”Liima i Lima” – En hastig forsmag på Latinamerika for Días Nórdicos-holdet

Varm modtagelse af danske/finske Liima, færøske Teitur, Ålands Julia Clara og norske Sandra Kolstad i den travle peruvianske hovedstad.

Tekst og foto: Henrik Friis, Días Nórdicos, Lima, Peru, torsdag.

Torsdag var der for første gang nordisk musikfestival i Peru. Días Nórdicos mellemlandede på 1 1/2 døgns ophold på denne 3. Latinamerika-turné i Centro Culturel de Espana i Lima, en lille statelig lysrødmalet bygning og kulturel oase i Perus hovedstad.

dsc00166

Bjerg, lun stillehavsvind – og peruviansk myldretid med taxaer – MASSER af tomme taxaer.

Udenfor herskede millionbyens virak, hvor hver tredje bil på gaden – sådan virker det – er en ”taxa”, ledig vel at mærke, og på evig jagt. Og som dermed er medvirkende til at give den trafikproppede fornemmelse, der varer fra omkring syv morgen til ved 20-tiden.

Udsolgt
Men her i den fine oase var de tilladte 200 gæster indenfor, mens lige så mange stod i kø og ventede i den lune Stillehavs-aftenbrise på at der blev plads til dem.

dsc00174

Stor kø – til nordisk musik i Peru.

648 interesserede havde nemlig downloadet billet på forhånd før dén mulighed blev lukket ned dagen før koncerten. Udsolgt. Sagt med jysk underdrivelse er det en ret fin interesse for debutudgaven af festivalen i Peru, med et program af navne som kun meget få kender til her i landet – med mindre de har fulgt rigtig skarpt med på YouTube, Spotify etc. Men som grundig presseomtale og markedsføring har skabt interesse for.

dsc00176Sortklædt indledning
Hvad fik tilskuerne så? Jo, først Lima-duo’en Laikamori – to sortklædte mænd med hætter og blanke nitter som ansigt, som på synths og bas spillede deres lyriske og internationalt inspirerede, men også overtyrede flydende ekko-prægede stemninger – tilsat visuals af smukke, giftige brandgopler. En – især volumenmæssig – høj omgang, som fik et par af det aldersmæssigt stærkt spredte publikum til at forlade aftenen allerede efter et par numre.

dsc00187Solo fra Åland
Men så kom nye til. Også på scenen: 20-årige Julia Clara fra Åland. Kun bevæbnet med sin el-guitar – og lejlighedsvis korsang med sig selv. Ellers bare afdæmpede, svævende melankolske numre som ”Still Dancing”. Sange, som den høje musiker med det langblonde hår selv kalder indie-sange – fremført med den stille men alligevel insisterende lyse stemme og sprød guitar. Sange, som fik en fin, venlig modtagelse af salen.

dsc00215

Teitur – havde ikke problemer med at få opmærksomhed fra det Lima-publikummet.

Erfarne Teitur
Og så videre til et andet lille nordisk ø-samfund: Færøerne – og Teitur. Også solo. Først bag el-pianoet – siden den akustiske guitar, og de små personlige sange bundet sammen af den stille kejtede/charmerende publikumsdialog, som vi er blevet så vant til på vore breddegrader, men som også havde effekt her over 11.000 kilometer hjemmefra. Selvtillidsfuldt, erfarentt bygget op. Så nu kender de også Josephine herned! Og de ved at Rock’n’roll Band også kan rykke hårdt blot med en akustisk guitar.

dsc00252

Sandra Kolstad – meget visuelt og pågående show – med tydelig publikums-effekt.

Norsk opmærksomhed
Tredje blomst i denne alsidige buket på Latinamerika-turnéen var norske Sandra Kolstad, som stikker i en helt anden retning: Elektropop med tryk på pop – med en stærkt gestikulerende, dialogsøgende frontfugur bakket op af Bjarni Bjarnasons keys/synths – og så effektfulde ryk af Janus Barsten (med tydelig jazzbaggrund) på trommerne. Alle klædt i opmærksomhedskrævende hvidt. Og musisk melodiøst, spændstigt – og med medrivende effekt på salen.

Nordmændene valgte også at præsentere helt nye sange på denne aften, men gamle numre som ”Zero Gravity State of Mind” var løbet i forvejen og fremkaldte ”yeah”-råb hos flere.

dsc00323

Casper Clausen – på vandretur på stolerækkerne…

Og så til “Liima i Lima”
Og til slut gik det i en helt anden musikalsk retning med den dansk-finske finale:

”Liima i Lima”. De har selv ventet på muligheden for den overskrift længe, for bortsat fra et enkelt stop i Sao Paulo, Brasilien (som Efterklang) har den ellers så berejste gruppe ikke været i Latinamerika:

En optræden, som kort sagt tog os med til koncert, hvor gruppen med sanger Clasper Clausen i front hele tiden søgte sig ind på livet af publikum. Prøvende. Fortællende. Alle smilende på scenen. Imødekommende. Og så fik de indsatsen tilbagebetalt, selv om den slags godt kan være noget svært at måle på et siddende publikum.

Men Casper Clausen på vandretur rundt på tilskuerrækkernes stolerygge, Mads Brauers lydopfindsomheder, Tatu Rönkkos sprælske percussion på metalaskebægre mv. og så den effektive håndtering af vikartjansen som bassisten Ida Bramming afleverede som afløser for Rasmus Stolberg ,virkede. Som vi så det, fik alle tilstedeværende inspiration til at se på flere nuancer af ”Russians” end de gængse og nød den groovede, spacede tur til ”America” eller hvad de fire nu ellers diskede op med.

dsc00307

Tatu – finsk Liima-percussion i Peru.

En læringsrejse
Der var da også mange tilskuer-henvendelser til musikerne bagefter, og Casper Clausen syntes selv, at det havde været ”en meget venlig modtagelse”:

– Det er nok det billede, vi sidder med af Lima i det hele taget – så god som den kan blive på grundlag af 1 ½ hektisk døgn: Nysgerrige folk, varme mennesker. Og med stor åbenhed. Men kommunikationen var anderledes . Lidt som at spille i Kina – vi er jo et meget eksotisk indslag i deres hverdag – og vores energi er helt anderledes. Men de virkede oprigtige og glade, siger sangeren, der også har stor opmærksom på ”hvad vi bringer hertil – og hvad vi får tilbage”:

– Det er noget, der måske først går op for en senere. For det her er også en læringsrejse – og en stor inspiration, sagde Casper Clausen.

Billeder fra et kort besøg
På den måde talte han vel for alle fire nordiske navne på dette korte Peru-besøg:

Julia Clara: – De var søde, venlige – og jeg nød virkelig at spille for dem – og der var nogle bagefter, der talte om jeg måtte komme tilbage. Og så ar det dejligt at opleve de andre navne live..

Teitur: – Jeg bliver nødt til at lære mig spansk. Her i Peru har man jo kun billedet af fodboldspillere og så storslået natur, og man vil jo gerne kunne så meget mere. – Men det var en god koncert, er varmt publikum. Jeg var lidt bange for, om jeg var ”for nordisk” i min tilgang til tilskuerne. Men jeg havde en god fornemmelse. Det var en god start på turen, og nu tager vi den helt ud…

dsc00190

Julia Clara – fuld opmærksomhed til tonerne fra Åland.

Blandet publikum
Og norske Sandra Kolstad mærkede også stor åbenhed hos publikum, der havde stået i kø i en time eller mere for at komme ind, og hun noterede sig også, at det var var et blandet publikum (det spanske kulturhus i Lima har tilsyneladende sit stampublikum ud over de helt unge årgange, red.):

– Der var sødt at der også var flere ældre blandt tilskuere, og så var det dejligt, at der også var nogle blandt publikum, som kendte til sangene. Og en ting til: Jeg har spillet en del i Spanien, og sådan feministisk betragtet, kan man jo ikke undgå at lægge mærke til macho-kulturen. Men her i Lima er billedet, jeg har fået af at se folk i gaderne at kvinderne kan gå og klæde sig naturligt. De betragtes ikke som objekter. Og dét synes jeg er positivt….

Næste stop for Días Nórdicos-holdet er Buenios Aires, hvor er der workshop med argentinske musikere den første del af ugen inden diverse koncerter op mod weekenden i den argentinske hovedstad og Montevideo i Uruguay, før punktum sættes i næste uge Sao Paulo, Brasilien.

 

Foto øverst: Liima fortæller historier i Liima

 

– – –

Días Notdicos støttes af Statens Kunstfond og Nordisk Kulturfond

kunstfond-kulturfond