Liima og Teitur med på nordisk turné i Sydamerika

Días Nórdicos: ”A Dream Come True” siger Liima om at skulle spille i Lima! Og Teitur glæder sig bare enormt til selv at opleve den latinamerikanske side af musikkens alfabet! Fire nordiske navne skal give koncerter i Peru, Argentina, Uruguay og Brasilien.

Onsdag drager en kvartet af nordiske musiknavne til Latinamerika. Det er festivalen med fokus på nordisk kultur, Días Nórdicos, som for 3. år i træk prøver kræfter med det store latinamerikanske marked efter at have etableret sig i Spanien siden 2010. I år med nye stop i Peru (Lima) og Uruguay (Montevideo) ud over gensyn med Buenos Aires i Argentina og Sao Paulo i Brasilien.

Det er en sammensat nordisk buket, sydamerikanerne præsenteres for: elektronisk eksperimenterende Liima (danske Efterklang og den finske perkussionist Tatu Rönkkö). Færøernes egen nordatlantiske verdensomrejsende troubadour Teitur. Den unge indie-musiker, Ålands Julia Clara, som er beviset på at der også kan gro stærkt talent ud af mindre nordiske samfund. Samt norske Sandra Kolstad og hendes finurlige elektronske pop.

Selv om flere af de fire navne er ganske berejste internationalt, gælder det for alle, at det latinamerikanske marked er ubesøgt: Dias Nordicos-fremstødet bliver første berøring med de sydamerikanske koncert-scener, hvor interessen for nordeuropæisk musik har vist sig at være stor, både når det gælder tilskuer- og medie-interesse. Og det ser – heldigvis – også ud til at blive tilfældet denne gang. (se nedenfor)

Koncerter, indspilninger og workshop
Turnéen er delt op i kortere besøg i henholdsvis Peru og Uruguay, et ugelangt besøg i Argentina, hvor der dels skal gives koncerter og hvor musikerne deltager i en workshop med argentinske musikere som både resulterer i indspilninger og special-koncert, inden turneen afsluttes i Sao Paulo. Det sker på den internationale musikmesse SIM – dels med koncert, dels med deltagelse i messens seminar-program. (Sao Paulo bliver uden deltagelse af Liima, som har andre forpligtigelser).

Alle fire medvirkende lægger ikke skjul på glæden over og forventningerne til turen. Liima kalder det f. eks. ”a dream come true” at skulle til Lima(!!!). Og som Teitur siger:

– Jeg glæder mig mega-meget til at komme afsted. Og jeg glæder mig helt vildt til workshoppen med de argentinske musikere – til bare at høre musikken og det folk spiller. Alle de der latinamerikanske rytmer har man jo bare lært. For lige så snart man kom i nærheden af noget, der hedder musikskole eller jazz, så har man siddet med et lille perkussion-instrument, for at lære de her rytmer. Det er jo del af musikkens alfabet, siger Teitur og afslører, at han personligt har en stor svaghed for tango…

Den latinamerikanske turné arrangeres som de foregående år i tæt samarbejde mellem Días Nórdicos-arrangørerne og ROSA/SPOT samt MXD, og via helt nye nye samarbejdsaftaler med Nordens Institut på Åland, det færøske pladeselskab Tutl og Felagið Føroysk Tónaskøld (sammenslutningen af færøske komponister).

Días Nórdicos Sydamerika 2016:
24. november – Lima @ The Spanish Cultural Center, Peru
27.-30. november – workshop, Buenos Aires, Argentina
1. december – Montevideo @ The Spanish Cultural Center, Uruguay
2. december – Buenos Aires @ Xirgu Espacia Untref, Argentina.
3. december – Buenos Aires – acoustic show, Argentina
4. december – Buenos Aires @ workshop concert @ Recoleta Cultural Center, Argentina
7. december – Sao Paulo @ panel, SIM Festival, Centro Cultural, Brasilien.
8. december – Sao Paulo @ SIM Festival, Centro Cultural Rio Verde, Brasilien.
Dias Nordicos støttes af Statens Kunstfond og Nordisk Kulturfond.

Foromtaler før første job i Lima, Peru:

http://conciertosperu.com.pe/internacional/2016/festival-dias-nordicos-en-lima-2016/

http://www.infoartes.pe/primera-edicion-de-festival-dias-nordicos-en-lima-jueves-24-de-noviembre/

https://anjo-music.com/2016/11/07/aterrizo-en-lima-festival-dias-nordicos/

http://www.enlima.pe/agenda-cultural/musica/festival-dias-nordicos

http://ccelima.org/dias-nordicos/

https://www.joinnus.com/PE/arte-y-cultura/lima-festival-dias-nordicos-en-lima-8086

– – –

Foto øverst: Liima på SPOT – nu gælder det Sydamerika (Foto: Klaus Kohberg)

– – –

Días Nórdicos Latinamerika 2016 støttes af Statens Kunstfond og Nordisk Kulturfond.

kunstfond-kulturfond

Arrangeres i samarbejde med / med støtte fra Innovationsnetværket BrandBase, Nordens Institut på Åland, pladeselskabet Tutl og sangskriverforeningen på Færøerne.

dn-2016-logoer