på 25 mand berigede Venus’ spændende rock med klassisk fylde, mens lørdag var dagen, hvor Un-Pop Classiks spanske bidrag Sunday Drivers leverede en flot performance med klassisk akkompagnement.

Det populære band er på hjemmebane, når Un-Pop Classik afrundes med festivalen Benicassim i Spanien i slutningen af juli. Ved Eurockéennes var der ikke tvivl om opbakningen til det EU-støttede projekt – alle fire koncerter var velbesøgte og vakte stor begejstring.