Lucy Love – Vores musik er ikke reserveret for et grime- eller dubstep-orienteret publikum

Lucy Love er på charmeoffensiv med sin “Belgian Takeover Tour”. Sammen med produceren Yo Akim, dansere og vj giver hun koncerter på de to store hhv. hollandsk- og  fransk-talende klubber i Bruxelles, AB og Botanique, inden hun lørdag skal optræde til et MTV Show i Liége.

Anledningen er hendes deltagelse i Music Export Denmarks koncertrække SPOT On Denmark torsdag aften, hvor også Fagget Fairys, I Got You On Tape og Prins Nitram optræder. Siden er weekenden blevet fyldt op med interviews, koncerter/showcases og kontraktforhandlinger, som forhåbentligt fører til, at Lucy Love inden for den nærmeste fremtid kan få Benelux-booking og -distribution af hendes flotte grime-inspirerede debutalbum, “Superbillion”.

Gaffa mødte Lucy Love og Yo Akim i Bruxelles.

Hej Lucy og Yo Akim. Hvordan er Belgien interessant for jer?

Yo Akim: – Hver gang man kommer uden for Danmarks grænser med sin musik, så er det noget specielt. Jeg har været producer i mange år, og det er svært at komme ud, og det er noget, vi er stolte af. Nu er Lucys andet modersmål engelsk (Lucy Siames mor er engelsk, red.), og det ser ud til, at teksterne og musikken har noget, som gør det muligt at tage det med ud over grænserne.

Hvad betyder jeres job til SPOT On Denmark?

Yo Akim: – Det er ret interessant, at de belgiske branchefolk selv har valgt os. De har set vores show og inviteret os til Bruxelles. Det er en slags direkte promotion, som ikke handler om pressemeddelelser og anbefalinger, men fordi de spørger sig selv: hvad tror vi, der virker hjemme i Belgien.

Lucy Love: – Vi skal ud og vise os frem, forsøge at få vores musik udgivet. Vi har ikke spillet i Belgien før, men vi har spillet i Holland, i Nijmegen til Raw Rhytm, og der virkede folk meget friske.

Yo Akim: – Rent strategisk virker det fornuftigt at spille flere ting i Benelux. Vi skal også spille til den hollandske branchefestival Eurosonic til januar – og hvis vi på et tidspunkt skulle få en pladekontrakt, så passer det godt med at skulle turnere rundt i begge lande, hvis vi alligevel er taget herned.

Hvad skal der til for at få en pladekontrakt, eller en distributionsaftale som det hedder, hernede?

Lucy Love: – Vi har stærke planer om at skulle lukke en aftale her i weekenden. Vi skal mødes med nogle folk hernede, og hvis de er fede og ligesom os er nogle ildsjæle og interesserede i musikken, så håber vi, der sker noget.

 

Lucy Love appellerer ud over den beskidte
grime-genres grænser. 

Yo Akim:

– Vi har fået meget positiv respons allerede. Dét, der startede med en koncert til Spot On Denmark, har udviklet sig til en hel weekend med koncerter og interviews. Vi har faktisk er ret stort setup, fordi vi netop ikke tager ud som én dj og én mc. Selvom vi spiller klubmusik, så opfatter vi os som et band med dansere, en lydmand og en vj. Og den måde at arbejde på er ikke den billigste, men det er, hvad vi har valgt for Lucy Love. Musikalsk betyder det, at produceren er med ude live, og at vi spiller de enkelte elementer live fra scenen. Vi er med hele vejen igennem, og det er egentligt fordi, vi holder så meget af det.

Lucy Love: – Vi har valgt at gøre det som et band, men det betyder også, at vi ikke siger ja til minimale setup, selv i udlandet. Vi venter på, at vi kan spille med Lucy Love og præsentere hele pakken på de rigtige klubber eller festivaler.

Din plade er efterhånden et år gammel hjemme i Danmark. Hvornår kommer der nyt?

Lucy Love: – Vi spillede tre nye numre på Vega i fredags, så det er langsomt ved at blive til noget. Og den forsætter stilen fra “Superbillion”-albummet. Men “Superbillion” fortjener også, at vi arbejder videre på den i udlandet et stykke tid endnu, og prøver den af i Benelux og England for eksempel.

Men kan forvente et nyt album i Danmark i 2010?

Lucy Love: – Ja. Det kan man.

Yo Akim: – De 10 numre på “Superbillion” repræsenterer de ting, vi har til fælles og har arbejdet os frem til. Da vi mødtes, lod vi os inspirere fra de engelske genrer, som vi selv godt kan lide, og som har en tung bund. Bassline house, 4×4 garage, dubstep og grime. Men vi har ligesom fundet vores eget, som nu betyder, at vi har friere hænder og ikke skal forholde os til andre genrer. Derfor er det faktisk rart at komme i gang med det andet album. Lucy blev kaldt grimeprinsesse og sådan nogle ting i den danske presse, men hvis du tog til England, så ville de ikke associere Lucys musik med grime.

Hvad ville en englænder kalde Lucy Loves stil?

Yo Akim: – Det er klart, at der er grime-inspirationer, men genren er mere snæver derovre. Du ville forvente nogle helt andre tekster, om guns, og at musikken ville komme fra et bestemt sted i Østlondon og den kultur. Vi har blandet nogle forskellige ting sammen, så det stort set falder inden for en bred elektronisk alternative genre, og Lucy skriver nogle helt andre tekster. Vi har mødt mange englændere, som har reageret positivt på Lucys musik, fordi den netop ikke er associeret med kriminelle miljøer, som i bund og grund betyder, at de ikke ville købe pladen, fordi de ikke kan stå inde for teksterne.

Lucy Love: – Vi elsker den engelske scene, men vi er ikke bange for at blande tingene. Det virker som om, at folk ikke opfatter musikken som rap eller dubstep, men er noget som alle kan være med til.

Yo Akim: – Folk spørger os også nogle gange: Er det okay, at vi kalder det for pop? Vi har ikke noget problem med pop som genre, fordi det sådan set bare betyder, at noget er i populærkulturen. Så selvfølgelig. Vi har fundet vores egen stil dér et sted.

Hvordan gik det egentligt med “Superbillion” i Danmark? – Udover at I jo spillede en meget succesfuld koncert på Roskilde Festivalen i sommers?

Lucy Love: – Det er gået rigtigt godt. Vi er et indielabel, som består af tre personer, og vi har faktisk lavet og udsendt andet oplag af pladen, som var det, vi håbede på.

Læs mere om Lucy Love og Spot On Denmark i reportagen fra den belgiske hovedstad.